S-kandidater splittet om kødfrie dage i offentlige kantiner

Socialdemokratiets kandidater er uenige om, hvorvidt kommuner og regioner bør indføre ugentlige vegetardage i de offentlige kantiner. Alt for rigidt, mener en kandidat. Vi skal ændre spisevanerne, argumenterer en anden.

To ud af tre kandidater til kommunal- eller regionalvalget er enten "helt uenige" eller "overvejende uenige" i, at de offentlige kantiner skal indføre to kødfrie dage om ugen. 
To ud af tre kandidater til kommunal- eller regionalvalget er enten "helt uenige" eller "overvejende uenige" i, at de offentlige kantiner skal indføre to kødfrie dage om ugen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

De socialdemokratiske kandidater til kommunal- og regionalvalget har forskellige holdninger til, hvorvidt de offentlige kantiner bør have faste vegetardage.

Det viser en gennemgang af svarene fra de kandidater, der har udfyldt Altingets kandidattest.

61 procent af S-kandidaterne svarer, at de er enten ”helt uenige” eller ”overvejende uenige” i, at kantinerne skal indføre mindst to kødfrie dage om ugen, mens de resterende 39 procent omvendt erklærer sig ”helt enige” eller ”overvejende enige” i udsagnet.

Målt på kandidaternes svar er Socialdemokratiet dermed et af de mest splittede partier på spørgsmålet om maden i de offentlige kantiner.

Radikales kandidater er de eneste blandt de øvrige partier, der har lige så varierende holdninger til spørgsmålet som Socialdemokratiets. Her er fordelingen nogenlunde den samme, men blot med omvendt fortegn; 63 procent af R-kandidaterne erklærer sig enige i udsagnet, mens de resterende 37 procent er uenige.

Anderledes afklaret er kandidaterne fra flere af de blå partier.

93 procent af Venstres kandidater er eksempelvis enten ”helt uenige” eller ”overvejende uenige” i udsagnet, og i Nye Borgerlige er hele 91 procent af kandidaterne enige om at være ”helt uenige”.

På tværs af alle partier svarer cirka to ud af tre kommunal- eller regionalvalgskandidater, at de er uenige i, at de offentligt ansatte skal have to ugentlige vegetardage.  

Dyk selv ned i svarene fra partiernes kandidater nedenfor. Artiklen fortsætter efter grafen.  

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00