Professor: Telemedicin stiller de forkerte spørgsmål
INTERVIEW: Et tydeligt fokus på besparelser er naivt og skader udrulningen af sundhedsteknologiske løsninger. Engelsk professor bag verdens største telemedicinske projekt mener, at vi skal lære at stille de rigtige spørgsmål.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistDet giver ikke nogen mening at spørge, om en given velfærdsteknologi fungerer. Det svarer til at spørge, om kirurgi virker, eller hvorvidt telefonen i en lægepraksis dur.
Stanton Newman
Professor, School of Health Sciences , City University London
Telecare (TC): Remote and automatic (passive) monitoring of changes in an individual’s condition or lifestyle, including emergencies, to manage the risks of independent living. Examples: Movement sensors, falls sensors, and bed/chair occupancy sensors.
Telemedicine (TM): Remote transmission of patient information to a clinician for an expert diagnosis and/or management. Examples: MRI, x-rays, symptom reports.
Projektlederne i de danske kommuner og regioner skal lære at stille de rigtige spørgsmål, når de vurderer effekten af nye velfærdsteknologiske tiltag.
Det mener professor Stanton Newman fra School of Health Sciences ved City University London. Han står bag, hvad der ofte refereres til som verdens største telemedicinske projekt - Whole System Demonstrator (WSD) - som i alt omfatter næsten 6.000 patienter.
Da han tidligere på måneden besøgte E-Sundhedsobservatoriets årskonference i Nyborg, understregede han med bagggrund i projektets resultater, at et for ensidigt fokus på økonomiske gevinster kan skade udrulningen af nye løsninger.