Rasmus Nielsen: Hver kommune kunne bruge en støttefond som Sønderborgs

Den bagvedliggende globale virksomhed har skabt mulighed for, at fonden i 2022 kunne uddele 102 millioner kroner, og det virker endda som en tilbageholdende uddelingspolitik - kendt også fra for eksempel den norske oliefond - da fondens rådighedskapital er hele 11,3 milliarder kroner. Alene i 2023 ventes fonden at modtage 733 millioner kroner af et forventet samlet overskud til ejerfamilien og fonden på i alt fornemme 1,5 milliarder kroner. Der er meget at være stolt af.

Kommunens borgere har derfor de senere år set en motorvej blive bygget til købstaden og dens store arbejdspladser som Danfoss og Linak. Sønderborg har fået et luksushotel med en spa med vandland af nordisk format, udsøgt og udsolgt restaurant på toppen og Olafur Eliasson-skulptur på jorden. SDU i byen er udbygget, og det samme er byens egen lufthavn og dens selskab Alsie Express.

Et samfund med harmonisk balance mellem privat produktion, civilsamfundets frivillighed og fondes bidrag samt offentlig service er et Danmark, vi alle bør kunne stemme for. 

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Når man dertil lægger beliggenheden ved vandet - nu snart også med fondsbetalt havnebad - og et historisk slot, der gerne om sommeren er kulisse til Kongeskibet, mens dannebrog vajer oppe ved Dybbøl Mølle ... ja, så siger det sig selv, at vi er et godt sted at være.

Man har før set blandt andet folkevalgte fra Enhedslisten være skeptiske overfor, når fonde træder for meget frem med deres, som det udtrykkes, "herreløse kapital". I vores tema "Fonden der ejer Als" siger partiets byrådsmedlem og formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget Asger Romme, der kender det tætte samarbejde mellem kommune og fond helt indefra, dog slet og ret:

"Jeg oplever, at fonden har en kæmpe positiv betydning."

Det tør siges: Ved årtusindskiftet var Sønderborg og Als præget af stagnation og tilbagegang. De ufaglærte arbejdspladser forsvandt, arbejdsløsheden steg, de unge flyttede, og de lokale uddannelser var på lavt niveau.

Nu er det blevet 2023, og Altingets fondsredaktør og fotograf har i det sønderjyske mødt fondens formand Per Egebæk Have og direktør Lars Tveen. Udfordret dem på netop spørgsmålet, om fonden i yderste konsekvens sætter noget af det kommunale selvstyre ud af kraft, fordi man med penge i lommen kan bestemme musikken, der spilles på Als. Formanden siger det ligeud:

"Vores agenda er et langsigtet strategisk partnerskab med kommunen om at udvikle området omkring Danfoss' hovedkvarter".

What's not to like? Så længe parterne respekterer hinandens ansvar?

Også andre landsdele har deres særlige mæcener - men næppe af Danfoss-kaliber. Og dog: Kæmpen A.P. Møller Fonden har som prioriteret formål at støtte danskheden i grænselandet. Hvem sagde Lego for Billund? Men lidt mindre kan gøre det: Poul Erik Bech Fonden for Varde? Det Obelske Familiefond for Nordjylland? Sparekassen Bornholms Fond og Brødrene E., S. & A. Larsens Legat for solskinsøen? Tak. Ja tak.

Man kunne ønske for andre kommuner, at deres store og mellemstore virksomheder i fremtiden fik helt eller delvist fondseje med stedlige uddelingsformål. Lovgivningen må opfordre til og understøtte en sådan udvikling. Bl.a. ved at sikre fondene gode og stabile rammevilkår, der for alvor giver virksomhedsejere lysten tilbage til at forære hele eller dele af deres livsværk til almenheden.

For ærlig talt: Selv om lovgivning er national, er der store dele af Danmark, der forsømmes i dag, ikke kun med statslige arbejdspladser. Samfund går i står og forfalder. Kobles af. Boligprisers forskel fra land og mindre byer til storbyer stiger hovedstadsområdet til hovedet. Og det er altså ikke kun noget, der står i Danmarksdemokraternes program. Det er kølig fakta. Og teknologisk udvikling, der paradoksalt nok virker centraliserende i alverdens samfund.

Men succesrige virksomheder findes dog i hele landet. Så hvad Slotsholmen herovre i København ikke klarer, må man sørge for selv. På tværs af erhvervsliv, kommune, civilsamfund og altså mulige i fonde med lokalt formål.

Der er noget grundlæggende sundt ved, at værdierne i hvert fald delvist forbliver, hvor de stedlige virksomheder har skabt dem. Altingets tema afdækker, at de danske fonde i stærkt stigende grad sender deres penge til udlandet. Fra 2016 til 2021 steg donationerne til udlandet fra 0,9 milliarder kroner til hele 3,2. Fra knap fem til godt tolv procent af samtlige donationer.

Hvilken udvikling. På fem år. Og det er ikke typisk til udvikling af vores Europa - men længere væk. En udvikling, de danske kommuner og lokalsamfund må være opmærksomme på, når de skal i kinddans med deres stedlige fonde.

Danmark er tjent med øget fondseje af erhvervslivet i fremtiden. Det giver stabilitet. De familieejede virksomheder, der er rygraden i den private sektor, kan godt tænke på at forære en del af deres ejerskab til almenheden mod at få en stabiliserende fond som medejer og samtidig opleve glæden ved bidrage til fællesskabet på den præcise måde, de selv har bestemt. Det er jævnligt set, at netop en fond kan kalibrere uenigheder mellem familiegrene.

Til syvende og sidst reguleres de danske fonde ikke blot af egne fundatser men af lovgivningen, der med års mellemrum opdateres. Selvregulering og god fondsskik kan sikre, at fondene med deres voksende pengetanke også i fremtiden har betydeligt manøvrerum og kan støtte, hvad stifters vilje var, og hvor det offentlige i dag ikke har mulighed for eller vilje til træde til. Gode formål bliver der kun flere af. Og offentlig evne til at servicere befolkningens stigende krav kun mindre.

Et samfund med harmonisk balance mellem privat produktion, civilsamfundets frivillighed og fondes bidrag samt offentlig service er et Danmark, vi alle bør kunne stemme for. En altid igangværende debat om, hvordan denne balance så skal se ud, skal vi tilskynde og værne om. Det bidrager Altinget gerne til.