Civilsamfundets ABC: X for X-faktorer

Med stor ihærdighed har sociologer og andre samfundsforskere søgt at finde frem til positive faktorer, der kan indgå i en definition af et civilsamfund.

Som med alle flertydige begreber har det imidlertid vist sig lettere at definere det civile samfund negativt ved at fastslå, hvad det ikke er – for eksempel non-profit eller non-governmental – og/eller ved at bruge princippet fra affaldssortering, hvor der findes en bøtte til restaffaldet ved siden af bøtterne til plastik, glas, metal og så videre. Civilsamfundet er så den rest eller residual, der ikke passer ind i en af de veldefinerede bøtter, en diffus tredje sektor ved siden af (eller måske snarere neden under) stat og marked.

Markedskræfternes sejr
En sådan residual-tilgang har iboende svagheder. Først og fremmest leverer den ingen operationelle kriterier, som kan understøtte vurderinger af, hvad der skal betragtes som civil virksomhed, og hvordan udbredelse af sådan virksomhed kan fremmes. Målrettede forsøg på at give civil aktivitet de bedst mulige vilkår vanskeliggøres.

Det blev blandt andet demonstreret i forbindelse med de samfundsændringer, som fandt sted i Østeuropa i årene efter murens fald. I den forbindelse blev civil society et bevillingsudløsende koncept, men det viste sig hurtigt, at markedskræfterne ikke blot var meget lettere at definere, men også lettere at betjene sig af i praksis end understøttelse af civile normer, der hverken var tænkt eller talt igennem.

Det komplekse civilsamfund
Det civile er kort sagt komplekst, og civilisationsprocesser lader sig vanskeligt reducere til simple årsags-/virkningsmodeller. Langt ud over samfundsforskerverdenen er der bred enighed om, at tillid er en civilsamfundsmæssig kerneværdi, der i sociolog-jargon ses som en form for social kapital. Men det er et klassisk æg/høne-spørgsmål, om tillid er en nødvendig forudsætning for udvikling af et velfungerende civilsamfund, eller om det tværtimod er sidstnævnte, der er forudsætningen for, at tillid kan vokse frem.

Friheden og villigheden
En anden central faktor, som det er almindeligt at pege på, er frivillighed, der både signalerer frihed og udbredt villighed til at gøre en selvorganiseret indsats.

Ifølge Socialforskningsinstituttets seneste kortlægning af frivillighed i Danmark havde en tredjedel af de adspurgte aldrig deltaget i frivillig virksomhed, men mange af dem erklærede, at de da gerne ville, hvis nogen bad dem om det. Det handler altså ikke kun om individuel motivation, men også om kollektiv organisering – om at lægge til rette for den frie villighed.

Traditionelt har den slags i blandt andet dansk sammenhæng primært været knyttet til foreningsliv, der ligeledes gerne betragtes som en civil kernefaktor. Formålene med foreninger kan være mangfoldige. De kan dreje sig om samvirke i og fremme af en gruppes interesser i bred forstand, som vi kender det fra andelsselskaber og fagforeninger – og for den sags skyld sportsklubber og kunstsammenslutninger. Eller de kan have velgørende sigte af filantropisk art. Uanset om det drejer sig om det ene eller andet – eller noget helt tredje – har konklusionen på nyere undersøgelser været, at mens de fleste gerne vil nyde frugterne af sådanne fællesskaber, har de færreste mod på at stille op til de bestyrelser, der er nødvendige for at drive værket.

På den baggrund tales der nu om ad-hoc-frivillige (også kaldet cv- eller sms-frivillige), der foretrækker at gøre en indsats uden for de forpligtende foreningsfællesskaber, som har fået ry for at være kedsommelige, bureaukratiske eller ligefrem forstenede.

Frivilligheden koster
Det er dog stadigvæk kun en femtedel af den samlede frivillige indsats, der har karakter af det, Socialforskningsinstituttet kalder "ikke-konventionelle former for frivilligt engagement", og som særligt tillægges de yngre generationer.

Den ganske beskedne andel hænger formodentlig sammen med, at uanset om man er medlem af en forening eller blot giver en hånd med ved et lokalt arrangement eller stiller sig til rådighed for kommunens frivilligcenter, så kræver det en organisatorisk ramme, som det koster mange aktive timer at opbygge og vedligeholde. Og alle de timer tælles med, når den samlede frivillige virksomhed tælles op og sættes på procenter.

X som i Gensidighed
Det er uvist, hvor stor ad-hoc-frivilligheden kan blive, før de nuværende organisatoriske rammer i civilsamfundet bryder sammen. Til syvende og sidst er den afgørende X-faktor nok gensidighed forstået som mere eller mindre velorganiseret samarbejde, hvor alle bidrager med et eller andet, men ikke nødvendigvis med det samme – endsige lige meget eller lige godt. Altså noget i stil med DRs uopslidelige underholdningsprogram af samme navn, hvor de mange håbefulde amatører frivilligt stiller op – uden at vide, hvor langt deres medbragte talenter måtte række, eller om netop deres X-faktor kan udvikles til noget bæredygtigt på længere sigt.

Se også: Gensidighed og Organisering.