Rådgivning eller diktat?

Af Jens Stenbæk
Formand for Regionsrådet i Region Sjælland

Når Sundhedsstyrelsens rådgivning mere ligner diktater baseret på ensporet fagpolitiske skøn, reduceres de folkevalgte regionsråds råderum sig. Vi har brug for at kunne træffe sundhedspolitiske beslutninger, der tager hensyn til de regionale vilkår.

Når sundhedspolitikken dikteres af anonyme embedsmænd i Sundhedsstyrelsen orkestreret af de lægefaglige selskabers snævre fagpolitik, er det på tide at stille spørgsmålet; Var det det, vi ville med sundhedsloven?

Der er rigtig mange gode grunde til en vis overordnet styring af sundhedsvæsnet, selvom ansvaret for driften og udviklingen er placeret hos de folkevalgte regionsrådsmedlemmer.

Regionerne skal sikre god kvalitet i sundhedsvæsnet, og Sundhedsstyrelsen skal bidrage til at skabe forudsætningerne for, at der er god kvalitet i behandlingen, uanset hvor i landet patienten bor, og at vi får en sammenhæng i sundhedsvæsnet.

Alt i alt en ganske godt tænkt ordning. I praksis virker det bare ikke helt efter hensigten.

I Region Sjælland har vi gennem de seneste år oplevet en lang række eksempler på, at den lægefaglige rådgivning, Sundhedsstyrelsen bidrager med, alene tager afsæt i de lægefaglige selskabers værdibaserede holdning og skøn. Dermed bliver rådgivningen meget ensporet og præget af fagpolitik, og det er ikke altid det, der tjener patienten bedst.

Jens Stenbæk
Formand for Regionsrådet i Region Sjælland

Seneste eksempel fra min verden er sagen om behandling af patienter med stor blodprop i hjertet. I dag køres patienter fra hele Region Sjælland til behandling på Rigshospitalet, og det medfører en helt unødvendig lang transport.

Når man får en blodprop i hjertet, mister en del af hjertemusklen sin blodforsyning, fordi kranspulsåren er tilstoppet. Denne tilstand bliver ikke bedre, før patienten kommer på briksen og bliver behandlet med en ballonudvidelse. Derfor er en unødvendig lang transporttid dårlig kvalitet i behandlingen.

Vi dokumenterede et sundhedsproblem og angav en omkostningsneutral løsning ved at udføre behandlingen på Roskilde Sygehus, men Sundhedsstyrelsens embedsmænd spurgte det faglige selskab og sendte os et afslag på 10 linjer, og på trods af adskillige opfordringer og anledninger har Sundhedsstyrelsen ikke kunnet begrunde deres afslag.

Det er dog ikke så mærkeligt, for Sundhedsstyrelsen kan naturligvis ikke finde belæg for deres beslutning, idet al international forskning og praksis i andre lande peger på, at Sundhedsstyrelsen tager fejl.

Vi kan godt selv
Og sagen om ballonudvidelserne er ikke et enkeltstående tilfælde. Vi oplevede det, da vi ville behandle vores egne patienter for blodprop i hjernen, leukæmi, og da vi ønskede at hjemtage fedmekirurgien – funktioner, vi i dag selv varetager med høj kvalitet.

Når der træffes sundhedspolitiske beslutninger, har vi naturligvis brug for blandt andet solid lægefaglig rådgivning. Hvornår tipper vægtskålen, så værdien af centralisering og specialisering ophæves af manglende nærhed og sammenhæng? Hvornår er gevinsten - eller risikoen - ved at gøre det ene frem for det andet så forsvindende lille, at andre hensyn skal tages mere alvorligt?

I Region Sjælland har vi gennem de seneste år oplevet en lang række eksempler på, at den lægefaglige rådgivning, Sundhedsstyrelsen bidrager med, alene tager afsæt i de lægefaglige selskabers værdibaserede holdning og skøn. Dermed bliver rådgivningen meget ensporet og præget af fagpolitik, og det er ikke altid det, der tjener patienten bedst.

Det er efter min mening ikke bare en utilfredsstillende og uforståelig situation for regionsrådet. Det er et problem, som bør optage Folketinget.

Var det virkelig jeres hensigt at skabe et system, hvor uigennemskuelige beslutningsprocesser og snævre fagpolitiske dagsordener skal dominere sundhedspolitikken i Danmark?

Læs om debatpanelet her

Læs Camilla Rathckes indlæg her

Læs Freddie Sloth-Lisbjergs indlæg her