Lidegaards informationskrig mod russerne får blandet modtagelse

BRUXELLES: Benægtelse af russisk tilstedeværelse i Østukraine. Udbredelse af falske historier om overgreb begået mod russiske mindretal. Misinformation om nedskydningen af MH17-passagerflyet i juli. Listen over tvivlsomme historier i russiske medier har ifølge den danske udenrigsminister Martin Lidegaard været så massiv, siden konflikten i Ukraine brød ud for et års tid siden, at der er behov for et modsvar fra EU.

Derfor har han sammen med sine britiske, estiske og litauiske ministerkolleger fremlagt en modstrategi, hvor de foreslår at skabe europæisk produceret medieindhold på russisk, modgå misinformation og gøre mere for at udbrede en europæisk version af verdensbegivenhederne.

Alt det for at imødegå en russisk mediedagsorden, som i Lidegaards øjne er stukket helt af i sit forsøg på at male et uflatterende billede af Vesten.   

”Man er begyndt at snakke om, at attentatet på Charlie Hebdo i Frankrig skulle være orkestreret i USA som del af et stort komplot for at opretholde sanktionsregimet mod Rusland. Det siger noget om, hvor langt ude det er nogle gange,” siger udenrigsministeren med henvisning til forsiden på den Kreml-tro avis Komsomolskaya Pravda, der mandag havde overskriften ”Iscenesatte amerikanerne terrorangrebet i Paris?”.

Jeg kan godt se rationalet i, at man tænker, at hvis man nu bare kunne tage en megafon og råbe ud over hele Rusland: ’Alt det, I hører og ser, skal I ikke tro på, for det er bare løgn, det er bare Putin, der prøver på at hjernevaske jer’, så ville det være meget bedre. Men der mangler noget kulturel forståelse her.

Else Christensen-Redzepovic
Direktør for Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles

Ingen alternativer
Lidegaard peger på et russisk mediebillede, som bliver stadig mere statsstyret, og som fremmer det, han beskriver som en ”helt urealistisk og forkert fremstilling” af basale forhold, ikke mindst når det kommer til konflikten i Ukraine. Dertil kommer, at det for russisktalende både i og uden for Rusland er svært at finde alternativer, særligt hvad angår tv.

”Begge dele gør, at jeg finder det bydende nødvendigt, at man får oprettet uafhængige russisktalende medier, som kan gøre det muligt at give almindelige russisktalende mennesker direkte adgang til troværdig information om, hvad der foregår,” siger han.

Ideen med at oprette en europæisk støttet tv-station målrettet russere og russisktalende befolkninger er ikke ny. Den  er tidligere blevet luftet af blandt andre den tidligere polske udenrigsminister Radoslaw Sikorski som svar på en russisk medietilstedeværelse, som går langt ud over landets egne grænser.

Også den lettiske udenrigsminister, Edgars Rinkēvičs, har talt for ideen om det, han har beskrevet som en ”normal europæisk tv-kanal med underholdning og nyheder, men med meget faktuelt korrekte nyheder”.

Bedre sent end aldrig
På det Lettiske Institut for Internationale Anliggender (LIIA) i Riga støtter research fellow Diāna Potjomkina udspillet fra de fire ministre. Hun mener, at det er på høje tid, at EU blander sig i den informationskrig, som man mærker særlig stærkt i lande som Letland, der har et betydeligt russisktalende mindretal.