EU symptombehandler i flygtningekrisen

INTERVIEW: Hvis EU-landene vil have flygtningestrømmene til at stoppe, må der findes en løsning på konflikten i Syrien. Men indtil da må EU leve op til sit ansvar, lyder det fra EU-topembedsmand.

Claus Haugaard Sørensen har pr 1. september skiftet titlen som generaldirektør i EU-Kommissionen ud med en rolle som seniorrådgiver for EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.
Claus Haugaard Sørensen har pr 1. september skiftet titlen som generaldirektør i EU-Kommissionen ud med en rolle som seniorrådgiver for EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.Foto: Europa-Kommissionen
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: For en uge siden rykkede Claus Haugaard Sørensen ind på sit nye kontor i EU-Kommissionens Madou-bygning.

Efter små ti år som generaldirektør i EU-Kommissionen, de seneste fire med ansvar for EU’s humanitære bistand og civil beskyttelse, er den 64-årige danske topembedsmand nu blevet seniorrådgiver i EU-systemets egen tænketank, European Political Strategy Centre. Opgaven er at fodre EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, med analyser og indsigt, der skal gøre ham bedre i stand til at træffe sine politiske beslutninger.

Kasserne er endnu ikke pakket, og arbejdsopgaverne er endnu ikke præcist defineret. Men det er tydeligt fra starten, at flygtningesituationen i og uden for Europa kommer til at stå højt på hans dagsorden.

”Jeg får en platform, hvorfra jeg kan give input direkte til formanden, og jeg kan deltage i de interne diskussioner om både migration og stabiliteten i nærområderne,” siger Claus Haugaard Sørensen.

Fakta
Blå bog
Navn: Claus Haugaard Sørensen
Alder: 64
Uddannelse: Cand.oecon fra Aarhus Universitet
Karriere:
1975-1977: Underviser på Arkitektskolen i Aarhus
1977-1989: Ansat i Udenrigsministeriet med base i København, hos OECD i Paris og på Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles
1990-1994: Kabinetsmedlem for EU-kommissær Henning Christophersen

1995-1999: Kabinetsmedlem for den svenske EU-kommissær Anita Gradin
1999-2003: Kabinetschef for udviklingskommissær Poul Nielson
2003-2004: Direktør i DG Miljø
2004-2006: Kabinetschef for landbrugskommissær Mariann Fischer Boel
2006-2011: Generaldirektør i DG Kommunikation
2011-2015: Generaldirektør i DG Humanitær bistand og civil beskyttelse
2015-: Seniorrådgiver hos Kommissionens European Political Strategy Centre

”Jeg vil ikke sige, at jeg ikke havde mulighed for at gøre det før, men som generaldirektør går 60 procent af din tid med at tage sig af HR og administration – det er at køre et maskinrum. Jeg får noget mere tid til rådighed nu til at tænke og være strategisk. Og så er det spørgsmålet, om jeg er dygtig nok til at få de rette gode ideer på et tidspunkt, hvor der er modtagelighed for det. Og det er der nu i forhold til flygtningespørgsmålet,” siger han.

EU er fraværende
Et af Unionens store problemer er, ifølge den nye seniorrådgiver, at der er for dårlig kobling mellem EU’s udenrigspolitiske linje og de konkrete instrumenter, Unionen som verdens største donor af udviklingsbistand har at arbejde med.

”Gennem udviklingspolitik og humanitær bistand skal vi tage hånd om de grundlæggende årsager til, at vi har flygtningestrømmen. Og gennem en bedre koordination af udenrigspolitikken skal vi sørge for, at Europa bidrager til stabilitet. I stedet for at være fraværende, som det jo i høj grad er tilfældet i øjeblikket, eller ligefrem være kontraproduktive, fordi vores medlemslande ligger og slås med hinanden om, hvad den rigtige politik skal være,” siger han.

Junckers nye rådgiver, der kom til EU-Kommissionen fra Udenrigsministeriet i 1990, sætter sin lid til EU’s udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini, der har på sit bord at få skabt større sammenhæng mellem de forskellige grene i EU’s udenrigspolitiske indsats.

Men han gør også klart, at der er behov for fornyet internationalt fokus på et land som Syrien, hvis der skal være noget håb om at komme flygtningestrømmene til livs.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00