Topmøde i Bruxelles: 5 hovedbrud for Mette Frederiksen og co.

2. Skal der sættes turbo på ukrainernes EU-drømme?

En række lande mener, at der skal flere gulerødder og mindre pisk ind over Ukraines vej mod EU-medlemskab. Særligt balterne og en række andre østlande ønsker allerede nu at stille det krigsramte land i udsigt, at der vil være grønt lys til at starte officielle optagelsesforhandlinger i slutningen af året. Der minder andre lande – herunder Danmark – om, at Ukraine endnu ikke lever op til de krav, som blev stillet, da landet fik officiel kandidatstatus for et år siden, for eksempel når det kommer til bekæmpelse af korruption. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil være med på en videoforbindelse til dele af mødet, hvor han får mulighed for at lægge et godt ord ind for sit land.

3. Kan Mette Frederiksen sælge sine ”innovative løsninger” på tilstrømningen af migranter?

Statsministeren kommer til endnu engang at slå et slag for, at EU skal finde på helt nye måder at forhindre flygtninge og migranter i at komme til Europa. Regeringen vil have de forsamlede EU-chefer til at stille sig bag et ønske om at finde ”innovative løsninger” på den stigende tilstrømning. Andre lande mener, at den formulering lugter for meget af manglende respekt for flygtningekonventioner og international lov, mens andre igen meget gerne vil vide, præcis hvad for en slags innovation danskerne og deres støtter har i tankerne, før de stiller sig bag det. Emnet er glohedt, ikke mindst i lyset af det forlis i græsk farvand for to uger siden, der formodes at have kostet over 500 mennesker livet.

4. Hvad gør vi med EU’s slunkne kasser, når regningerne fra krig, rentehop og migrationskrise hober sig op?

I sidste uge gjorde EU-Kommissionen klart, at lommerne er ved at være tomme i Bruxelles, og der skal nye penge til, hvis hjælpen fortsat skal kunne strømme til Ukraine, og hvis der skal sættes flere penge af til at intensivere grænsekontrol og håndtere migration. Små 500 milliarder kroner skal landene hoste op med for at fylde ud i budgettet fra 2021-2027, lød det fra EU-hovedkvarteret. Det beløb dækker dog også en betydelig ekstraregning til rentestigninger og stigende udgifter til Unionens administration – herunder lønstigninger og ekstra ansættelser. De falder ikke i god jord i en række lande. Den danske regering mener slet ikke, der skal sendes flere penge til EU. Det, der tegner til at blive en drabelig diskussion, kommer for alvor til at blusse op i efteråret. Men de første markeringer kan komme, når EU-lederne fredag tager en længere snak om den europæiske økonomi.

5. Hvordan skal Kina gøres til mindre af en risikofaktor?

Spørgsmålet om Kina som ven eller konkurrent har martret Unionen i flere år efterhånden. Nu tager lederne diskussionen endnu engang, efter EU-Kommissionen har foreslået at sætte nyt fokus på Unionens sårbarhed over for sin enorme handelspartner i Østen. Det åbner for en kompleks diskussion om industripolitik, handel og globale magtbalancer, hvor spørgsmålet om afhængighed af kineserne på strategisk vigtige områder versus økonomisk fordelagtige handelsforhold kommer i højsædet. Desuden vil lederne diskutere, hvordan de kan få Kina over på Vestens hold, når det kommer til at lægge pres på Rusland for at stoppe krigsaktiviteten i Ukraine.