28. november 2017 kl. 08.03

Dagens overblik: DF har takket nej til borgmesterpost i tre kommuner

POLITISK OVERBLIK: Efter en weekend med uklarhed står det klart, at Dansk Folkeparti får sin første borgemesterpost nogensinde. Det sker på Læsø, men i mindst tre andre kommuner har partiet takket nej til borgmesterkæden. Få dagens overblik her.

Cecilie Gormsen

Redaktionschef

Kun Slagelse mangler nu at finde sin borgmester, efter det hele mandag faldt på plads på Læsø. Her får Dansk Folkeparti sin første borgmesterpost udenfor København, og det bliver Karsten Nielsen, der indtager borgmesterkontoret.

Allerede dagen efter valget fortalte Karsten Nielsen, at han havde sikret sig opbakning uden om Venstre, der ellers sidder på fire ud af ni pladser i byrådet. Senere gik Socialdemokratiet dog i tænkeboks i weekenden, efter Venstre havde tilbudt partiet borgmesterposten.

Og mandag eftermiddag kunne Læsøs byråd efter et møde meddele, at et enigt byråd nu står bag Dansk Folkepartis borgmesterkandidat.

Læs mere her.

Læs forresten denne analyse om, hvorfor det er så svært at finde en ny borgmester i Slagelse, hvor et mislykket kupforsøg forklarer de kaotiske forhold.

DF takkede nej til borgmesterpost i mindst tre kommuner
Med mindre at der bliver lavet flere rævekager – og det skal man aldrig udelukke i kommunalpolitik – så får Dansk Folkeparti altså en enkelt borgmesterpost. Men det kunne faktisk have været flere.

Ifølge DR har DF-spidskandidater i mindst tre kommuner nemlig takket nej til borgmesterkæden. Det gælder i Varde, Kalundborg og Glostrup.

I Glostrup blev DF-spidskandidaten Flemming Ørhem tilbudt borgmesterposten af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, der til sammen fik 9 ud af 19 pladser i byrådet. Med DF ville de have flertal på 11 ud af 19 mandater, og derfor tilbød de røde partier ifølge DR at gøre Flemming Ørhem til borgmester.

Flemming Ørhem vil hverken af- eller bekræfte det overfor DR, men han fortæller, at han ville takke nej til en borgmesterpost på grund af loyalitet:

”Skulle jeg ensidigt gå mod mit parti og takke ja til en borgmesterpost, som jeg måtte være blevet tilbudt fra den anden fløj – det ville være det samme som partihopperi, som alle har så frygtelig meget imod. Jeg følger loyalt den linje, som Dansk Folkeparti i Glostrup har lagt,” siger han til DR.

I sidste ende kunne John Engelhardt fra Venstre fortsætte som borgmester i Glostrup med støtte fra K og DF.

Læs også

Mislykket kupforsøg forklarer de kaotiske forhold i Slagelse

"I dag er det VLAK's fødselsdag – hurra hurra hurra"
Hvis du ser en minister i dag, så husk at synge en lille fødselsdagssang for ham eller hende. VLAK-regeringen fylder nemlig et år i dag, og i den forbindelse har Altinget snakket med chefen for det hele, nemlig Lars Løkke Rasmussen.

Og Løkke fortæller, VLAK-regeringen er blevet mere realistisk, som tiden er gået, ligesom han fremhæver et forbedret forhold internt i blå blok. Det er nemlig ikke en hemmelighed, at særligt forholdet til Dansk Folkeparti har været udfordret.

”Hvad er forklaringen på, at forholdet til Dansk Folkeparti var så dårligt i starten?

”Det er ingen hemmelighed, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance var modpolerne i den krise, der opstod sidste efterår. Vi løste krisen ved pludselig at tage den ene pol med i regeringen. Det havde logikken for sig, men det sad man da helt naturligt lige og skulle se an i Dansk Folkeparti,” siger Lars Løkke Rasmussen til Altinget.

Find interviewet her.

Danmark står alene med nej til kvoteflygtninge
I dag skal Folketinget behandle en ny lov, der skal give regeringen lov til hvert år at bestemme, hvor mange eller få kvoteflygtninge, Danmark skal tage. Og det er går imod tendensen i resten af Europa, skriver Kristeligt Dagblad.

