Professor kritiserer manglende testkrav til frisører og kørelærere

Frisørkunder og køreskoleelever skal fremvise en negativ coronatest, der højst er 72 timer gammel, men frisører og kørelærere slipper med en opfordring til at blive testet mindst én gang om ugen. "Hvis kunderne skal være testet, skal frisørerne også være det, for smitterisikoen går jo begge veje," lyder det fra professor Hans Jørn Kolmos. SF og Enhedslisten vil hellere lukke liberale erhverv ned på ny fremfor at tvangsteste personalet.

Professor Hans Jørn Kolmos undrer sig over, at frisører ikke er underlagt samme testkrav som kunderne. "Nogle af frisørerne har også kun hagevisir på, hvilket ikke hjælper særligt meget," siger han.
Professor Hans Jørn Kolmos undrer sig over, at frisører ikke er underlagt samme testkrav som kunderne. "Nogle af frisørerne har også kun hagevisir på, hvilket ikke hjælper særligt meget," siger han.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-Hansen

Danskere, der trænger til at få klippet hårlokkerne, står i disse uger i kø for at blive testet forud for et besøg hos frisøren. 

For hvis man ikke er blevet vaccineret mod covid-19 eller har overstået en infektion inden for de seneste tre måneder, kræver det en negativ coronatest inden for de seneste 72 timer, hvis man vil klippes af en frisør. 

Det samme krav gælder, hvis man vil en tur til tatovøren, besøge en skønhedsklinik eller tage køretimer for hos køreskolen. 

0:000:00