Debat

Digital iværksætter: Skal disruptionråd skabe Uber-tilstande i velfærden?

DEBAT: Forestillingen om regeringens disruptionråd som en objektiv kraft, der skal forbedre forvaltningen, er noget vrøvl. Begrebet disruption er ikke værdineutralt, men knytter sig til en liberalistisk effektiviseringsideologi, skriver Anders Colding-Jørgensen.

Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Colding-Jørgensen
Foredragsholder, psykolog og digital iværksætter

Fakta
Deltag i debatten om disruption!
Skriv en mail til [email protected]

"Danmark skal have et digitalt disruption-team i Statsministeriet. Teamet skal bestå af unge, digital natives med fod på mulighederne i digitaliseringen. Teamet skal have carte blanche til at disrupte den offentlige service på en lang række områder til gavn for borgere og virksomheder.”

Sådan stod der i Radikales finanslovsforslag for 2017. Og nu vil den nye regering oprette et "disruptionråd", som skal hjælpe med at ”finde nye veje i den nye globaliserede virkelighed”.

Et tåget foretagende
Men forestillingen om at løse den offentlige forvaltnings problemer med et ”disruptionråd” eller et ”digitalt disruption-team” er et tåget foretagende.

Det er ærligt talt lidt trist at se politikere lade sig nøje med at bære amerikanske modebegreber ind i Statsministeriet, frem for at se forbi flosklerne og forsøge at skabe det gode liv for flest muligt.

Anders Colding-Jørgensen
Digital iværksætter

Og det er ikke kun, fordi ovenstående formuleringer tegner et billede af en flok iværksættere og Djøf’ere, som tager en Uber ind til Statsministeriet, bevæbnede med iPhones og en forfriskende uvidenhed om den offentlige forvaltnings historie.

At fixe forvaltningen ved at tilføre ”digital innovation” svarer til, at man gerne vil tilføre ”strøm” eller ”ord”. Begrebet er alt for bredt til at stå alene på nogen meningsfuld måde.

Handler det for eksempel om at gøre forvaltningen mere ”social”? Eller måske det stik modsatte – mere fuldautomatisk? Først når man fortæller, hvad man gerne vil opnå og hvordan, begynder det at blive meningsfuldt. Men så handler samtalen ikke længere om ”det digitale” eller ”disruption”, men om for eksempel automatisering eller øget dialog.

Man kan altså ikke forbedre noget med teknologi eller innovation. Ikke på en objektiv måde. For det, som den ene oplever som en forbedring, vil den anden ret ofte opleve som en forringelse. Det er jo selve den politiske grundpræmis.

Netop derfor er forestillingen om en disruption taskforce eller et disruptionråd som en objektiv kraft, der skal forbedre forvaltningen, noget vrøvl. Prioriteringer holder ikke op med at være politiske, fordi man sætter ”digital” foran.

Disruption er et ideologisk begreb
Selve disruption-begrebet er ikke værdineutralt. Når man taler disruption, så taler man for eksempel ofte om, at kunstig intelligens og robotter overflødiggør menneskelig arbejdskraft. Et centralt element i disruption er altså automatisering.

Og at være på forkant med den udvikling handler derfor om at skynde sig at indføre kunstig intelligens før de andre, så Danmark ikke bliver… ja, disrupted. Disruption handler ofte også om at skyde genvej gennem et eksisterende støvet bureaukrati med digitale platforme i stil med Uber.

Men er det virkelig politikernes opgave? Skal vi ukritisk købe præmissen om, at vi skal indføre automatisering i det offentlige og gøre en masse mennesker arbejdsløse for derefter at skulle forsørge de ulykkelige og overflødige borgere?

Og skal vi smide den folkevalgte styring af forvaltningen ud til fordel for nogle kommercielle platformsaktører på markedsvilkår?

Kald det, hvad det er
Hvis Radikale i virkeligheden ønsker sig et automatiseringsteam, som skal gøre forvaltningen ”smartere” og mere friktionsfri, så meld det ud, så alle kan forstå det.

Og hvis regeringen gerne vil have en automatiseringskommission, som kan bane vej for skattelettelser, så hold venligst op med at gemme det bag tåget og poppet management-retorik. For faktum er, at hvis man prøver at tale om fremtiden ved hjælp af det stærkt ideologisk ladede begreb ”disruption”, er mange af svarene allerede givet på forhånd.

En Gucci-kommission?
Radikale har for eksempel netop nedsat en kommission om kunstig intelligens og kaldt den Siri-Kommissionen efter iPhonens digitale assistent. Det ville altså svare til at nedsætte en velfærdskommission og kalde den Gucci-kommissionen.

Disruptionbegrebet handler ikke om fremtiden. Det er et begreb, som lever i nutiden og har en helt specifik liberalistisk effektiviseringsideologi knyttet til sig.

Og det er ærligt talt lidt trist at se politikere lade sig nøje med at bære amerikanske modebegreber ind i Statsministeriet, frem for at se forbi flosklerne og forsøge at skabe det gode liv for flest muligt. Ikke bare det billigste og mest friktionsløse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00