Blå partier vil aflyse ID-kort mod social dumping

KONTROL: Venstre, Konservative og Liberal Alliance vil ikke fortsætte regeringens arbejde for et obligatorisk ID-kort i byggeriet, hvis der kommer et blåt flertal efter næste valg. Dansk Folkeparti holder dør på klem for alliance med røde partier.

Foto: Colourbox
Lise-Lotte SkjoldanMichael Hjøllund

Hvis regeringsmagten skifter ved næste folketingsvalg, kan rød blok vinke farvel til deres ønske om at indføre et obligatorisk ID-kort til alle ansatte i byggebranchen.

I sidste uge valgte regeringen og de røde aftalepartier bag ID-kortene at udskyde lanceringen af kortene til oktober. Men holder de aktuelle meningsmålinger, vil regeringen i mellemtiden have skiftet farve fra rød til blå.

Og i Venstre afviser man fuldstændigt at videreføre forslaget fra de røde partier.

"Vi mener, at et ID-kort vil være fordyrende, unødigt bureaukratisk, og ufleksibelt. Derfor er vi imod forslaget, og vi har ingen ambitioner om at gennemføre det," siger Venstres ordfører på sagen, Jakob Engel-Schmidt.

Heller ikke Liberal Alliance eller Konservative bakker op om ideen om obligatoriske ID-kort.

DF åben for rød aftale
Men selvom Venstre, Konservative og Liberal Alliance takker nej til ID-kortene, kan der stadig være mulighed for et flertal for ideen, selvom regeringen skulle skifte farve ved næste valg.

Dansk Folkeparti holder nemlig døren på klem for en aftale med de røde partier om et ID-kort, hvis det bliver udført på den rigtige måde.

”Hvis vi vel at mærke kan få de oplysninger på kortet, som vi ønsker for at kontrollere udenlandsk arbejdskraft, er det ikke utænkeligt, at vi kan lave noget sammen med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten,” siger arbejsdmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF).

Læs hele artiklen på Altinget: arbejdsmarked (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Baggrund:
Det obligatoriske ID-kort blev aftalt mellem partierne i rød blok i sommeren 2014. Ambitionen var, at ID-kortet - der formelt kaldes et sikkerhedskort – skulle indføres inden sommeren 2015.

Den øvelse viste sig dog ”mere kompliceret”, end man havde regnet med. Derfor er aftalepartierne nu enige om at udskyde forslaget.

Begrundelsen lyder, at den model for ID-kortet, som man var nået frem til, ikke dækkede selvstændige. Dermed giver kortet ikke mulighed for at øge kontrollen med de såkaldte "falske selvstændige," som reelt er lønmodtagere, der registrerer sig som selvstændige for at omgå danske regler for løn og arbejdsvilkår.

En ny løsning skal nu komme senest til oktober.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00