Camilla Stubbe Teglbjærg: Trygfonden skal støtte civilsamfundets ildsjæle

Af Camilla Stubbe Teglbjærg
Kandidat til repræsentantskabet i Tryghedsgruppen

Det ligner et forsøg på at skabe falsk utryghed, når formandskabet i Tryghedsgruppens bestyrelse prøver at gøre repræsentantskabsvalget til et spørgsmål om at bevare Trygfonden og livreddertårnene.

Vi kunne gøre langt mere gavn ved at diskutere, hvordan en større del af Trygfondens 650 millioner kroner kan bruges som løftestang for ngo'erne og de tusindvis af frivillige ildsjæle i civilsamfundet.

Frivillige, som ønsker at bruge tid på at skabe sammenhængskraft i deres lokalsamfund, eller som giver en hånd til dem, der har brug for hjælp i en svær dagligdag. Få tusinde kroner kan gøre en stor forskel for en forening eller lokalt initiativ, det ser jeg hver dag.

Falsk utryghed
Der er i alt 70 kandidater ved årets valg, og ingen af disse ønsker at nedlægge hverken Trygfonden eller livreddertårnene. Selv ikke de mest slipseklædte kritikere slår på, at de vil reducere Trygfondens 650 millioner årlige uddelingskroner.

Mig bekendt er ingen tidligere gået til valg på at nedlægge Trygfonden – heller ikke ved sidste repræsentantskabsvalg i Region Hovedstaden, hvor bølgerne gik højt i diskussionen om at indføre kundebonus eller ej. Der var jo rigeligt med penge både til bonus og til flere midler til Trygfonden.

I stedet for at skabe falsk utryghed om den forsatte eksistens af Trygfonden og dens signaturprojekter bør vi efter min mening drøfte, om nogle af Trygfondens uddelingsområder skal justeres.

Camilla Stubbe Teglbjærg
Kandidat til repræsentantskabet i Tryghedsgruppen

Så i stedet for at skabe falsk utryghed om den forsatte eksistens af Trygfonden og dens signaturprojekter bør vi efter min mening drøfte, om nogle af Trygfondens uddelingsområder skal justeres, så de bedre matcher behovet og ønskerne i den store medslemskare blandt Tryg og Alkas forsikringskunder.

Større fokus på civilsamfundet
Fonde i Danmark uddeler i dag 17 milliarder kroner om året. Langt størstedelen af pengene går til den offentlige sektor, herunder til offentlig forskning på universiteterne.

En stor del går også til kunstområdet, og en stadig voksende del går til et hav af projekter i landets folkeskoler – lærere og skoleledere taler om et "project overload."

Jeg mener, at Trygfonden bør lade de andre fonde, stat og kommuner om at tage sig af forskningsindsatserne og projekterne for børn i den skolesøgende alder. Det klarer de godt.

I stedet bør Trygfonden uddele flere penge til ngo-sektoren og civilsamfundets frivillige ildsjæle, som knokler for at gøre noget for de mindre ressourcestærke.

De, der har deres at kæmpe med: enlige, ressourcesvage mødre, udsatte unge, ensomme ældre, hjemløse, nedslidte seniorer, der må trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet, eller pårørende til mennesker med demens og andre kroniske sygdomme.

Og har vi helt glemt, at det stadig er meget vanskeligt for mennesker med handicap at blive en del fællesskaberne? Tilgængelighed handler ikke længere om kørestolsramper og lifte.

Trygfonden bør give midler, så civilsamfundet kan gøre sig tilgængelig for alle mennesker – også for frivillige med handicap, som ønsker at gøre en forskel for andre.