FA: Ønsker til Lunde Larsen

Af Mariane Dissing
Adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

Formandskabet for Danske Erhvervsakademier sendte 30. juni et åbent brev til vores nyudnævnte uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V).

Jeg vil gerne bakke op om flere af de forslag og ønsker, som fremgår af brevet.

Arbejdsmarkedets behov
Jeg er helt enig i, at det er meget positivt, at uddannelsernes relevans for det aftagende arbejdsmarked er blevet et centralt omdrejningspunkt for uddannelsespolitikken.

Det glæder mig derfor at konstatere, at det er et udtrykkeligt mål i regeringsgrundlaget, at de videregående uddannelser skal orienteres mod arbejdsmarkedets behov, og at regeringen vil indføre mere praksisnær undervisning på de videregående uddannelser.

Justeret fremdriftsreform
Det er også meget positivt, at regeringen vil justere fremdriftsreformen inden for den aftalte økonomiske ramme.

Skal vi sikre velkvalificeret arbejdskraft til det lokale erhvervsliv rundtomkring i landet, er der behov for at styrke det regionale udbud af uddannelser. 

Mariane Dissing
Adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforning (FA)

Som udgangspunkt er det fornuftigt at få de studerende hurtigere igennem studierne end hidtil. Men der bør gives mulighed for, at udbyderne mod dokumentation kan give dispensation til en forlængelse af studietiden på op til et par år for studerende, som vil supplere studiet med studierelevant arbejde, praktikophold, projektarbejde i en virksomhed eller lignende.

Det vil blandt andet åbne op for mere praksisnære kandidatuddannelser, som erhvervskandidatuddannelser, hvor arbejde og studier kombineres sideløbende over for eksempel fire år. Det vil endda være en billigere løsning for staten, fordi sådanne erhvervskandidatstuderende vil tjene for meget til at kunne oppebære SU.

Brug for længere retskrav
Det jeg til gengæld savner er, at regeringen også åbner op for at se på retskravet.

Det bør nemlig forlænges, så universitetsbachelorer får mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet et par år og stadig bevarer deres ret til at læse videre på den tilhørende kandidatuddannelse. Det vil give langt flere bachelorer mod på at afprøve arbejdsmarkedet og mulighed for at vurdere, om uddannelsen rækker til behovene. Eller om det er nødvendigt at supplere med kandidatuddannelsen. Det vil betyde en mere effektiv udnyttelse af uddannelsesressourcerne og højst sandsynligt en lavere dimittendledighed, fordi kandidatuddannelserne i højere grad vil kunne afspejle arbejdsmarkedets behov.

Sammenhængende uddannelsessystem
Jeg er også meget enig med formandskabet i, at vi har brug for et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Så unge med en professionsbacheloruddannelse, som kan og vil, får bedre muligheder for at fortsætte til kandidatniveau på universiteterne.

Der skal også her være lige så gode muligheder, hvad enten de søger direkte ind på kandidatuddannelsen eller først efter et par år på arbejdsmarkedet. Og de skal også kunne vælge at studere på fuldtid eller deltid, hvis det giver dem mulighed for at bevare jobbet.

Til det formål er der behov for at udvikle ensartede og transparente krav til professionsbachelorers optagelse på nærtbeslægtede kandidatuddannelser over hele landet. Det kræver udvikling af nationale standarder, så udbyderne meriterer efter samme kriterier, og så de studerende på forhånd ved, hvad det kræver at komme på en given kandidatuddannelse. Formandskabet har her også helt ret i, at det kræver samarbejde fra universiteternes side og et politisk fokus på, at det i højere grad skal være muligt.

SVU’en bør udvides
Jeg deler også formandskabet forslag om at ændre reglerne for Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), så det igen bliver muligt for personer med uddannelse på bachelorniveau at modtage SVU.

I en globaliseret og stadigt mere konkurrencepræget verden, er en ensidig satsning på det såkaldte dobbelte uddannelsesløft simpelthen ikke tilstrækkeligt. Opkvalificering af vidensmedarbejdere er strategisk vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne og dermed for væksten, beskæftigelsen og velstanden i dette land.

Samfundsøkonomisk er det derfor en god investering ikke alene at overlade opkvalificeringen til vidensmedarbejdere til dem selv og deres arbejdsgivere. Jeg støtter derfor også op om formandskabets forslag om at igangsætte et udvalgsarbejde med repræsentation fra arbejdsgivere, arbejdstagere, relevante udbydere og ministerier, som skal danne baggrund for udformningen af et nye SVU-system. FA deltager meget gerne i et sådant udvalgsarbejde.

Styrk regionale uddannelsesudbud
Endelig er jeg også meget enig med formandskabet i behovet for at sikre et regionalt udbud af uddannelser i hele landet.

Hvis først de unge er rejst til de store byer for at uddanne sig, viser erfaringen, at de kan være meget vanskelige at få lokket tilbage til det lokalområder, de kommer fra.

Skal vi sikre velkvalificeret arbejdskraft til det lokale erhvervsliv rundtomkring i landet, er der behov for at styrke det regionale udbud af uddannelser. Det vil utvivlsom også fremme vækst og beskæftigelse i de tyndere befolkede områder af Danmark, hvilket regeringsgrundlaget også betoner vigtigheden af.

Anerkend private uddannelser
I øvrigt mener jeg, at regeringen også bør se på, hvordan professionelle private uddannelser kan sikres bedre anerkendelse i det offentlige uddannelsessystem. Al den private uddannelse og erhvervskompetence, som findes på arbejdsmarkedet, bliver ikke udnyttet optimalt, når erfarne medarbejdere ønsker at tage en offentlig videreuddannelse.

I dag er det op til den enkelte udbyder at foretage en realkompetencevurdering og give merit ud fra en individuel vurdering. Det skaber forskelsbehandling, usikkerhed og spild af uddannelsesressourcer og kompetencer. Derfor er der behov for, at regeringen kortlægger de private uddannelser her i landet.

Formålet skal være at identificere, hvilke private uddannelser som er af en sådan kvalitet, at de kan lægges ind i kvalifikationsrammen og tildeles ECTS-point. Det vil være et stort skridt i retning af at sikre en langt mere standardiseret og ensartet realkompetencevurdering og meritgivning til fordel for de pågældende medarbejdere, virksomheder og samfundsøkonomien.