Holstein: Årtiers mest bizarre finanslovsdrama

Man skal have en virkelig god hukommelse – og en lettere fremskreden alder, hvis man skal kunne huske sidste gang, Christiansborgs gange var scene for noget, der bare minder om de dramatiske finanslovsforhandlinger, som dem der i disse dage udspiller sig mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Det mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein:

"Det overgår langt, hvad vi så i Thorning-regeringens tid. Den gang kunne regeringen lave forlig til den anden side, hvis det kiksede med Enhedslisten. Den mulighed har Løkke ikke her. Der var masser af intern strid i SRSF-regeringen, men ikke engang SF truede med at stemme imod regeringens egen finanslov. Det, vi ser nu, er virkelig for viderekommende. Det er det mest bizarre finanslovsdrama i årtier," siger han. 

Forhandlingerne om næste års finanslov, en ny skattereform og markante udlændingestramninger har fået Liberal Alliance til at true med ikke at ville stemme for regeringens egen finanslov. 

Og det vil være historisk, mener Erik Holstein:

"Hvis man tager det rigtig lange lys på, kan man finde et højspændt drama om finansloven tilbage i 1983. Det endte med, at regeringen måtte gå af. Men det var, fordi den borgerlige firkløverregering fik sit finanslovsforslag nedstemt af Fremskridtspartiet og venstrefløjen. Dengang faldt regeringen på grund af ydre pres, ikke på grund af internt kaos, så det var ikke nær så mærkeligt og ulogisk, som det der sker nu," siger Holstein og tilføjer:

"Ved valget i januar 1984 kom den borgerlige regering styrket ud af valget. Det er ikke lige det, der ligger i kortene denne gang," siger han. 

Risikerer dobbelt nederlag
Hvis Liberal Alliance nægter at give regeringen flertal for finansloven, kan det i yderste konsekvens betyde, at der må udskrives folketingsvalg. I så fald står LA med et dobbelt nederlag, mener Holstein:

"Prøv lige at tænke det igennem: Efter valget sagde LA, at lettelse af topskatten var det vigtigste for partiet overhovedet. Da LA gik i regering skiftede partiet fuldstændig argumentation og sagde, at det vigtigste hele tiden havde været at komme i regering. Og så skulle LA nu gøre alvor af en trussel, der ender med, at man hverken har topskattelettelser eller ministerposter. Det vil simpelthen være for syret."

Han tilføjer:
"Man må ud fra, der er besindige kræfter i LA, der forhindrer, det kører helt ud over kanten." 

Tror det værste om hinanden
Når det overhovedet er kommet så vidt, skyldes det ifølge Erik Holstein en kombination af grundlæggende politiske uenigheder, dårlig kommunikation og manglende tillid mellem partierne:

"Der er reelle politiske uenigheder om skat, og der er en masse juridiske spidsfindigheder ved asylspørgsmålet. Men efter Dansk Folkeparti blødte op på det yderliggående krav om nærmest at internere asylansøgere, er de politiske uenigheder ikke længere uoverstigelige," siger han og fortsætter:

"Det største tilbageværende problem er den manglende tillid mellem parterne. DF er ekstremt irriterede over det, de kalder "LA's trusselskultur". Og i LA er der stadig centrale folk, der mener, at det vigtigste i verden for DF er at genere LA."    

Dansk Folkepartis krav for at stemme for de skattelettelser, der er så vigtige for Liberal Alliance, er en række udlændingestramninger. 

Her står flere hjemsendelser efterhånden som et tydeligt ønske, men ifølge Erik Holstein har Kristian Thulesen Dahls (DF) og udlændingeordfører Martin Henriksens (DF) konkrete krav været uvisse alt for længe:

"Rent procesmæssigt burde DF have konkretiseret deres asylkrav på et langt tidligere tidspunkt, netop fordi det er så kompliceret. Det havde gjort alting meget lettere, så DF har sin del af skylden for, at stressfaktoren er kommet så højt op. Der er heller ingen tvivl om, at det dårlige kommunalvalg for LA og især DF har skærpet fronterne. Der er simpelthen mindre at give af nu." 

Drama overraskede Løkke
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gik mandag aften på TV og sagde, at regeringen "selvfølgelig" stemmer for sin finanslov. 

Men ganske kort efter var økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) ude og fastslå, at det er uvist, hvordan Liberal Alliance vil forholde sig. 

Hvorfor har Løkke ikke bedre styr på LA?

"Udviklingen er kommet totalt bag på Løkke og Kristian Jensen, men det kan man dårligt bebrejde dem. Der var ingen af os, der havde forudset, at finansloven ville gå helt op i hat og briller," siger Erik Holstein. 

Han mener, at Liberal Alliances slingrekurs gennem de seneste år har sået tvivl om, hvorvidt partiet er klar til at sidde i regering:
 
"Da LA trådte ind i regeringen, fik vi at vide, at det var slut med ultimative krav - og Samuelsen var i august kravlet ned fra træet og havde erkendt, at der ikke er 90 mandater for topskattelettelser. Det var et klart nederlag, men det var dog udtryk for en anderledes politisk modenhed og realisme." 

"Få måneder senere sidder Samuelsen så i trætoppen igen - nu med ultimative krav om en bestemt tidsfrist og med den vilde trussel om ikke at støtte regeringens eget finanslovsforslag. Det stiller spørgsmålstegn ved, om LA overhovedet er regeringsdueligt."   
 
Hvis partierne kan blive enige, vedtages finansloven i Folketingssalen d. 22. december.