Regeringen varsler lavvækst
ØKONOMI: Regeringens plan om at øge sundhedsudgifterne frem mod 2020 med én procent årligt betyder en fortsættelse af de seneste års lavvækst i sundhedsvæsnet. Læger og patienter er bekymrede, og en KORA-økonom vurderer, at der ikke bliver råd til nye større satsninger.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerI de sidste 20 år er sundhedsudgifterne gennemsnitligt steget med 2,5 procent om året. Hvis det står til regeringen, vil de offentlige udgifter kun stige én procent fremover. Det belavede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vælgerne og sundhedsaktørerne på, da hun tirsdag offentliggjorde regeringens velfærdsudspil i Statsministeriets spejlsal.
Her betonede Helle Thorning-Schmidt selv, at udspillet ikke gav plads til luksustiltag. Og det blev skåret ud i pap i det skriftlige udspil, som blev delt rundt til det tæt pakkede pressemøde.
”Selv om regeringen vil tilføre i alt 15 mia. kr. i perioden 2016-2020, vil væksten i de samlede sundhedsudgifter i de kommende år være forholdsvist lav i et historisk perspektiv,” hedder det i udspillet.
Regeringens udspil i hovedpunkter til ældre og sundhedsområdet
Bedre overlevelse for danske kræftpatienter
Kræftbehandlingen i Danmark skal kunne måle sig med de bedste lande i verden. Der skal være langt flere
kræftpatienter, der overlever deres sygdom. Regeringen har med sundhedsstrategien allerede gennemført
markante løft på kræftområdet, der skal bidrage til at indfri regeringens målsætning om, at tre ud af fire
kræftpatienter i 2025 skal være i live fem år efter diagnosen er stillet. Hvis det var niveauet i dag, ville det
svare til, at ca. 6.000 flere patienter om året ville overleve i minimum 5 år, efter kræften er opdaget.
Behandling og pleje af flere ældre
Befolkningsudviklingen betyder, at der kommer flere ældre over de kommende år. De ældre har en berettiget forventning om, at sundhedsvæsenet leverer en behandling af høj kvalitet og på rette tidspunkt, så rammerne for et langt og aktivt liv sikres. Det kræver en øget kapacitet i sundhedssystemet.
Fokus på kroniske patienter
Mere end hver sjette borger har en eller flere kroniske sygdomme. Disse borgere lever i dag et liv med
mange kontakter til en række forskellige dele af sundhedsvæsenet. Og de indlægges eller har kontakt med
sygehuset for ofte i sammenligning med andre lande. Regeringen vil derfor styrke den borgernære praksissektor, så de kroniske patienter kan få deres behov tilgodeset tæt ved deres hjem og med så lille indgriben som muligt.
Nye lægemidler og behandlingsmetoder
På sundhedsområdet udvikles løbende nye lægemidler og behandlingsmetoder. Forskning og innovation er
en grundsten i et moderne sundhedsvæsen. Det danske sundhedsvæsen skal løbende anvende nye tilgange
og nye lægemidler, der er mindre indgribende og styrker muligheden for tidlig diagnosticering af sygdomme.
Det kan øge overlevelsen og styrke livskvaliteten for patienterne.
Kilde: Regeringens udspil: Danmark på sikker vej
Sundhed
