Eksperter tror ikke på effektiv medicin-aftale med industrien

MEDICIN: Politikerne skal ikke forvente at kunne hente store besparelser hjem på en ny frivillig rabataftale med medicinalindustrien, mener tre sundhedsøkonomer.

Den nuværende rabataftale med medicinalindustrien gav en prisreduktion på fem procent. 
Den nuværende rabataftale med medicinalindustrien gav en prisreduktion på fem procent. Foto: Colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Vi skal ikke sige nej til effektiv medicin på grund af prisen, men vi skal blandt andet forhandle os til lavere priser hos medicinalindustrien. Sådan har det lydt både før og efter valget fra både rød og blå blok i diskussionen om udgifterne til sygehusmedicin. Nu er der under én måned til, at det første forhandlingsmøde skal finde sted mellem Lif på den ene side og regeringen og regionerne på den anden.

Eksperter på området er dog skeptiske i forhold til, om det vil lykkes sundhedsminister Sophie Løhde (V) at få en aftale i hus, der ligger meget over den forgående prisaftale, der gav en prisreduktion på fem procent.

”Hvis man ser på de seneste aftaler, så har det udløst besparelser på omkring fem procent, hvilket er nogle hundrede millioner kroner. De er jo værd at tage med, men jeg har lidt svært ved at se, hvad der skulle sikre, at regeringen denne gang får en aftale, der giver en markant højere besparelse denne gang,” siger Kora-professor Jakob Kjellberg.

0:000:00