NATO skal bare være lidt hemmeligt
TALSMANDSFARVEL: Verden må acceptere, at det ikke er muligt for en forsvarsalliance at sikre maksikmal åbenhed, forklarer Jonas Torp, der til i sommer var bindeled til pressen for Anders Fogh Rasmussen, mens han var generalsekretær i NATO.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES:
”Man skal se i øjnene, at stikket ikke bare kan sættes i, og så kører det.”
Sådan beskriver Jonas Torp udfordringen ved at skulle kommunikere om en international supertanker som NATO, hvor han i 2011 ankom til posten som personlig presserådgiver for Anders Fogh Rasmussen efter en længere periode som pressechef for Danske Bank.
Både den nu forhenværende generalsekretær og hans presserådgiver har forladt NATO-hovedkvarteret i Bruxelles-forstaden Evere. Jonas Torp vendte allerede i august tilbage til bankverdenen i et job som kommunikationschef for Nordea i Luxembourg.
Ikke bare derudaf
Fra kulisserne bag toppen af international sikkerhedspolitik har han kunnet notere sig, at forsvarsalliancen er noget tungere at danse med end det private erhvervsliv.
”I en privat virksomhed kan du træffe en beslutning og implementere den dagen efter. Sådan fungerer det bare ikke helt, når vi snakker politik. Der er en masse interessenter, der skal tages i ed, og nationale hensyn lige fra valgkampe til nationale særinteresser, som gør, at den direkte vej til målet meget sjældent bare er at marchere i god hastighed derudad,” siger Jonas Torp.
Det unikke ved det her job er, at du skal holde din kæft med dine successer. For ellers er det ikke længere nogen succes.
Jonas Torp
Tidligere presserådgiver for Anders Fogh Rasmussen i NATO
”Jeg plejer at citere Jean-Claude Juncker, som jo er vældig meget i vælten i disse dage (som kommende formand for EU-Kommissionen, red.). Han sagde engang: ”We all know what to do. We just don’t know how to do it and get reelected.” Hvis du tager det med i din tankegang og husker, at sådan er dine interessenter nødt til at tænke, så kan du forholde dig til, hvordan du kan komme igennem med dit eget mål, mens de stadig kan blive genvalgt. Det er selvfølgelig en anden måde at tænke kommunikation på.”
Strateg eller kommunikatør?
Når man spørger ham, hvor meget af hans job der har handlet om at tænke strategi, og hvor meget det har handlet om kommunikation i hans lidt over tre år i Bruxelles, lader han forstå, at det er svært at skille ad.
”I politik flyder de to sider sammen, for der findes ikke noget politik, hvis det ikke er kommunikeret, så dine publikummer – dine interessenter – forstår det. For så er det ligegyldigt – så er det ikke,” siger han.