Elbæks sidste luftnummer

ROKADE: Det var en tydeligt bevæget Uffe Elbæk, som torsdag eftermiddag overdrog Kulturministeriet til Marianne Jelved. Elbæk gav hende et luftnummer på skolen AFUK.
Skolen AFUK kom også i centrum, da Uffe Elbæk sagde farvel til Kulturministeriet.
Skolen AFUK kom også i centrum, da Uffe Elbæk sagde farvel til Kulturministeriet.Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Anders Jerking
Der var gråd, grin og selvironi, da Uffe Elbæk (R) torsdag eftermiddag sagde farvel til Kulturministeriet efter 14 måneder.

Selvironien var pakket ind som Elbæks gave til sin afløser: Jelved fik nemlig et gavekort til et luftnummer på AFUK - den skole, som har været omdrejningspunkt i de seneste dages mediestorm.

"Hvis du mangler en date, så er jeg klar," lød det fra Elbæk.

En afholdt minister  
Elbæk selv var tydeligt bevæget og understregede, at han havde håbet, at hans tid i Kulturministeriet havde varet længere. Det havde mange af de ansatte måske også. I hvert fald var det tydeligt i afdelingschef Steen Kyeds tale, at Elbæk havde været en særdeles afholdt minister.

"Du var en meget anderledes minister. Du kom som helt nyvalgt uden folketingserfaring. Vi skulle lære dig, hvor Finansministeriet lå, og vi skulle lære dig, hvad et samråd er. Det ved du i hvert fald nu," lød det fra Kyed, som roste Elbæk for hans skæve påfund og for at have bragt kulturens vækstlag ind i ministeriet.

Foto: Oskar Herrik Nielsen/Altinget.dk

"Du har været en fantastisk inspirerende chef og elsket af medarbejderne," sagde Kyed til bragende bifald fra de fremmødte ansatte.

Også Marianne Jelved roste Uffe Elbæk.

Foto: Oskar Herrik Nielsen/Altinget.dk

"Derfor er det også en blandet fornøjelse at skulle holde tale for dig, for det har været et fantastisk scoop at få dig som kulturminister," sagde Jelved, der også havde en gave med til Elbæk i form af to, gule keramiske krukker fra Nordjylland.

<img src="@nyimg=12663@" />
Foto: Oskar Herrik Nielsen/Altinget.dk

"De minder om dig. De er smukke, og du er et smukt menneske. De har runde former, men ikke uden kant, og så er de skrøbelige, så man skal passe på dem. Vi skal passe på hinanden, for vi er skrøblige mennesker. Uffe, tak for alt," sagde hun.

En rutineret minister 
Nu er det Jelved selv, der skal stå i spidsen for kulturens ministerium, og afdelingschef Jesper Hermansen glædede sig over, at det bliver en af Christiansborgs mest erfarne politikere, der nu træder ind midt i et område, hvor der blandt andet skal forhandles mediestøtte og vedtages love om kunststøtte og museer.

Uffe Elbæk var også glad for, at netop Jelved nu overtager hans stol.

"Det kunne ikke være bedre. Det er en fornøjelse at overdrage huset til dig," sagde han.

<img src="@nyimg=12670@" />

Foto: Oskar Herrik Nielsen/Altinget.dk 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Uffe Elbæk

Forfatter, fhv. MF (ALT), fhv. kulturminister (R)
socialpædagog (Peter Sabroe Seminariet 1982), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1987)

Marianne Jelved

Fhv. økonomiminister, kultur- og kirkeminister, MF 1987-22 og politisk leder (R), fhv. viceborgmester i Gundsø 1982-85
lærer (Hellerup Seminarium 1967), cand.pæd. i dansk (Danmarks Lærerhøjskole 1979)

Steen Kyed

Bestyrelsesformand, Museum Vestsjælland
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1983)

0:000:00