EU-spidser udpeger vejen frem for det sociale Europa: Her er de fem vigtigste punkter

Hvad er det, de har vedtaget?

En fælles erklæring fra EU’s institutioner, fagbevægelsen, civilsamfundet og dele af erhvervslivet om, hvad de mener, der skal på fremtidens sociale og beskæftigelsesmæssige dagsorden i Europa de næste fem år. Det sker efter to dages stormøde mellem ministre, parlamentarikere, EU-kommissærer og arbejdsmarkedets parter i La Hulpe uden for Bruxelles.

Det er mundet ud i et dokument om alt fra digitalisering til vilde vejrfænomeners indvirken på sociale forhold. Udgangspunktet er EU’s såkaldte sociale søjle, som tilbage i 2017 udpegede 20 grundprincipper for, hvad europæerne burde kunne forvente sig på det sociale område – primært af deres egne regeringer, men på nogle områder også af EU. Det er herfra, at EU-Kommissionen blandt andet hentede inspiration til det mindstelønsdirektiv, som har mødt vild modstand i Danmark.

Siden den sociale søjle blev til i 2017 er EU blevet rystet af en pandemi, krig, inflation, energikrise og en verden omkring os, der bliver stadig mere usikker. Det har sat sine spor, også på det sociale og beskæftigelsesmæssige plan. Samtidig har ting som kunstig intelligens og nye ansættelsesformer via digitale platforme også ændre spillebanen.

Derfor har der været et ønske om at sende et signal til den kommende EU-Kommission om, hvor den skal lægge sine kræfter, når den efter planen træder til på den anden side af det større vagt- og magtskifte i Bruxelles, der kommer til at udspille sig senere på året.

Det er dog ikke nødvendigvis et signal om, at der skal laves mere hård lov på EU-plan, men om hvor nationale myndigheder, EU-institutioner og arbejdsmarkedets parter skal koncentrere deres opmærksomhed.