Her er Socialdemokraternes krav til Søren Pind

Tempoet i kampen mod radikaliseringen skal øges, og indsatsen skal koordineres bedre.

Sådan lyder det fra Socialdemokraterne, der har fire klare bud på, hvordan det skal ske. De forslag tager partiet med til Søren Pind (V), som har indbudt til forhandlinger onsdag aften.

”Radikaliseringen udvikler sig desværre. Det står klart for alle ovenpå det seneste år, og derfor skal vores indsats selvfølgelig følge med,” siger Trine Bramsen, der er Socialdemokraternes retsordfører.

Et nyt center under PET skal sørge for at strukturere indsatserne mod radikalisering og sikre en mere målrettet og ensrettet indsats, lyder det.

”Det er vores klare indtryk, at kommunerne har brug for sparring på den her dagsorden, at man har brug for at udveksle erfaringer, og der er også brug for at opsamle den viden om radikaliseredes mønstre,” siger Trine Bramsen.

Hjemmesider skal lukkes uden kendelse
Det er partiets første krav. Derudover foreslår partiet, at der gives mulighed for at blokere radikaliserede hjemmesider på internettet.

”Radikaliserede bliver i høj grad rekrutteret og opildnet på internettet, og derfor er det vigtigt, at indsatsen også foregår der, og at politi og øvrige myndigheder har redskaberne til at sætte ind overfor den digitale radikalisering,” siger Trine Bramsen.

Læs også: Her er regeringens aftale om antiradikalisering

Netop det forslag har dog mødt kritik, fordi Socialdemokraterne vil gøre det muligt at lukke hjemmesiderne uden en dommerkendelse. Men Trine Bramsen mener ikke, at partiet går for langt med sit forslag.

”Det er nødvendigt at kunne lukke ned for den her form for propaganda og opfordringer til terror og mord på bestemte befolkningsgrupper,” siger hun og tilføjer:

”Man kan sammenligne det med den fysiske verden. Hvis der står en mand på gaden og opfordrer til at dræbe jøder og dræbe homoseksuelle, så vil man også – inden man har en dommerkendelse – anholde denne person.”

Der kommer flere tiltag i fremtiden
Socialdemokraternes tredje forslag er den såkaldte forbilledemodel, hvor man sørger for, at unge, der er i risikogruppen for at ende som radikaliserede, får et sundt lokalt forbillede.

Det sidste handler om bedre exitprogrammer.

”Der må ikke være en eneste ung, der ikke kan finde oplysninger om, hvor man skal henvende sig i den kommune, hvor man nu bor, hvis man vil ud af de her radikaliserede miljøer,” siger Trine Bramsen.

Trine Bramsen mener, at de fire krav vil sikre en bedre indsats mod radikalisering. Men det er ikke bestemt ikke sidste gang, at det kommer på tale at lave nye tiltag.

”Det radikaliserede udvikler sig hele tiden, så det her bliver ikke det sidste, der er sagt i den her sag. Vi skal hele tiden følge med i, hvordan udvikler de sig, og vi skal stå klar fra politisk hold med nye initiativer, når der er behov for nye initiativer,” siger hun.