Skoleforsker: Politikerne bør diskutere, hvor almennyttige fondene egentlig er

Fondenes milliardstore investering i folkeskolen kræver politisk opmærksomhed. Det gør den ikke kun på grund af investeringens størrelse. Det gør den også, fordi fondenes filantropistrategier de seneste 15–20 år har ændret karakter.

Efter amerikansk forbillede har mange danske fonde bevæget sig væk fra et armslængdeprincip mod strategier med bevidst påvirkning af skolens undervisning. Fondene har opbygget store sekretariater og ansat dygtige mediefolk. Det betyder, at de er blevet langt mere styrende i forbindelse med tildeling af midler, opfølgning af projektmål og sikring af mediemæssig og politisk promovering af ideer og resultater.

Desuden indgår mange fonde nu i indflydelsesrige offentlig-private netværk, som aktivt engagerer sig i skolens undervisning.

Det flugter med en europæisk tendens, hvor kommercielle aktører i stigende grad er trådt ind i det politiske rum og indtager en række forskellige roller i skoleaktiviteter. I udlandet som i Danmark retter indflydelsen sig i særlig grad mod STEM-fagene (science, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik).

Fokus på naturvidenskab

Som følge af den ændrede filantropistrategi opereres der nu med shared-value-strategier, hvorved det tilsigtes, at både donor og modtager opnår værdi af samarbejdet.

Fondenes modervirksomheders interesser kommer i mange tilfælde tydeligt til udtryk i projekternes formål og styring.

Det gælder blandt mange andre LEAPS (med forbindelse til Danfoss), hvor elevernes virksomhedsparathed indgår i projektevalueringen, Naturvidenskabernes Hus (med Grundfos som initiativtager), hvor elever fordyber sig i virksomhedsudfordringer, og det gælder Engineer the Future, som er en teknologisk alliance støttet af flere fonde, og hvis mål det er at få elever til at vælge uddannelse inden for ingeniørvidenskab, it eller science.

Den didaktiske tilgang i disse tre og mange andre offentlig-private alliancer ligner i øvrigt hinanden til forveksling og udspringer af den samme kriseretorik om manglende arbejdskraft inden for STEM-området. I sig selv er der ikke noget galt med de ovenfor nævnte projekter, men de tydeliggør spændingen mellem offentlige og private interesser. Der er for eksempel ikke tilsvarende projekter med fokus på manglende arbejdskraft inden for velfærdsområdet. Og desuden har skolen et langt bredere sigte end arbejdsmarkedsparathed.