Sundhedsminister klar med 12 love uden ideologisk kant

OVERBLIK: Sundhedsministeren har 12 lovforslag på vej, og det tegner til, at ministeren også vil kunne få støtte fra rød blok til alle lovforslag. Men især ét vil møde massive advarsler fra fagfolk og støttes ikke af ministerens egne lægelige fagfolk. 

Foto: /ritzau/Jens Dresling
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (S) kan meget vel ende med, at Socialdemokratiet og flere andre partier i Rød Blok ender med at stemme for alle de 12 lovforslag, som hun foreløbigt har på vej i det nye Folketingsår.

Det står klart når, man lader øjnene glide ned af regeringens lovkatalog på sundhedsministerens område. Men den brede opbakning er dog ingen garanti for, at der ikke opstår store problemer med at få enkelte af lovforslagene vedtaget. Lovforslaget om en ny type bosteder til farlige psykisk syge i sidste folketingsår var et godt eksempel på det.

Kendetegnene for lovforslagene på sundhedsområdet er også, at de for de flestes vedkommende er mindre justeringer. Dermed ændres der ikke markant på de store tandhjul i sundhedsvæsnet.

Dokumentation

Sundhedsminsiterens 12 kommende lovforslag

Lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skabe en forsvarlig ramme for brugen af medicinsk cannabis i sundhedsvæsenet, så patienter med bestemte behandlingsindikationer kan behandles med medicinsk cannabis ordineret af en læge. Der vil blive udarbejdet retningslinjer, som kan understøtte lægernes behandling. Det vil altid være den ordinerende læge, der med inddragelse af patienten beslutter, hvornår medicinsk cannabis skal anvendes i behandlingen.

Ændring af apotekerloven og lægemiddelloven og lov om medicinsk udstyr (Fremstilling, indførelse, forhandling og udlevering af lægemidler til redningsberedskab m.v. og delegation af kompetence vedrørende medicinsk udstyr) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at styrke forsyningen af sikre lægemidler til brug for forsvars- og beredskabsinstitutioner samt ved akut sygdom, ulykker eller nødssituationer til havs. Lovforslaget vil endvidere etablere hjemmel til, at Lægemiddelstyrelsen udpeger bemyndigede organer og udfører godkendelses-, tilsyns- og kontrolforanstaltninger efter loven eller EU-retlige regler om medicinsk udstyr.

Ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik, forskning m.v. og sundhedsloven (Ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration) (Okt I)
Lovforslaget har til hovedformål at ophæve forbuddet mod dobbeltdonation, således at en kvinde fremover, hvor der er sundhedsfaglig indikation for behandlingen, med hjælp fra en sundhedsperson kan få behandling med henblik på at blive gravid ved brug af både et donoræg og donorsæd. Der foreslås ligeledes fastsat krav om, at enten den donerede sæd eller det donerede æg skal være doneret i ikke-anonym form således, at der fortsat er mulighed for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav. Herudover foreslås det, at Sundhedsstyrelsen som hovedregel ikke skal give tilladelse til kastration som led i kønsskifte. 

Ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Udvidelse af patienterstatningsordningen, fredning af udbetalte erstatninger m.v.) (Nov I)
Det foreslås at udvide patienterstatningsordningens dækningsområde, så den kommer til at omfatte alle skader påført af sundhedspersoner, der i henhold til særlig lovgivning er autoriseret til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. Herudover foreslås det bl.a. at lade psykiske lægemiddelskader omfatte af dækningsområdet således, at lægemiddelskader, ligesom behandlingsskader, både omfatter fysiske og psykiske skader. Det foreslås endvidere at frede tilkendte patienterstatninger, som hverken patienten eller den erstatningspligtige har indbragt for Ankenævnet for Patienterstatningen. Det foreslås også at frede erstatninger, som den erstatningspligtige indbringer for Ankenævnet for Patienterstatningen. Hvis patienten selv anker erstatningen, vil det påklagede erstatningsbeløb ikke være fredet.

 Ændring af sundhedsloven (Øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en behandlingstestamenteordning) (Nov I)
Lovforslaget etablerer grundlaget for øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder livsforlængende behandling. Lovforslaget er en delvis opfølgning på aftalen om palliativ sedering og øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling (behandlingstestamenter m.v.) mellem alle Folketingets partier fra september 2017.

Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (Nov II)
Lovforslaget fremsættes dels med det formål at implementere relevante dele af Rådets strålebeskyttelsesdirektiv fra december 2013, dels med henblik på at etablere harmoniserede og tidssvarende danske bestemmelser, der modsvarer den teknologiske og videnskabelige udvikling, herunder ny viden om ioniserende strålings virkning på mennesker, dyr og miljø.

Ændring af sundhedsloven (Oprettelse af Nationalt Genom Center m.v.)
(Nov II) Lovforslaget har primært til formål at oprette Nationalt Genom Center som ny organisation under Sundheds- og Ældreministeriet. Nationalt Genom Center skal løse en række opgaver som led i den nationale strategi for Personlig Medicin, blandt andet opbygningen af en sammenhængende teknologisk infrastruktur vedrørende genomsekventering.

Lov om tatoveringer (Dec I)
Med lovforslaget etableres en obligatorisk registrerings- og tilsynsordning for tatoveringssteder, hvor tatoveringssteder har pligt til at lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen og efterfølgende skal leve op til en række fastsatte krav, herunder krav til dokumentation vedrørende anvendte tatoveringsfarver, hygiejne og forbrugerinformation. Med lovforslaget lægges desuden op til at fastholde det nuværende forbud mod at tatovere personer under 18 år og forbuddet mod at tatovere i hovedet, på hals og på hænder.

Ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og lov om kliniske forsøg med lægemidler (Habilitetskrav, inspektioner og deling af data) (Jan II)

Lovforslaget har til formål at indføre habilitetskrav i komitéloven og lov om kliniske forsøg med lægemidler i forbindelse med behandling af ansøgninger om og gennemførelse af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og kliniske lægemiddelforsøg.Der foreslås desuden fastsat nærmere regler om brug af data fra afdøde personer, der har været inkluderet i et konkret forskningsprojekt eller forsøg.

Ændring af sundhedsloven (Højnelse af sikkerhedsniveauet for net- og informationssystemer inden for sundhedsområdet) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at implementere net- og informationssikkerhedsdirektivet (NISdirektivet), som skal være implementeret i dansk ret senest 9. maj 2018, for så vidt angår net- og informationssystemer i sundhedssektoren.

Der vil med lovforslaget blandt andet blive etableret hjemmel til, at Sundhedsdatastyrelsen kan fastsatte regler om passende sikkerhedsforanstaltninger for operatører af væsentlige tjenester inden for den digitale infrastruktur og udbydere af digitale tjenester, med henblik på at sikre et højt sikkerhedsniveau i sundhedssektoren.

Ændring af autorisationsloven (Udvidelse af specialtandlægers virksomhedsområde m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at udvide specialtandlægers (tand-, mund- og kæbekirurgers) virksomhedsområde, så de får adgang til at udføre visse indgreb med gennembrud af hud, uden at skulle fungere som medhjælp for en læge.


0:000:00