Lisbeth Knudsen: Mette Frederiksen må genopfinde fortællingen om regeringen i sin nytårstale

Der var en udpræget utilfredshed med den politiske muddergrøft af personlige beskyldninger, taktiske hensyn og usportslige angreb, som havde præget mediebilledet i længere tid i stedet for fokus på det væsentligste.

Nu kom der så en meget unormal regering, formet til krisetider, skabt til store samfundsreformer og med modet til at tage nogle af de upopulære beslutninger.

”Et arbejdsfællesskab” blev det kaldt af de tre regeringspartier, som faktisk ser ud til at have fundet hinanden i et respektfuldt samarbejde og ambitionen om på en gang ærligt at vise både forskellighederne og evnen til kompromis.

Et misfoster. En anormalitet. En fejlkonstruktion.

SVM-regeringen fik mange mindre kønne kommentarer med på vejen fra avisernes lederskribenter og kommentatorer. Regeringsgrundlaget blev helt som forventet dissekeret for at finde frem til, hvem der nu havde hentet helst mærkesager hjem under forhandlingerne på Marienborg.

Altinget præsenterede forleden et overblik over, hvad regeringen har fået gennemført af dens regeringsgrundlag inden for det første år, og det er faktisk ikke så lidt.

Med til historien hører, at langt de fleste politiske aftaler i SVM-regeringens korte levetid er brede politiske aftaler.

Lisbeth Knudsen

Regeringsprogrammets 63 sider kan brydes ned i 236 punkter. Af dem kan over en tredjedel – 91 punkter – krydses af listen som gennemført ifølge Altingets gennemgang.

Omkring 20 procent – 46 løfter – er igangsat eller delvist gennemført.

I alt 79 punkter, eller hvad der svarer til én ud af tre, er endnu ikke gennemført.

Dertil kommer 20 punkter, hvor det er uklart, hvorvidt regeringen er kommet i gang eller ej. 

På mangellisten står en række af de helt store emner som frisættelse af den offentlige sektor på især ældreområdet, reformen af sundhedsstrukturen, planen om at nedlægge landets jobcentrene og en lang række punkter på det grønne område, hvor regeringen endnu har til gode at indfri løfterne.

Det gælder blandt andet den bebudede klimaafgift på landbruget, der er blevet udskudt til 2024.

Med til historien hører, at langt de fleste politiske aftaler i SVM-regeringens korte levetid er brede politiske aftaler.

I dansk politik ved oppositionen godt, hvad det betyder at havne uden for en politisk aftale af tabt indflydelse på opfølgningen, på implementeringen af ny lovgivning og senere justeringer.

Massive dele af de forventninger til store reformer, som regeringen lagde fra land med, er havnet i en skæbnesvanger venteperiode for regeringen.

Lisbeth Knudsen

Så man holder sig til så længe som muligt for ikke at miste adgangen til forligspartiernes møder bagefter hos ministeren.

Regeringen ville i eget selvbillede forandre politik. Tage tempoet ud af politik og skabe mere sammenhængende og langvarige løsninger og gerne i brede forlig.

Lade eksperter, råd, kommissioner og arbejdsudvalg gennemarbejde problemstillinger og komme frem med løsningsforslag på udvalgte områder som sundhedsstrukturerne, det specialiserede socialområde, beskæftigelsespolitikken og børnene og de unges mistrivsel.

Regeringen ville skabe den største frisættelse af velfærdsstatens historie. Der blev ikke sparet på de store ord. Der var lagt op til bedre regeringsledelse og større åbenhed.

Men massive dele af de forventninger til store reformer, som regeringen lagde fra land med, er dermed havnet i en skæbnesvanger venteperiode for regeringen, hvor de store armbevægelser med undtagelse af uddannelsesområdet er udeblevet.

Hvor længe regeringens indre sammenhold kan forenes med de dårlige meningsmålinger, må vi vente at se. Men ingen af de tre regeringspartier kan lige nu have en interesse i at få båden til at gynge og udløse et valg.

Hos en reformregering må vi forvente i 2024 at få nogle svar på løftet om at reformere vores sundhedsvæsen.

Lisbeth Knudsen

Det ville nærme sig selvskadelig virksomhed, og jeg har svært ved at se det ske.

Men lige som alle andre regeringer er også denne SVM-regering blevet indhentet af en masse problemer, som bare er kommet forbi i den daglige kværn af opgaver og ikke var til at forudse.

Man behøver kun at nævne koranloven og tabet af et par mandater undervejs. Eller de afledte virkninger af krigen i Gaza.

Hvad kan man så forvente af SVM-regeringen i 2024?

De tre partiledere er nødt til at genskrive fortællingen om, hvad der er hele meningen med at tre så ideologisk forskellige partier er gået sammen i et arbejdsfællesskab.

Hos en ambitiøs reformregering må vi forvente at få en folkeskole og et uddannelsessystem, der ikke taber så mange børn og unge som nu undervejs.

Lisbeth Knudsen

Først var fortællingen økonomisk krise, klimakrise og sikkerhedspolitisk krise. Så blev den velfærdskrise og arbejdskraftkrise.

Nu er den økonomiske krise i hvert fald for en tid afblæst, men de andre kriser er der stadig, og behovet for at nytænke vores velfærdssamfund i retning af færre rettigheder for alle og flere ydelser efter individuelle behov synes uundgåeligt.

Hos en usædvanlig politisk konstruktion af en flertalsregering med ambitionen og påstået mod til at nytænke og reformere det danske samfund må vi forvente i 2024 at få nogle svar på den frisættelsesdagsorden, som blev stået stort op, men som lige nu ser temmelig forpjusket ud.

Det er svært at få øje på regelsaneringen og bekæmpelsen af bureaukratiet indtil videre.

Hos en reformregering må vi forvente i 2024 at få nogle svar på løftet om at reformere vores sundhedsvæsen, så vi igen kan få tilliden til, at vi som borgere får en optimal behandling inden for en rimelig ventetid og håndteret af kvalificerede medarbejdere i et sammenhængende patientforløb.

For et år siden kom regeringen med en masse store intentioner i regeringsgrundlaget. I 2024 må statsministeren i sin nytårstale styrke fortællingen om dens eksistensberettigelse.

Lisbeth Knudsen

Hos en ambitiøs reformregering må vi forvente at få en folkeskole og et uddannelsessystem, der ikke taber så mange børn og unge som nu undervejs.

Hos en regering, formet ikke alene af den sikkerhedspolitiske og deraf følgende energipolitiske krise og klimakrisen, må vi forvente en modig og offensiv plan for både energiomstillingen og vejen til at nå de klimapolitiske mål for 2030 og videre fremover.

For de fleste danskere ligner klimaindsatsen og energiomstillingen ikke en sammenhængende og tydelig strategi.

For et år siden kom regeringen med en masse store intentioner i regeringsgrundlaget.

I 2024 må statsministeren i sin nytårstale styrke fortællingen om dens eksistensberettigelse. Ikke med kuriøse hverdagshistorier om overload af fjollede meddelelser på folkeskolens Aula-portal, som statsministeren gjorde det ved Folketingets åbning i oktober.

Men ved substantielt at tale om tidsplanerne for reformprogrammets udmøntning, og hvordan det skal give os et velfungerende velfærdssamfund med modstandskraft til at klare både den demografiske udfordring, klimaudfordringerne og arbejdskraftbehovet.