Tre skarpe til Pensionskommissionens formand

Pensionskommissionens anbefalinger har rejst flere spørgsmål. Her giver formanden svarene på nogle af de vigtigste. 

Jørn Neergaard Larsen, som er tidligere direktør i Dansk Arbejdsgiverforening og beskæftigelsesminister i V-regeringen, fremlagde onsdag sine anbefalinger til nye pensionsregler i Skuespilhuset sammen med resten af Pensionskommissionens medlemmer. 
Jørn Neergaard Larsen, som er tidligere direktør i Dansk Arbejdsgiverforening og beskæftigelsesminister i V-regeringen, fremlagde onsdag sine anbefalinger til nye pensionsregler i Skuespilhuset sammen med resten af Pensionskommissionens medlemmer. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Rikke Brøndum

Hvorfor er det nødvendigt at ændre stigningen i folkepensionsalderen og mindske arbejdsudbuddet i fremtiden, når vi i dag har et af de mest robuste pensionssystemer i verden?

”Pensionsalderen vil stadig stige i takt med levealderen, men den nuværende metode har nogle ulemper, som betyder, at de yngste generationer vil have markant færre år på pension, end vi har i dag. Efter 2045 er dansk økonomi overholdbar, og derfor har vi råd til at lade den stige i en lavere takt, så vi får et mere retfærdigt system på tværs af generationer.”

I skriver, at alle danskere kan se frem til nogenlunde samme antal år på pension, fordi vi har ordninger som efterløn, senior- og førtidspension samt den nye Arne-pension. Betyder det, at der ikke er behov for at udvide Arne-pensionen, som nogle fagforeninger ønsker?

”Vi forholder os ikke til, om man bør ændre de nuværende ordninger, men kan konstatere, at de skaber tryghed om dem, der ikke kan arbejde helt indtil folkepensionsalderen. På den måde har vi reelt en differentieret pensionsalder i dag. Den er bare indrettet på en anden måde end i andre lande.”

I vil afskaffe eller udfase en lang række særydelser til pensionister som boligydelsen, varmetillægget og mediechecken, fordi pensionister er mere velhavende i dag end tidligere. Burde politikerne slet ikke have indført dem?   

”Det kan man ikke sige, for nogle blev indført på et tidspunkt, hvor pensionister var fattigere. I dag har 70 procent over en million i formue, og de udgør en meget lille del af lavindkomstgruppen i forhold til resten af befolkningen. Derfor skal vi afskaffe de ydelser, som kun bliver givet på baggrund af alder. Pensionister skal hverken forskelsbehandles positivt eller negativt, og det bør være slut med at omtale dem som fattige. For det er ikke virkeligheden i dag."

{{toplink}}
Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

0:000:00