Finlands sundhedssektor holder vejret

Alle med aktier i det finske sundhedsvæsen holder i disse timer vejret.

Enten senere i dag torsdag eller fredag afgøres det, hvorvidt en ny storstilet reform af social- og sundhedssektoren er i strid med den finske forfatning.

Beslutningen træffes af Finlands Constitutional Law Committee, der oversat til danske forhold bedst kan sammenlignes med Justitsministeriets lovkontor. Og vender komiteen tomlen op, tyder alt på, at det finske parlament næste uge endeligt vil vedtage reformen.

Målet er at samle paletten af social- og sundhedsydelser på tværs af Finlands 320 kommuner i fem geografiske enheder. Hver af disse enheder skal så styre alt fra hospitaler og plejecentre til arbejdet med udsatte børn og social rehabilitering.

Man vurderer fra politisk side, at kvaliteten af servicen i de finske kommuner er for svingende. Nogle kommuner er markant bedre økonomisk stillet end andre, og en måde at udligne uligheden på er ved at sikre, at borgerne betaler ind til de nye enheder, som så fordeler velfærden på tværs af kommunegrænserne.

Lighed kan fælde forslag
Og selv om den finske Robin Hood-model, som for alvor kunne få kritikerne af det danske udligningssystem op af stolene, roses for at øge ligheden i det tyndtbefolkede land, er det også samme sociale ansvarlighed, der kan risikere at fælde lovforslaget.

En ny lov vil ikke tvinge borgerne til at benytte velfærdsteknologiske løsninger på tværs af landet. Men den vil betyde, at meget af det arbejde, som i dag foregår lokalt, samles i større enheder, og det vil unægteligt øge chancen for, at løsningerne rulles ud.

Merja Tepponen
Chefudvikler, Eksote

Er det rimeligt, at nogle kommuner skal aflevere, hvad der svarer til halvdelen af deres skatteindtægter, til en tværkommunal enhed? Og hvordan sikrer man, at kommunerne opnår tilstrækkelig inflydelse på de beslutninger, som træffes i de nye enheder?

Rådgiver i det finske social- og sundhedsministerium Pekka Järvinen tør ikke spå om udfaldet af afgørelsen. Forkastes lovforslaget, skal det tilbage til ministeriet, som så må vurdere, hvordan man bedst fletter ændringsforslagene ind.

En udfordring er dog, at Finland skal til valg 19. april. Næste lørdag samles det nuværende parlament derfor for sidste gang. Og selv om Pekka Järvinen vurderer, at det ikke gør den store forskel, om statsministeren herefter stadig hedder Alexander Stubb, er der ingen tvivl om, at det ville være rarest at få loven vedtaget på denne side af valget.

Men hvad er det egentlig for nogle ændringer, som man vil gennemføre? Og hvordan kommer de til at påvirke arbejdet i kommunerne?

Sydfinsk prøveklud
Her kan man kaste et blik på provinsen Syd Karelia, som befinder sig halvvejs mellem Helsinki og Skt. Petersborg. I 2009 besluttede provinsens ni kommuner at samle opgaverne på social- og sundhedsområdet i en ny organisation, Eksote. Eksote ledes af en bestyrelse udpeget af de lokale bystyrer. Og vurderingen er, at den nye arbejdsform fungerer.

“Den primære gevinst er, at vi har mulighed for at tænke i større sammenhænge end tidligere. Patientjournaler, som kan tilgås både fra hospitaler og hjemmeplejen, gør eksempelvis, at vi kan koordinere indsatsen langt bedre,” siger chefudvikler i Eksote, Merja Tepponen.

Helt konkret har man sparet cirka 30 millioner kroner på, at kommunerne har kunnet nedlægge 400 plejehjemspladser ved, at folk er blevet i stand til at bo længere tid i eget hjem. En anden fordel er, at den forøgede volumen - Syd Karelia huser i alt 133.000 borgere - gør det muligt at oprette et døgnbemandet center, som borgerne kan kontakte i tilfælde af spørgsmål.

Døgncentret knytter sig især til den stribe af velfærdsteknologiske redskaber, som Eksote er ved at rulle ud:

Fra begyndelsen af 2015 er man begyndt at installere videokommunikationsløsninger hos borgerne. Det giver besparelser på bundlinjen, i og med at man ikke længere behøver at sende medarbejdere ud for at sikre sig, at de ældre eksempelvis tager deres medicin. Desuden åbner det op for, at sygeplejersker med virtuel lægeassistance kan udføre behandlinger, som tidligere ville have krævet, at patienten blev fragtet til hospitalet.

Ny struktur afgørende for teknologisk udrulning
Men teknologien gør det også muligt for de ældre at få hjælp på tider af døgnet, hvor hjælpen normalt ikke ville være tilgængelig. Netop balancen mellem tiltag, som har økonomisk gavn for kommunen og samtidig øger patientens frihed, prioriteres højt, forklarer Merja Tepponen.

“GPS-tracking er en anden teknologi, som vi satser kraftigt på i 2015. Dels gør den det lettere at holde styr på demente borgere, som har tendens til at blive væk. Dels betyder den, at borgerne kan deltage i flere udendørs aktiviteter og dermed leve et mere aktivt liv,” siger hun.

En tredje gren af teknologier, som det forstærkede samarbejde mellem de ni sydfinske kommuner gør det muligt at sætte fokus på, er, hvad man på godt dansk kalder hjemmemonitorering.

“Her sætter vi især fokus på, at borgernes målinger af eksempelvis blodtryk og blodsukker skal være tilgængelige for sundhedspersonalet. Det åbner op for, at borgerne kan komme i dialog med læger og sygeplejersker, uden at de nøvendigvis skal møde fysisk op,” forklarer hun.

Når grundlovskomiteen senere på ugen tager stilling til lovforslaget, er de velfærdsteknologiske aspekter ikke en del af pakken. Men Merja Tepponen vurderer, at den nye struktur er afgørende for, at teknologierne kan rulles ud i større skala.

“En ny lov vil ikke tvinge borgerne til at benytte velfærdsteknologiske løsninger på tværs af landet. Men den vil betyde, at meget af det arbejde, som i dag foregår lokalt, samles i større enheder, og det vil unægteligt øge chancen for, at løsningerne rulles ud,” siger hun.