David Trads: Støjberg som statsminister? Hvorfor ikke?

I den seneste meningsmåling fra Epinion, som Altinget bragte, manglede det, vi plejede at kende som blå blok, kun et enkelt mandat for have flertal. Ét sølle mandat:

Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, De Konservative, Venstre, Liberal Alliance, og, ja, Moderaterne fik 87 mandater. Et mere og dansk politik ville med en vis sandsynlighed tippe tilbage til tiden inden SVM. Men… kunne blå blok blive enige?

Mon ikke svaret er ja? For ville de blå partier ikke efter at have været sat i skammekrogen under den uhellige alliance mellem Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen være villige til at strække sig langt for at enes? Det tror jeg.

En femkløverregering bestående af de partier, der siger, de gerne vil i regering - Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Moderaterne - ville i givet fald være det mest naturlige.

Der er nok fælles gods til et solidt regeringsgrundlag om lavere skatter, færre udlændinge, mere sundhed, flere udkantsprogrammer, mindre stat. Men hvem skulle så være statsminister?

Vi kan begynde med at udelukke Søren Pape (K). Efter hans katastrofevalg i 2019, som han ikke siden har rettet op på, ville det være mere end svært at forestille sig Pape genindtræde som statsministerkandidat.

Vi kan begynde med at udelukke Søren Pape (K).

David Trads,
Politisk kommentator

Troels Lund Poulsen (V) kommer kun i betragtning, hvis Venstre pludseligt og uventet begynder sådan for alvor at vinde frem igen. Det siger han selv.

Så er der tre tilbage, som givet ser sig selv som en naturlig statsminister, når de ser sig selv i spejlet om morgenen. Lad os tage dem i den rækkefølge, som det umiddelbart ville virke mest logisk, at de ville kunne ende i Prins Jørgens Gaard som regeringschef:

Lars Løkke Rasmussen (M) er nok den politiker, der finder det mest naturligt, at han er nummer et. Han har været det før; han troede i nogle minutter på sidste valgaften, at han var på vej tilbage; og han opfører sig i dag ofte, som om han fortsat er det.

Hvis blå blok lige akkurat vinder flertallet ved næste valg, som målinger lige nu viser absolut er muligt, så kræver det, at Løkke skifter side igen. 'Kommer hjem', som man siger. Han ville have mange jetoner på bordet. Men de andre i blå blok stoler næppe nok på ham.

Alex Vanopslagh (LA) har længe været det, som Venstre plejede at være – det store dyr på savannen. Liberal Alliance står til at blive det største parti i blokken. Den position giver normalt førsteretten til at forsøge at danne regering. Daddy Vanopslagh vil givet prøve.

Problemet for LA’s leder er imidlertid, at det mildest talt ikke gik særligt godt, da partiet sidst sad i regering. Partiets rolle som intern opposition i oppositionen hjælper ikke. Der er fortsat reparationsarbejde at gøre for Vanopslagh til at opnå tillid fra de andre blå.

Inger Støjberg (DD) kan pludselig træde ind på scenen som den umiddelbart usandsynlige samlende figur. Kvinden, der plejede at splitte, og som - glem det nu ikke - blev dømt i Rigsretten, har imidlertid, siden hun stiftede Danmarksdemokraterne, prøvet at samle.

Fraværet af ultimative krav, åbningen overfor selv Venstre og klare holdninger til integration og udkant gør hende lige for tiden til den borgerlige politiker med størst momentum. Ender Danmarksdemokraterne som størst i blå blok, er hun i den grad i spil.

Ender Danmarksdemokraterne som størst i blå blok, er hun (Inger Støjberg, red.) i den grad i spil.

David Trads
Politisk kommentator

Så lad os - for sjov skyld - forestille os, hvordan de vigtigste poster vil blive fordelt i en ikke helt usandsynlig blå fempartiregering:

Statsminister Inger Støjberg, finansminister Alex Vanopslagh, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, økonomiminister Troels Lund Poulsen og justitsminister Søren Pape.