Curt Liliegreen: Et uskønt forspil og en skæv dækning

DEBAT: Boligskatteaftalen gavner i det store og hele boligejerne i Danmark, men debatten om aftalen var skævt fokuseret og misforstået blandt både politikere og journalister, mener projektdirektør Curt Liliegreen.

Af Curt Liliegreen
Projektdirektør, Boligøkonomisk Videncenter

Så lykkedes det at redde en samlet pakke i land med både et nyt vurderingssystem, fjernelse af skattestoppet og ny skattereform, endda med bred politisk opbakning og dermed tryghed for boligejerne fremover.

Forspillet var langtrukkent og uskønt. Både den politiske fokus og megen af mediernes var skæv.

Stor diskussion om så lidt
Sjældent har så mange diskuteret så længe, hvordan man kunne gavne så få, nemlig ved at fjerne ”knækket” på ejendomsværdiskatteskalaen.

En diskussion om at tilgodese under en procent af ejerboligejerne. Eller rettere 13.300 ejerboliger med en værdi over det foreslåede og senere vedtagne de facto ”knæk” på 7,5 millioner kroner. Heraf ligger ¾ i Gentofte, København, Frederiksberg og Rudersdal kommuner.

Det er til og med den del af boligmarkedet, der har haft mest fordel af skattestoppet. Det er vanskeligt at se et sagligt rationale i prioriteringen, bortset fra at nogle af d’herrer måske selv bor i de pågældende områder. 13.300 ejerboliger – det svarer til antallet i Thisted kommune!

Det endte dog med en bevaring af progressionen.

Journalistisk forvirring om skattebegreber
Forløbet har også været præget af ”newspeak” med ord som skattelettelse, skatterabat, aflyst skat, fastfrossen skat og indefrossen skat, skattestop og forbedret skattestop. Det er vidt forskellige begreber, men de har givet anledning til stor forvirring.

Jeg har hørt politikere og journalister bruge dem i flæng.

Især har mange af sidstnævnte haft svært ved at forstå forskellen mellem skatterabat og skattelettelse. Det er ret uheldigt, da de to begreber er gensidigt udelukkende. Får man den ene, så kan man ikke få den anden. Har forvirringen været tilsigtet? Man skulle næsten tro det. Ellers må man have hentet en ansat fra et pensionsselskab til at formulere reformen på skrift.

En reform af boligskatten vedrører vigtige samfundsmæssige udfordringer mellem den nuværende og fremtidige generation, mellem by og land, og handler om, hvordan vi bedst muligt henter det skatteprovenu ind, der skal drive vores velfærdssamfund. Det spørgsmål bør ikke reduceres til underholdning i medierne, hvor man henter boligejere ind i manegen, hvor de alene taler ud fra privatøkonomiske interesser.

Ingen betaler skat med glæde, det skal man ikke være nogen Einstein for at regne ud, men det er nu engang nødvendigt at inddrive skatter. Alle føler, de betaler for meget i skat, men vi kan ikke alle sammen få store skattelettelser. Er der en voksen til stede?

Summa summarum blev reformen debatteret nærmest 24-7, uden at befolkningen forstod mere af dén grund.

Reformen gavner boligejerne
På trods af dette sælsomme forløb, så lykkedes det at lave en reform, der gavner boligejerne rundt om i Danmark. Når der er skattelettelser på vej i Odsherred og på Lolland, så skyldes det et mere realistisk vurderingssystem, som sætter sig hårdt igennem med reduktion af grundværdierne i yderområderne.

DJØF’erne, som har medansvar for det gamle fejlslagne vurderingssystem, har derved revancheret sig selv.

Svendestykket i den politiske del af aftalen ligger i, at skattestoppet er fjernet, uden at boligmarkedet lider skade. Det er vigtigt for det gryende opsving. Prisen er en lang indfasning af skattestigninger som følge af skatterabatter og indefrysning af skattestigninger.

Denne lange indfasning havde de fleste økonomer nok gerne set forkortet, men politikerne bevæger sig i et andet univers end det rent fagøkonomiske. Det betyder nok, at reformen bliver taget op til genovervejelse om nogle år.

Vi kommer næppe til at stå i en situation med snesevis af indefrosne milliarder om 25 år.

Forrige artikel Borgmester: Boligskatteaftalen er positiv for provinsen, men... Borgmester: Boligskatteaftalen er positiv for provinsen, men... Næste artikel Dansk Byggeri: Hvorfor lejer kommunerne sig ikke ind i bygningerne? Dansk Byggeri: Hvorfor lejer kommunerne sig ikke ind i bygningerne?