Andre vesteuropæiske lande tager nemlig markant flere kvoteflygtninge – for eksempel har Storbritannien til og med juli modtaget 5230, Frankrig 3640, Sverige 3500, Holland 2708 og Tyskland 2224.

Danmarks nej til kvoteflygtninge er kritiseret både internationalt og nationalt, men regeringen afviser kritikken:

”Vi har taget vores del af flygtningestrømmen, især i 2015, så på den ene side har vi brug for et pusterum. På den anden side har vi brug for, at det internationale kvotesystem kommer til at fungere, men det forudsætter, at landene er i stand til at integrere de flygtninge, de modtager,” siger Marcus Knuth (V) til Kristeligt Dagblad.

Arveregler fastlåser 100 millioner til kræftramte børn
100 millioner kroner til kræftramte børn står indefrosset på en konto hos Børnecancerfonden på grund af tekniske arveregler. Det skriver Altinget.

En regel i fondsloven betyder nemlig, at penge fra testamenter skal opbevares på organisationens egenkapital, hvis det ikke eksplicit står nedfældet, at pengene er tiltænkt uddeling. Dermed er de 100 millioner kroner ganske enkelt låst.

“Det havde været rigtig dejligt, hvis vi havde kunnet få de her penge ud at arbejde i stedet for, at de bliver henlagt til en grundkapital,” siger direktør i Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen.

Læs mere her.

Borgmesterkabalen i København er gået op
Mandag eftermiddag faldt det store københavnske borgmesterpuslespil på plads, og det endte, som de fleste havde gættet på, hvor Alternativet tog posten som kultur- og fritidsborgmester, mens Venstre fik posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester.

Posterne fordeler sig på følgende måde:

Overborgmester: Frank Jensen (S)
Teknik- og miljøborgmester: Ninna Hedeager Olsen (EL)
Børne- og ungdomsborgmester: Jesper Christensen (S)
Kultur- og fritidsborgmester: Niko Grünfeld (ALT)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester: Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Socialborgmester: Mia Nyegaard (R)
Sundheds- og omsorgsborgmester: Sisse Marie Welling (SF)

Minister: Historisk sen finanslov skyldes rekordambitioner
Det bliver en usædvanligt sen finanslovsaftale i år. Det viser Altingets gennemgang af de seneste 15 års finanslovsforhandlinger, som du kan finde her.

Det skyldes dels kommunalvalget, men også høje ambitioner, fortæller finansminister Kristian Jensen.

Regeringen og Dansk Folkeparti forhandler nemlig ikke bare finanslov, men også en ny skattereform, ligesom der også er faldet andre aftaler på plads på det seneste:

”Hvis man endelig vil tale rekorder, så er det rekordambitiøst at lave både en erhvervs- og iværksætterpakke, trepartsaftale og skatteaftale samt finanslov oven i hinanden,” siger Kristian Jensen ifølge Jyllands-Posten.

Spørger man derimod Dansk Folkeparti om, hvorfor en finanslovsaftale lader vente sig på, er svaret et lidt andet. Her får regeringens udspil til en skattereform skylden:

”Den skatteprofil, der er lagt ind i regeringens forslag, er usympatisk. Det går i meget høj udstrækning ud på, at folk, der har en meget høj indkomst, får store skattelettelser,” lød det mandag fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Det sker i dag
Kl. 9.40: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal i samråd om NGO-skibe ved Libyen.

Kl. 13.00: Folketinget skal behandle en ændring af udlændingeloven, der blandt andet skal give regeringen mulighed for hvert år at bestemme, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage.

Kl. 14.00: Undervisningsminister Merete Riisager (LA) og ældreminister Thyra Frank (LA) skal i samråd om SOSU-uddannelserne og manglen på SOSU-assistenter.

Kl. 14.30: Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal i samråd om rapporter fra EU og EUROPOL vedrørende IP-kriminalitet.

Kl. 15.00: Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal i samråd om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Og så fortsætter Lars Løkke Rasmussen sit statsbesøg i Indonesien.

Politik har aldrig været vigtigere