Professor: Lad os diskutere brugerbestyrelserne i offentlige institutioner

Høringer, brugerbestyrelser og brugerråd går først og fremmest ud på at give borgerne mere direkte indflydelse på politiske beslutninger og kommunale institutioner. 

I nyere tid har der imidlertid også været en stærk politisk interesse for at inddrage borgere og foreninger i at udvikle og hjælpe med at gennemføre velfærdsopgaver.

Fortalere for samskabelse lægger vægt på, at det bygger på ligeværdighed mellem de samarbejdende parter. Flere studier har imidlertid vist, at det i praksis er vanskeligt, og det i nogle tilfælde strider mod principper for myndighedsudøvelse i den offentlige sektor.

Mere indflydelse i selvejende institutioner 

Demokratisk selvstyre er en mere vidtgående form for borgerindflydelse, hvor borgerne – i selvejende institutioner eller foreninger – selv har ansvaret for de forskellige velfærdsopgaver.

Selvejende institutioner finder vi på undervisningsområdet (frie grundskoler, efterskoler og højskoler), det sociale område (daginstitutioner, plejehjem og særinstitutioner) samt fritids- og kulturområdet (faciliteter og kulturhuse).

Fortalere for samskabelse lægger vægt på, at det bygger på ligeværdighed mellem de samarbejdende parter

Bjarne Ibsen
Professor, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU

Præmisserne for selvejende institutioner er, at institutionen opfylder en række krav fra det offentlige for at være berettiget til offentlig støtte.

En del af finansieringen dækkes af brugerne; men den enkelte institution har en betydelig selvbestemmelse med ansvaret for blandt andet mål, økonomi, lokaler og personale.

Den mest vidtgående form for demokratisk selvstyre finder vi i den kommunale støtte til folkeoplysning. Den gives blandt andet til fritidsforeninger og aftenskoler, og frivilligt socialt arbejde, der primært gives til sociale foreninger.

I sammenligning med selvejende institutioner udgør den kommunale støtte en lille del af finansieringen, men til gengæld kan den enkelte forening selv bestemme, hvordan midlerne anvendes hvis den fungerer efter demokratiske principper.

Selvom medlemmernes engagement halter i mange selvejende institutioner og foreninger, så er den reelle indflydelse betydeligt større end i de offentlige institutioner. Dels er mulighederne for at få indflydelse betydeligt større, dels involverer medlemmerne sig i meget højere grad i de daglige aktiviteter i form af frivilligt arbejde.

Langt til aktivt medborgerskab

Der er gode argumenter for, at der er forskelle mellem samfundsområder på brugernes indflydelse. Blandt andet at brugerindflydelsen må afhænge af, hvor stor en del af udgiften, de offentlige kasser dækker.

Om den offentlige service har betydning for en bredere del af befolkningen, for eksempel lokalplaner. Eller om den primært har en værdi for brugerne for eksempel en daginstitution eller et plejehjem.

Vi mangler imidlertid undersøgelser af, hvor meget og hvordan borgere på forskellige samfundsområder engagerer sig

Bjarne Ibsen
Professor, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU

Vi mangler imidlertid undersøgelser af, hvor meget og hvordan borgere på forskellige samfundsområder engagerer sig i såvel offentlige som selvejende institutioner og foreninger.

Og hvilken betydning brugerindflydelsen har for kvaliteten og tilfredsheden. 

Meget tyder på, at engagementet er størst i de nære sammenhænge, der har konkret betydning for den enkelte borger, eksempelvis den klasse i skolen eller stue i børnehaven, som barnet går i.

Men det ser også ud til, at engagementet afhænger af muligheden for at få indflydelse og på hvad. Der er efter alt at dømme langt igen til opfyldelsen af idealerne om aktivt medborgerskab.

Derfor er det værd at diskutere, om brugerbestyrelserne i offentlige institutioner skal have større indflydelse. Og om en større del af den offentlige velfærd kunne varetages i selvejende institutioner og foreninger, der bygger på demokratisk selvstyre.