Barfod: Fjern barriererne for de socialøkonomiske virksomheder

DEBAT: Selvom socialøkonomiske virksomheder vinder frem, er der stadig en del barrierer for dem. Der er brug for, at regeringen fjerner nogle af de værste, herunder Rimelighedskravet, skriver advokat Line Barfod.

Af Line Barfod
Advokat, Foldschack & Forchhammer og medlem, Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst

Ønsker vi et samfund, hvor nogle styrter rundt og får stress af at have alt for travlt, samtidig med at flere hundrede tusinde er sat udenfor og ikke må være med i et arbejdsfællesskab?

Eller ønsker vi tid til personlig omsorg, kærligt håndværk og høj kvalitet?

Og ønsker vi arbejdspladser over hele landet – også i udsatte boligområder og landdistrikter, hvor almindelige virksomheder ofte har svært ved at klare sig?

Rigtig mange socialøkonomiske virksomheder er gode til at levere varer og service af høj kvalitet, samtidig med at de sikrer gode arbejdspladser for mennesker, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at de som regel også arbejder med bæredygtighed i forhold til klima og miljø og tænker i nye kreative løsninger.

Derfor er mange kommuner også i fuld gang med arbejdet for at få flere socialøkonomiske virksomheder i deres kommune. Det kræver nytænkning og samarbejde på tværs af sektorer, så det er ikke altid helt nemt.

Især fordi der stadig er en del barrierer for socialøkonomiske virksomheder. I Regeringens Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst har vi som opgave at se på, hvordan vi kan fjerne nogle barrierer og i stedet skabe muligheder. Jeg har nogle bud på, hvad vi kan foreslå.

Mærkningsordning og rimelighedskrav
Indførelsen af mærkningsordningen – Registreret Socialøkonomisk Virksomhed (RSV), giver mulighed for gennemskuelighed og tryghed for samarbejdspartnere. Men der er brug for, at mange flere af de socialøkonomiske virksomheder bliver registreret, og at der igen bliver afsat ressourcer til at opdatere databasen med de registrerede virksomheder og informere om mulighederne.

Der er brug for, at regeringen følger op på loven og bruger mulighederne for at fjerne nogle af de værste barrierer. Herunder Rimelighedskravet, der betyder, at en virksomhed skal have fem ansatte på normale vilkår for hver ansat på særlige vilkår.

Rimelighedskravet giver god mening i forhold til almindelige virksomheder, hvor man skal sikre sig, at der ikke sker konkurrenceforvridning og udnyttelse af billig arbejdskraft.

Men når det kommer til socialøkonomiske virksomheder giver det ikke mening. Formålet med socialøkonomiske virksomheder er jo netop at ansætte på særlige vilkår. Der er ikke mange socialøkonomiske virksomheder, der har råd til at have så mange ansatte på normale vilkår, og det giver heller ikke mening, hvis arbejdet kan udføres af ansatte på særlige vilkår, der har meget svært ved at få arbejde i almindelige virksomheder. Derfor bør der være dispensation for Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder.

Mere vejledning
En anden stor udfordring er at få mere vejledning til offentlige indkøbere, så de kan tilrettelægge indkøb og udbud på en måde, der ikke forhindrer socialøkonomiske virksomheder i at byde. Hvis opgaver eller indkøb for eksempel udbydes i meget store enheder, så kan de mange små og mellemstore socialøkonomiske virksomheder ikke byde. Man kunne måske endda gå så langt, at man i nogle indkøb og udbud begyndte at tænke i samfundsansvar som et positivt kriterie.

En tredje udfordring er at få erhvervsfremmesystemet til at arbejde for socialøkonomiske virksomheder. En del erhvervskonsulenter har endnu ikke fået øjnene op for, at der kan skabes gode bæredygtige – også økonomisk – virksomheder af sociale iværksættere, der ønsker at arbejde til gavn for samfundet og ikke kun for selv at tjene mange penge.

Og så er der brug for at få overbevist finansielle virksomheder og andre investorer om, at det er fornuftigt at investere i socialøkonomiske virksomheder.

Så der er rigeligt at tage fat på. Men når man ser de produkter, der skabes i socialøkonomiske virksomheder og især de mennesker, der får nyt livsmod af at komme med i et arbejdsfællesskab, så får man lyst og energi til at arbejde videre.

Forrige artikel Entreprenørformand: Sådan kan de sociale virksomheder styrkes Entreprenørformand: Sådan kan de sociale virksomheder styrkes Næste artikel KL: Vi ved for lidt om omfang og effekt af socialøkonomien KL: Vi ved for lidt om omfang og effekt af socialøkonomien
  • Anmeld

    Lone Bording

    Den Sociale bundlinie skal løftes

    Vi har brug for en social bundlinie i de kommunale indkøb - det er skatteydernes penge vi bruger

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Almindelig borger og vælger.

    Vi skal have så mange som muligt med i det virksomme liv.Kære

    Kære Line Barfod / Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst,
    Tak for Jeres indsats og tak for indlægget.
    Tingene hænger jo sammen.

    Kære Lone Bording.
    Undskyld, men jeg forstår simpelthen ikke, hvad du mener med , "....at vi skal have en social bundlinie i de kommunale indkøb" ??