Politikere: Stop hundeslagsmålet

UDSPIL: På Christiansborg er man trætte af kommunerne og regionernes kamp om opgaver og penge. Lav en fælles vison, lyder det fra flere politikere.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
"Hvis vi skal tage jer mere alvorligt, så drop hundeslagsmålene og kom med løsninger, I er enige om," sådan lyder opfordringen fra Radikales sundhedsordfører Camilla Hersom.

Hun bakker op om sundhedsøkonomerne Jes Søgaard og Kjeld Møller Pedersens opfordring til, at kommuner og regionerne laver et fælles sundhedsspil. Opfordringen er omtalt i dagens anden artikel om emnet.

Regionerne og kommunerne fremlagde i sidste uge to separate sundhedsudspil, hvor de ifølge de to eksperter og Lægeforeningen nedprioriterede visionerne for bedre sammenhæng og samarbejde. I stedet for var der skruet for meget op for forslag, der skal sikre penge og opgaver i sundhedsvæsnet til netop deres sektor, lyder kritikken. 

"Jeg ville virkelig blive glad for at se et udspil, hvor regioner og kommuner har droppet drillerierne og fundet nogle løsninger, de er enige om. Det er helt afgørende, hvis vi skal sikre mere sammenhæng i sundhedsvæsnet," siger Camilla Hersom.

0:000:00