Mange fonde har aktuelt fokus på børn og unges uddannelse, og det vækker jævnligt bekymringer for, om fonde kommer til at fylde for meget i udviklingen af folkeskolen.

I et demokratisk samfund skal skolens retning bestemmes af politikerne, og indhold og dagligdag skal bestemmes af ledere, lærere og elever.

Agi Csonka
Programdirektør, Villum Fonden

Senest er det Gordon Ørskov, formanden for Danmarks Lærerforening, der i Altinget 10. august udtrykker dén bekymring, og han siger:

"Det skal ikke være fonde, der bestemmer, hvordan undervisningen organiseres og planlægges i skolen. Det skal være bestemt af folkeskoleloven og politikerne, og så skal virkeligheden og hverdagen i undervisningen bestemmes af lærerne og skolelederen ude på den enkelte skole".

Jeg kunne ikke være mere enig. I et demokratisk samfund skal skolens retning bestemmes af politikerne, og indhold og dagligdag skal bestemmes af ledere, lærere og elever.

Fondes bidrag på skoleområdet

Det er helt bestemt vigtigt at diskutere, hvordan fondene kan bidrage på skoleområdet – og i bredere forstand, hvilken rolle fonde kan og skal spille i udviklingen af vores velfærdssamfund. Der er dilemmaer, der skal overvejes grundigt før, der skal sættes ind med støtte.

På den ene side kan fondenes engagement betyde, at nogle områder prioriteres mere end andre. På den anden side, så kan fondsstøtte bidrage til en styrkelse af kvaliteten og skabe arbejdsglæde og motivation hos lærere og elever. 

Men måske er det muligt at balancere forskellige perspektiver til gavn for lærere og elever ude i klasseværelserne?

I Villum Fonden forsøger vi hver dag at navigere respektfuldt i forhold til både de demokratiske processer og dagligdagen på skolerne.

Når vi sætter indsatser i gang, er der tre forudsætninger, der skal være opfyldt:

1. Der skal være en national eller lokal demokratisk vedtaget strategi, som vi læner os op ad
2. Der skal være et forskningsmæssigt belæg for, at indsatsen er relevant
3. Der skal være et formuleret behov hos de udførende aktører.

Makerspaces i skoler

Overordnet er vores fokus i folkeskolen at ruste børn og unge til at forstå teknologi og naturvidenskab, så de på et oplyst grundlag kan træffe kloge beslutninger i et demokratisk samfund – helt i tråd med folkeskolelovens formålsparagraf.

Konkret støtter vi undersøgende, virkelighedsnær undervisning, som både er et vigtigt element i Undervisningsministeriets naturfagsstrategi, og som forskningen peger på som motiverende for eleverne.

En af vores store indsatser er støtte til udvikling af makerspaces i skoler. Her kan eleverne arbejde praktisk med brug af både digitale og analoge teknologier, og det kan være i alle fag.

Når kommuner søger støtte, skal de dels dokumentere, at makerspaces passer ind i kommunens skolepolitiske strategier, og dels skal det fremgå, at projektet har opbakning fra de ledere og lærere, der skal være involveret. Men hvordan makerspaces indrettes, for hvilke fag og hvordan undervisningen gennemføres, er helt op til skolerne og kommunerne selv.

Vi har indtil nu støttet 25 kommuner, som har fået støtte til udstyr, kompetenceudvikling og tid til at udvikle nye undervisningsformer og -materialer.

Men det er nok så væsentligt at bemærke, at langt flere kommuner er i gang med at etablere makerspaces helt uden fondsstøtte. Og det er faktisk kommunerne selv - og ikke fonde - der har sat udviklingen i gang.

En kortlægning af folkeskolernes adgang til makerspaces (Epinion m.fl 2021) viser, at 80 procent af landets kommuner enten har eller planlægger at etablere (flere) makerspaces på skolerne.

Villum Fonden understøtter således en udvikling, der er i gang, og det, vi kan bidrage med, er dels at styrke kvaliteten, dels at støtte netværk, nationale kompetenceudviklingsaktiviteter og vidensudvikling – til gavn for alle kommuner.  

Fondsmidler til klasseværelset

Samtidig er vi opmærksomme på, at lærerne rundt omkring kan have nogle helt konkrete behov, som ikke dækkes af store strategiske indsatser, men som med en relativt begrænset indsats kan skabe inspirerende undervisning for elever og mere motiverede lærere.

Vi ved godt, at money talks, og at vi skal være særligt opmærksomme på, hvordan vi som privat aktør agerer på et så vigtigt velfærdsområde.

Agi Csonka
Programdirektør, Villum Fonden

Derfor arbejder vi på at lancere en ny pulje, som lærere kan søge til at udvikle deres naturfagsundervisning. Netop for at sikre at der også er fondsmidler, der direkte og uformidlet kommer helt ud i klasseværelset, og at det er dem, der står med udfordringerne, der bestemmer hvad der skal ske – helt i tråd med Østerskovs kommentar.

Vi er ikke naive. Vi ved godt, at money talks, og at vi skal være særligt opmærksomme på, hvordan vi som privat aktør agerer på et så vigtigt velfærdsområde. Og vi har en fundats og en strategi, som sætter rammerne for, hvad vi som fond går ind i.

Men med omtanke, respekt for de demokratiske processer og ikke mindst en løbende dialog med alle relevante aktører oplever vi, at det faktisk er muligt, at vi som fond kan understøtte en udvikling på skolerne. En udvikling, som politikere har sat retning for, og som giver ledere og lærere – og ikke mindst elever – en bedre hverdag.