Signild Vallgårda til Falck-boss: Før en debat funderet på viden

Med mange metaforer fra fodboldens verden, som om sundhedspolitik var en konkurrence mellem lande, udtaler Falckchef Jakob Riis i Altinget Sundhed 6. april: ”Vi er simpelthen ikke en sund nok befolkning længere”.

Det udsagn kunne få en til at tro, at det går tilbage med danskernes sundhed. Det gør det også, når det handler om den psykiske sundhed især hos unge. Men bortset fra det, er udsagnet direkte misvisende.

Grunden til, at der er langt flere mennesker med en eller flere kroniske sygdomme, er fremfor alt, at der er så mange flere ældre, og med alderen stiger risikoen markant for at få kroniske sygdomme.

Det er ikke nyt, sådan var det også for 100 år siden. Der er mange gamle mennesker i Danmark i dag, fordi mange af dem tilhører de store årgange fra 1940’erne, og fordi langt færre døde som børn og unge sammenlignet med tidligere generationer.

Det er ikke en naturlov, at gamle mennesker hyppigere bliver indlagt

Signild Vallgårda
Professor emerita, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Det er en fremgangshistorie og ikke udtryk for, at sundheden i befolkningen er ringere end før. Nogle eksempler: Siden 2003 er andelen af mennesker med demens blandt de gamle faldet, men siden der er flere gamle, er der i absolutte tal flere demente.

Antallet af mennesker, som dør af en hjerte-karsygdom, er halveret i perioden 1995 til 2018. Levetiden for de gamle over 80 år er vokset med næsten halvandet år siden årtusindeskiftet, også deres sundhed er altså blevet bedre.

Sundhedsudgifter stiger af flere grunde

En anden kortslutning i artiklen med Jakob Riis er, at udgifterne til sundhedsvæsenet direkte afhænger af sundhedstilstanden i befolkningen. Det gør de selvfølgelig ikke, ellers ville alle danskere være på gravens rand nu, hvor sundhedsvæsenet koster mangedobbelt mere end for 50 år siden.

Sundhedsudgifterne stiger især, fordi samfundet bliver rigere, fordi der udvikles nye behandlinger og fordi menneskers forventninger til væsenet vokser, hvilket giver et politisk ønske om flere ressourcer.

Antallet af gamle vokser, men det er ikke en naturlov, at gamle mennesker hyppigere bliver indlagt. I 1950’erne blev ældre kvinder ikke oftere indlagt end yngre og ældre mænd kun noget oftere.  

Produktion af udstyr

Endelig hævder Falckchefen, at i det offentlige sundhedsvæsen - til forskel fra forsvaret - ”egenproducerer vi som hovedregel, selvom der kunne findes nye og teknologiske tilgange, der kan levere bedre løsninger til færre penge”.

Det ville være en fordel, hvis debatten byggede på nogenlunde solid viden

Signild Vallgårda
Professor emerita, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Nu er det jo ikke sådan, at alt i sundhedsvæsenet er egenproduceret. Lægemidler, det tekniske udstyr, som scannere, og stort set alt andet materiel, som bruges, er jo privatproduceret, ligesom jægerfly og våben er det. Men i forsvaret og sundhedsvæsenet er organisationen altovervejende offentlig og dem, der udfører arbejdet, offentligt ansatte.

De færreste ønsker private hære, og de færreste ønsker nok også et sundhedsvæsen som det amerikanske, med dets enorme omkostninger, næsten dobbelt så store per indbygger som det danske, og den store sociale ulighed, hvor stadig mange ikke har nogen forsikringsdækning.

Det er rigtig godt med bidrag fra mange sider til debatten om sundhedsvæsenet, men det ville være en fordel, hvis den byggede på nogenlunde solid viden.