Lægeforeningen: Inddrag praktiserende speciallæger i det nære sundhedsvæsen
DEBAT: Lad de praktiserende speciallæger overtage nogle af de opgaver, som i dag udføres på sygehusene. Det foreslår Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Henrik Axel Lynge Buchter
PodcastredaktørAf Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen
De praktiserende speciallæger er ikke mange i tal – cirka 1000.
Men trods deres beskedne antal dækker de 15 specialer og er i løbet af et år i kontakt med cirka 1,8 millioner borgere. De praktiserende speciallæger har en hovedrolle allerede i dag, når det handler om at sikre patienterne en lang række specialiserede behandlinger, og den rolle er det helt oplagt at styrke i det nære sundhedsvæsen, som grundpillerne støbes til i disse måneder.
Derfor foreslår Lægeforeningen, at regionerne – i takt med, at der bliver færre og mere specialiserede sygehuse – lader de praktiserende speciallæger overtage nogle af de opgaver, som i dag udføres på sygehusene.
Send en mail til [email protected]
Hvis der er behov for indlæggelse eller behandling på sygehus, så skal patienten naturligvis have det. Men hvis ikke det er tilfældet, så giver det mening at overveje, om ikke behandlingen eller indgrebet med fordel kunne foretages hos en praktiserende speciallæge.
Lægeforeningen har konkret peget på, at det kan være relevant at flytte opgaver fra sygehusene til de praktiserende speciallæger inden for eksempelvis behandling af gynækologiske og ortopædkirurgiske lidelser, øjen- og øresygdomme samt sygdom hos børn.
Det kan være relevant at flytte opgaver fra sygehusene til de praktiserende speciallæger inden for eksempelvis behandling af gynækologiske og ortopædkirurgiske lidelser
Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Det giver sammenhæng og tryghed i forløbet, at det er den praktiserende speciallæge, som både undersøger patienten, behandler og følger op bagefter. Ofte er patienten tættere på speciallægeklinikker end på sygehuset, og derfor er det også af praktiske årsager en fordel for patienterne.
Mere geografisk spredning af praksisser
Lægeforeningen opfordrer samtidig regionerne til, at de i deres planlægning af, hvem der skal have tilladelse til at oprette speciallægepraksis, har fokus på at sikre bedre geografisk spredning af speciallægepraksisser.
I nogle dele af landet – typisk de store byer – er der i dag langt flere praktiserende speciallæger end i andre. Det er problematisk for patienter på landet og i mindre byer.
Samtidig vil det være oplagt at lade en del af lægers videreuddannelse til speciallæge foregå i speciallægepraksis. Det sker allerede i dag i praksis, som behandler hudlidelser, øjensygdomme og øre-, næse- og halslidelser. Erfaringerne herfra er så gode, at ordningen bør udbredes til andre områder, naturligvis i samarbejde med de videnskabelige selskaber.
Vi venter p.t. på, at regeringens udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen lancerer en afsluttende rapport, forhåbentlig med en masse gode og konkrete forslag.
Jeg håber, at medlemmerne af udvalget – KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet – også har blik for, hvor vigtig en rolle de praktiserende speciallæger har, når det handler om at sikre sammenhæng på tværs og styrke de nære sundhedstilbud, så de matcher det specialiserede sygehusvæsen.
Temadebat: Fokus på det nære sundhedsvæsen
Regeringen ventes at præsentere udspillet til det nære sundhedsvæsen snarest, hvor målet er at forbedre den danske folkesundhed, så den passer bedre til de udfordringer, Danmark kommer til at stå over for i fremtiden.
Men hvordan lykkes man bedst med det mål, når man ikke bare kan skrue op for udgifterne? Hvad bør der særligt sættes ekstra fokus på, og er der områder, der bør skrues ned for?
Det har Altinget: sundhed spurgt en række debattører om.
Mød panelet her.