Her er reaktionerne på gymnasieudspillet

Meningerne er delte om regeringens gymnasieudspil, der blev præsenteret onsdag.

Mens rektorer og industrien roser udspillet, er der kritik fra eleverne.

”Det er katastrofalt at se, at regeringen har valgt at begrænse valgmulighederne og troen på ungdommen i stedet for at investere i fremtiden,” siger Veronika Schultz, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Et af hovedpunkterne i regeringens udspil er, at der skal indføres et adgangskrav på 4 i dansk og matematik. Ifølge regeringen vil det sikre, at eleverne er parate til gymnasiet.

Men ifølge Veronika Schultz viste tal fra undervisningsministeriet i 2014, at et krav på 4 ikke ville have nævneværdig indvirkning på gennemførslen.

“Vi kan se, at regeringens argumentation ikke holder vand, og at det i stedet vil få alvorlige konsekvenser for særligt unge med indvandrerbaggrund. Over 50 procent af disse unge ville i 2012 være blevet udelukket fra at tage en HF, som ellers har vist sig at være en kæmpe succes,” forklarer hun.

Gymnasier: Godt udspil, men...
Hos Danske Gymnasier, der er en forening for de almene gymnasier og 2–årige HF-kurser, ser man generelt positivt på det nye udspil.

”Regeringens udspil er et godt udgangspunkt for en modernisering af gymnasiet. I Danske Gymnasier er vi særligt glade for, at regeringen har lagt op til en fremtidssikring af fagligheden,” siger formand Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun peger på, at de unge skal uddannes til fremtiden og ikke fortiden. Derfor hilser gymnasierne det velkomment, at regeringen blandt andet ønsker, at samarbejdet mellem matematik og andre fag styrkes.

Til gengæld bekymrer det Danske Gymnasier, at der også på HF lægges op til et adgangskrav på karakteren 4 i dansk og matematik.

”Jeg er bekymret for, at et adgangskrav på 4 til HF-uddannelsen vil ramme unge, som har et særligt behov for at komme videre med deres uddannelsesliv. Det kan betyde, at flere unge mennesker ikke får en ungdomsuddannelse,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

VUC: Bekymring for HF
Hos VUC er man også bekymret over HF-uddannelsen. Men her går bekymringen på, at regeringen lægger op til, at HF ikke skal give direkte adgang til de lange videregående uddannelser.

”Det vil give en ærgerlig restgruppe af de mange kursister, som bruger deres blå studenterhue til at læse en lang videregående uddannelse. Det vil give en unødvendig og fordyrende blindgyde. Ligesom vi mener, det vil devaluere HF unødigt i forhold til øvrige gymnasiale uddannelser,” siger Verner Rylander-Hansen, der er formand for lederforeningen for VUC.

Han kvitterer dog for flere andre punkter i udspillet:

”Der er meget at være tilfredse med i det fremlagte udspil. Vi hæfter os blandt andet ved, at regeringen har lyttet til input og vil skrue op for fagligheden og sikre dybden af HF-uddannelsen,” siger Verner Rylander-Hansen.

Erhvervsskoler: Godt matematik-forslag
Regeringen lægger op til, at det skal være obligatorisk for elever i det almene gymnasium og på HHX at have matematik på minimum B-niveau. Og det glæder man sig over hos Danske Erhvervsskoler. Til gengæld er man bekymret for, at regeringen vil halvere grundforløbet fra seks til tre måneder.

”Det er så vigtigt, at eleverne får en god start på deres ungdomsuddannelse og får mest mulig vejledning og introduktion i starten, også i forhold til fremtidig videregående uddannelse. Det tvivler vi på, at man kan nå på tre måneder, så vi foreslår, at man beholder seks måneder,” siger Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler.

KL: Flere på erhvervsuddannelse
Regeringens udspil bør sammentænkes med erhvervsskolereformen, lyder det fra KL, der mener, at den også skal være med til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

”Gymnasiereformen bør bidrage til, at dem, der falder fra gymnasiet i dag, eller tager en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, finder det attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse med det samme efter 9. klasse,” siger formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev.

Hun peger på, at manglen på unge med en erhvervsuddannelse er en uholdbar væksthæmmer for danske industrivirksomheder, som snart ikke kan få de fagligt uddannede medarbejdere, de har behov for. ”Reformen af gymnasieuddannelserne bør derfor ikke føre til øget optag på gymnasierne, men derimod understøtte, at flere vælger en erhvervsuddannelse,” slår hun fast hun.

DA: Faglært arbejdskraft skal sikres
Samme melding lyder fra arbejdsgiverne i DA. Her mener man, at et karakterkrav på 4 i dansk og matematik kan være med til at skaffe Danmark den nødvendige faglærte arbejdskraft.

”Den kommende reform af gymnasieuddannelserne bør - udover at sikre et højere fagligt niveau på gymnasierne - bidrage til, at flere unge vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse,” siger viceadministrerende direktør Pernille Knudsen og fortsætter:

”Karakterkravet vil ikke føre til, at der sker en affolkning på gymnasieuddannelserne. Det er kun ni procent af eleverne, der må finde andre uddannelsesveje end gymnasiet. Dem vil vi med glæde byde velkommen på erhvervsuddannelserne.”

Ved at segne under egen succes
I DI ser man flere gode ting ved det nye gymnasieudspil. Her hæfter man sig også ved, at reformen vil få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, som virksomhederne efterspørger. Samtidig vil den skabe en bedre overgang mellem gymnasierne og de videregående uddannelser, mener DI.

”Gymnasierne er ved at segne under deres egen succes, og studenterne kommer til at betale prisen, fordi de ikke har forudsætningerne for at gennemføre de uddannelser, som virksomhederne efterspørger,” siger Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri.

Hun hæfter sig ved, at regeringen lægger op til at skære det nuværende antal studieretninger ned fra over 300 til omkring 50.

”Det skal være tydeligt for de unge, at en gymnasial uddannelse kun er første skridt på vejen ud på arbejdsmarkedet. Der skal bygges uddannelse ovenpå. Derfor skal studieretningerne indrettes, så de giver de bedst mulige forudsætninger for, at studenterne kan videreuddanne sig til gode job, som virksomhederne efterspørger,” påpeger Charlotte Rønhof.

Fælles ønske: Hurtigt og bredt forlig
Fra de fleste foreninger og organisationer lyder der også en samlet bøn til politikerne på Christiansborg om at lande en bred politisk aftale på tværs af partier og blokke – og gøre det nogenlunde hurtigt.

”Vi har et stærkt ønske om, at der hurtigt indgås et bredt forlig, sådan at gymnasierne får arbejdsro og kan koncentrere sig om at iværksætte reformen bedst muligt til gavn for eleverne. Derfor ønsker vi parterne en god forhandling,” siger formand for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen.