S hyldede deres sidste oprørske arbejder: "Det er ikke altid de dygtigste, der bliver ministre"

Besøg fra kaffeklubben

Søren Gade er ingenlunde den eneste prominente politiker, der er kommet for at lykønske den kommende fødselar.

Han er indbegrebet af den politiker, de fleste gerne vil være.

Søren Gade (V)
Formand, Folketinget

Forsamlingen tæller blandt andet Laustsens tidligere kolleger, Mogens Lykketoft, Henrik Dam Kristensen og Frank Jensen. Og dertil kommer medlemmer fra Laustsens kaffeklub, der er mødt talstærkt op i form af miljøminister Magnus Heunicke, Rasmus Prehn, Lea Wermelin, Rasmus Horn Langhoff og Malte Larsen.

Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn, indleder talerækken og fortæller om Bjarnes glæde ved at se og høre sig selv i medierne. Særligt hjemstavnsmediet, TV2 Nord, ringer sjældent forgæves, når journalisterne vil høre en nordjysk stemme på Borgen.

”Du elsker at blive set, og jo flere der ser dig, jo bedre,” lyder det fra Lahn, imens de mange fremmødte klukker.

Man fornemmer, at Bjarne nu får tilbagebetaling for mange års vittigheder og ikke mindst for med jævne mellemrum at stille sig på hælene over for partilinjen.

Men gruppeformanden understreger også alvorstungt, at Bjarnes sociale indignation og hans kamp for tv-tid oftest harmonerer med hans kamp for individet, der er kommet i klemme i systemet.

Kampen for den lille mand

Det er ordene, der går igen, uanset om Prehn, Heunicke eller formanden for Lønstrup Fiskeriforening, Svend Bjørnager, er afsender:

Som tidligere maskinarbejder og fagligt aktiv i Dansk Metal har Bjarne Laustsen nu i snart tre årtier taget den lille (nordjyske) mands kamp med ind på Borgen. Og hvis den kamp ikke har været forenelig med Socialdemokratiets politik, så er det sjældent den ”den lille mand”, der har måttet vige pladsen på Bjarnes dagsorden, lyder det.

Som det tidligere socialdemokratiske medlem af Folketinget Erik B. Smith fortæller, har det måske ført til et indtryk af, at Bjarne Laustsen er ”enkeltsagspolitiker”.

Men som Smith anfører, skal det snarere ses som et adelsmærke end det modsatte, og da Rasmus Prehn indtager gulvet iført sorte Nike-sneakers og blazer opremser han også en række af de sager, Bjarne har kæmpet.

Der var lukningen af ammunitionsfabrikken i Elling i Nordjylland.

Der var 18-årige Malene, som havde en lidelse, der gjorde det svært at arbejde fuldtid, og derfor ikke kunne finde en elevplads.

Og så var der Im-sagen om den thailandske pige og hendes mor, Suthida, der i 2013 blev sendt ud af Danmark, fordi Ims papfar døde af kræft, og det derefter blev vurderet af myndighederne, at familien ikke længere havde stor nok tilknytning til at blive boende.

Ingen ”Blå Bjarne”

Mindre konkret bliver talerne dog, når det kommer til de opgør, Bjarne Laustsen har taget med partitoppen i Socialdemokratiet.

Det er snarere en eftermiddag i fornavnenes og vittighedernes tegn, må man forstå, og kun antydningsvist bliver de fremmødte mindet om ”tillidsmandens” oprørslystne historie. 

Også selv om du ikke er ’Blå Bjarne’, vil jeg ønske dig tillykke.

Søren Gade (V)
Formand, Folketinget

Med et slet skjult reference til Laustsen kritik af Dong-salget, afslutter Søren Gade sin tale til Laustsen, som formanden for Folketinget beskriver som sin ven, med bemærkningen:

”Også selv om du ikke er ’Blå Bjarne’, vil jeg ønske dig tillykke,” ligesom han konstaterer, at ”det ikke altid er de dygtigste i Folketinget, der bliver ministre.”

Som Laustsen selv har fortalt, så tror han, at Helle Thorning-Schmidt tilbage i 2011 havde en plan om at gøre ham til fødevareminister, på trods af at Laustsen ved formandsvalget i 2005 havde støttet Frank Jensen.

Men da Laustsen modsatte sig Socialdemokratiets og SF’s forslag en flyafgift, fordi den også ville ramme Nordjylland, blev den plan aflyst.

Selv udnytter Laustsen receptionen til at fortælle et par af de sjofle vittigheder – hørende til under bæltestedet og det i dagens anledning rødhvide slips – der har fået lov til at optage et helt kapitel i den nye biografi om Laustsen.

Og den ene vittighed fungerer endda som et kækt forsøg på at forsvare regeringens afskaffelse af store bededag. Den går kort fortalt på, at en italiener, en franskmand og en dansker forsøger at forklare hinanden, hvorfor lige netop kvinderne fra hjemlandet er de smukkeste.

Du er et helt almindeligt menneske, som er ligesom alle os andre.

Rasmus Prehn (S)
Medlem af Folketinget

Franskmanden og Italieneren fortæller om deres kvinders henholdsvis hvepsesmalle talje og tynde lår, men danskeren fortæller derimod, at det særlige ved danske kvinder er, at deres bagdel stadig dirrer, når manden kommer hjem efter arbejde, selv om han gav den et dask, da han tog afsted om morgenen.

Men som Laustsen fortæller, så har det altså vel at mærke ikke noget at gøre med hverken størrelsen på danske kvinders bagdel eller kraften på dasket. At popo’en stadig dirrer skyldes derimod, at danskernes arbejdsdage er så korte.

Almindelig som os andre

Det er Rasmus Prehn, der har fået lov til at sige de sidste ord, og han tager de fremmødte med på Laustsens rejse fra opvæksten på et husmandsted i det Nordjyske, hvor han som barn blev nødt til at besørge i laden bag dyrene, til centrum af dansk politik.

Mod afslutningen af talen lyder ordene så: ”Du er et helt almindeligt menneske, som er ligesom alle os andre”.

Og med de anerkende nik til receptionen in mente, kunne Prehn næppe give en større kompliment til Laustsen, sig selv og Socialdemokratiet.