KL: Nogle handicappede får for meget hjælp

Udgifter til handicappede er ved at slå bunden ud af kommunernes i forvejen pressede økonomi.

Det har KL igen og igen sagt i forbindelse med de igangværende økonomiforhandlinger om næste års kommunebudgetter.

Og nu viser nyt KL-notat, at særligt tre tunge udgiftsposter på handicapområdet er vokset med 1,3 milliarder kroner fra 2013 til 2015, så de samlede udgifter er nået op på næsten 19 milliarder kroner. Det drejer sig om korte og længerevarende botilbud samt socialpædagogisk støtte til handicappede.

Og det er en voldsom udvikling, lyder det fra KL-formand Martin Damm (V), der står i spidsen for KL i de igangværende forhandlinger om en ny økonomiaftale med regeringen.

Summen af ydelser, vi giver, skal kompensere for ens handicap – hverken mere eller mindre.

Martin Damm (V)
Formand for KL

”Det presser os meget, især når vi samtidig bliver pålagt af regeringen at skulle spare. Alle taler for, at vi skal kunne gøre det billigere og billigere. Så når vi har udgiftsområder, der stikker af, så presser det jo alle andre områder,” siger han.

Derfor er der behov for, at kommunerne enten får flere penge eller får bedre muligheder for at gøre området mere ”styrbart,” som Martin Damm kalder det.

Og netop det ønske står højt på KL’s ønskeseddel til den kommende reform af serviceloven på voksenområdet, som social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) allerede er i fuld gang med i kulissen.

KL: Nogen skal have mindre  
Martin Damm peger på, at summen af ydelser, skal kompensere for en persons handicap – hverken mere eller mindre. Og det vil betyde, at nogle skal have mindre end i dag:

”Ja, det vil der være, fordi vi vil kunne se ydelserne på tværs af paragrafferne. I dag kan man klage over en bestemt bevilling efter en bestemt paragraf, selvom man måske bliver kompenseret under andre paragraffer – Ankestyrelsen kigger ikke på summen af hjælp, men på den enkelte paragraf,” siger Martin Damm, der også er borgmester i Kalundborg.

DH genkender ikke billedet

Hos Danske Handicaporganisationer kan man ikke genkende tallene fra KL.

I stedet henviser organisationens formand, Thorkild Olesen, til Finansministeriets egne tal. Her fremgår det ifølge ham, at udgifterne til området har ligget stabilt på ca. 29 milliarder kroner fra 2007 til 2014.

”Derfor bruges der reelt mindre per handicappet borger, når der jo bliver flere og flere. Og hvis der bruges flere penge på de her områder, så spares der penge på noget andet,” siger han.

Tirsdag fortsætter forhandlinger mellem KL og Finansministeriet om næste års økonomiaftale.

Læs hele artiklen på Altinget: social (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.