Papes tid er ved at rinde ud. Pilen peger nu på Mona Juul

Meget kunne tyde på, at Søren Papes (K) formandskab synger på sidste vers. Taler man med gruppens medlemmer, er tilliden til, at Pape formår at genstarte sit formandskab, begrænset.

Han får dog muligheden for at forsøge det. Først og fremmest fordi der mangler en klar kronprins, som nu og her både kan og vil tage magten.

Papes vindue til at få målingerne og troen på projektet til igen at stige er dog begrænset. Forude truer et svært kommunalvalg, hvor kravene for succes er større end sidst. Ved sidste kommunalvalg i 2021 red partiet på en Pape-bølge og fik et historisk godt valg med 14 borgmesterposter og 403 byrådspladser. En fremgang på hele 178 pladser.

I den nuværende situation er det flotte resultat fra 2021 ikke hjælpsomt for Papes formandskab. Mange af de ekstra borgmesterposter og byrådsmedlemmer, man fik sidst, er med de nuværende målinger i fare. Det øger desperationen og trangen til kritik og partihop. Vi har allerede set de første afskallinger af byrådsmedlemmer i Herlev og Allerød.

Weekendens landsråd i Herning bliver afgørende for partiets umiddelbare fremtid. Ikke fordi der i Herning kommer til at være et kupforsøg mod Pape. Han skal nok blive valgt med stående akklamation, og selv kritikerne vil holde gode miner til slet spil. Sådan har konservative landsråd altid været, selv når magtkampene har raset.

Der er dog to ting på landsrådet, som man skal holde ekstraordinært godt øje med.

For det første vil afstemningen om spidskandidaturet til Europa-Parlamentet give et fingerpeg om, hvor stor modstanden er mod Pape blandt de delegerede. Ledelsens kandidat, folketingsmedlemmet Niels-Flemming Hansen (K), skal nok blive valgt. Det afgørende bliver, hvor mange stemmer Pernille Weiss (K) får, og hvor rodet processen bliver.

Stadig flere peger på, at den mest sandsynlige arvtager er erhvervsordfører Mona Juul. Hun er vellidt i gruppen og har i sin tid i Folketinget gennem hårdt arbejde skabt sig et stort netværk og masser af støtter i baglandet.

Benny Damsgaard

Hvis de baglandsrundspørger, som blandt andet Politiken og Radio4 har foretaget, er repræsentative, er det op mod 30 procent af de spurgte tillidsfolk, som i et eller andet omfang har mistet tilliden til Pape. Manifesterer det sig i en afstemning, vil presset mod Pape stige markant, og det kan blive hans banesår.

For det andet bliver det afgørende, om Pape i sin store landsrådstale lørdag formår at præsentere en ny "konservativ fortælling", som kan få ilden tilbage øjnene på baglandet. Partiet har længe varmet op til, at det skal ske, så forventningerne er høje.

Spørgsmålet er, om han kan levere varen oratorisk og substantielt. Pape er kendt for at være en god taler, når tingene kører, men han er også kendt for ikke at være specielt ideologisk tænkende.

Er der relativt mange, der stemmer på Weiss, og bliver den nye fortælling en tam omgang, begynder nedtællingen i gruppen for alvor. Spørgsmålet bliver så, hvordan man finder en blid og værdig exit for Pape.

Uanset at frustrationen i gruppen over valgkampen sidste år stadig er stor, og at utilfredsheden over den betydelige topstyring - som især partisekretær Søren Vandsø ses som eksponent for - er markant, er Pape stadig personlig vellidt i gruppen. Lysten til at få hans blod på hænderne er ikke stor hos nogen.

Men hvad sker der så, når Papes tid på et eller andet tidspunkt rinder ud? På nuværende tidspunkt peger stadig flere på, at den mest sandsynlige arvtager er erhvervsordfører Mona Juul (K). Hun er vellidt i gruppen og har i sin tid i Folketinget gennem hårdt arbejde skabt sig et stort netværk og masser af støtter i baglandet.