Politikere i svær balancegang om adgangen til sundhedsdata

Uden nogen fanfarer tog sundhedsminister Sophie Løhde (V) sammen med Folketingets partier forleden hul på en længere møderække om mulige gevinster og farer ved brugen af sundhedsdata fra danske patienter.

Emnet lyder måske lidt tørt, men der har de seneste år raset en mindre borgerkrig blandt sundhedsaktørerne om indsamlingen og brugen af sundhedsdata.

Sagen eksploderede i slutningen af 2014, da det stod klart, at de praktiserende læger og regionerne i fælleskab havde indsamlet patientoplysninger fra almen praksis ulovligt i en årrække til den nu slettede DAMD-database.

Regioner og forskere og de fleste patientforeninger ønsker indsamlingen af data fra almen praksis genoptaget, mens PLO kræver, at den fremtidige adgang bliver voldsomt indskrænket.

Samtidig har en stribe historier i medierne været med til at skabe tvivl om det offentliges håndtering af borgernes oplysninger – også på sundhedsområdet.

Interne uenigheder
Yderligere er problemet for politikerne, at man internt i rød og blå blok er uenige i forhold til de mange spørgsmål omkring brugen af sundhedsdata:

Hvor meget skal indsamles? Hvordan skal data anonymiseres ved deling? I hvilket omfang må forskere, myndigheder og industri få adgang til data? Og sidst og ikke mindst, i hvilket omfang skal danskerne spørges, før data indsamles og bruges?  Svarene er langt fra ens internt i rød og blå blok.

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen kalder processen med de foreløbigt fem dialogmøder som den vigtigste sag i dette folketingsår for sundhedspolitikerne.

”Det er vigtigt for patienterne både i dag og i fremtiden. De skal vide, at deres personfølsomme oplysninger fra sundhedsvæsnet bliver behandlet fortroligt. Og at man i fremtiden skal kunne nyde gavn af, at man i dag effektivt kan bruge sundhedsdata til at sikre bedre behandlinger,” siger Flemming Møller Mortensen. Han peger på, at man i udlandet ofte peger på Danmark som førende i brugen og indsamlingen af sundhedsdata.