EU’s ministre mislykkes med flygtningefordeling

BRUXELLES: En række centraleuropæiske lande blokerede mandag aften for, at EU-ministre kunne stille sig bag en ambitiøs plan om at fordele 120.000 flygtninge fra Unionens ydre grænser.

Det skete ved et krisemøde i Bruxelles, som afslørede store sprækker i sammenholdet blandt EU-landene, når det kommer til håndteringen af flygtningekrisen.

EU’s indenrigsministre fik vedtaget en endelig fordeling af 40.000 flygtninge fra Italien og Grækenland, som deres EU-chefer allerede i juni måned havde nikket til.

Men et forslag fremlagt af EU-Kommissionen i sidste uge om at fordele yderligere 120.000 fra de mest udsatte grænselande kunne ikke få opbakning fra Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Polen.

"Vi ville have det gjort klart i konklusionerne, at processen om at fordele folk mellem lande skal være baseret på frivillighed," sagde den polske statssekretær Piotr Stachanczyk, mens flere af de andre lande slet ikke ville høre tale om en ny fordeling.

Truer med kvalificeret flertal
Den fastlåste situation fik det luxembourgske EU-formandskab til at rasle med sablen og minde om, at det ikke er en beslutning, som kræver enstemmighed blandt landene.  

“Vi har en principiel aftale, som har opbakning af et stort flertal, og det kan vi arbejde videre med,” sagde den luxembourgske immigrationsminister Jean Asselborn efter mødet.

Både Tyskland og Frankrig udtrykte skuffelse over det manglende sammenhold i EU-kredsen

“Europa er ikke et Europa a la carte. Hvis EU skal komme over denne humanitære udfordring, må alle lande leve op til deres ansvar,” sagde den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve efter mødet.

Ministrene ses igen i Luxembourg 8. oktober, hvor de fortsætter deres diskussioner. Men efter dagens ophedede meningsudvekslinger vil integrationsminister Inger Støjberg “ikke lægge hovedet på blokken” og love, at der kan findes en aftale til den tid.

“Jeg forventede, at det her blev svært, og det blev det også,” sagde integrationsminister Inger Støjberg, der dog selv stod lidt på sidelinjen, efter at Danmark har afvist at tage imod nogen af de 160.000 flygtninge med henvisning til det danske retsforbehold.

Mere styr på grænserne
EU-ministrene kunne til gengæld godt blive enige om, at der skal ske en styrkelse af kontrollen med EU’s ydre grænser.

Det indebærer indsættelse af særlige udrykningshold, der skal hjælpe med at tage imod og behandle de asylansøgere, der måtte ankomme til særligt Grækenland og Italien. Derudover skal der oprettes modtagelseslejre i landene, hvor nyankomne flygtninge skal registreres – de såkaldte hotspots.

“Jeg minder om, at hotspottene er en betingelse for, at der kan komme en omfordeling,” siger den luxembourgske rådsformand Jean Asselborn.

Grænserne lukkes i Europa
EU-ministrene mødtes i timerne efter, at flere lande inden for EU’s grænseløse Schengen-område havde indført grænsekontrol mod deres naboer for at få styr på flygtningestrømmene.

Dertil kommer, at der i Ungarn tirsdag træder en ny lov i kraft, som vil gøre det ulovligt at krydse eller ødelægge det pigtrådshegn, som netop er ved at blive færdiggjort langs den ungarske grænse til Serbien.

Den nye lovgivning skal øge beskyttelsen af Ungarns ydre grænser, siger premierminister Viktor Orbán.

“Fra tirsdag vil det at krydse en grænse ulovligt blive betragtet som en kriminel handling, der kan straffes med fængsel eller udvisning.”

Ikke godt for EU’s image
Tusindvis af flygtninge og migranter har de seneste dage hastet igennem Balkan-landene for at nå at krydse grænsen til Ungarn, før de nye regler træder i kraft. Et rekordhøjt antal kom fra Serbien til Ungarn mandag.

Den kaotiske situation for flygtninge inden for EU’s grænser fik hårde ord med på vejen fra FN’s flygtningehøjkommissær Antonio Guterres, der også deltog i mødet.

“Det, der sker lige nu, er ekstremt negativt for mennesker med behov for beskyttelse, som nu lider igen inden for Europa efter at have lidt så meget uden for Europa. Det giver ikke kontinentet noget godt image,” sagde Antonio Guterres.