Reception: Pia Kjærsgaard får Ting-Prisen
For fjerde gang uddeles den årlige Ting-Prisen, der "gives til en dansk politiker med særlig evne at kommunikere sin politik, så Christiansborg kommer tættere på vælgerne."
Den er tidligere gået til Lene Espersen (K), Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) - i år er modtageren Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard.
Bag valget står en komité bestående af redaktør for fagbladet Journalisten Jakob Elkjær, chefredaktør ved Berlingske Tidende Lisbeth Knudsen, leder af journalistuddannelsen ved SDU Troels Mylenberg, kommunikationsdirektør i Finansrådet Lars L. Nielsen og redaktør for Altinget.dk Rasmus Nielsen.