Lægeforeningen: Tallene for, hvor meget der investeres i sundhedsforskning, er stærkt overdrevne

Det er snart efterår, og det betyder, at ønskerne til finansloven for næste år så småt begynder at spire frem. Finansloven skal forhandles på bagkant af en historisk sundhedskrise, der har vist, hvor vigtig investering i videnskab og forskning er.

Forskningsindsats overvurderes
Når man ser på tallene for de offentlige forskningsinvesteringer i Danmark, ligger de i den pæne ende internationalt, også når det gælder sundhedsforskning.

Men tallene for, hvor meget der investeres i sundhedsforskning, er desværre stærkt overdrevne.

Som Altinget tidligere har belyst, er regionerne ikke verdensmestre i at opgøre deres investeringer i forskning.

Faktisk tværtimod.

Man overvurderer kraftigt den forskningsindsats, der laves på hospitalerne, da lægernes forskning i fritiden blandt andet medregnes som forskningsinvesteringer. Men af mange gode grunde bør man ikke bruge lægers fritid som fundament for forskning.

Som klinisk arbejdende læge er det oplevelsen, at der er meget langt mellem forskningsmidlerne.

Det gælder for eksempel, hvis man i det daglige står med en patientbehandling, som man kunne have fordel af at kigge nærmere på via et forskningsprojekt.

Desværre er udbredelsen af ordninger, hvor man kan få afsat dedikeret forskningstid i den kliniske dagligdag, alt for lidt udbredt, og vi venter fortsat på, at ambitionerne fra regeringens life science-strategi slår igennem.

Det skaber en ubalance i dansk sundhedsforskning, når der er sygdomme og patientgrupper, som ikke oplever, at der udvikles og afprøves behandlinger til dem, fordi der ikke er kommercielle kilder til at finansiere den offentlige forskning

Sanne Marie Thysen
Formand, Lægeforeningens forskningsudvalg

Ikke mindst delen med flere såkaldte ’delestillinger’ – altså stillinger, hvor man som læge både kan forske og arbejde klinisk med patienterne, vil give sundhedsforskningen et boost.

Ikke nødvendigvis kommerciel interesse
Sundhed er en kerneydelse i vores velfærdssamfund. En ydelse, der i sagens natur har stort behov for løbende at indsamle ny viden til at udvikle nye patientbehandlinger.

Der er behov for forskning i, hvilke behandlinger, der virker, og til hvilke patienter, således at patienterne kan behandles bedst muligt. Og så midlerne i det offentlige sundhedsvæsen bruges rigtigt.

Langt den største del af sundhedsrelateret forskning i Danmark udføres i danske virksomheder for private penge. Det er godt for patienterne, at vi har stærke virksomheder og fonde i landet, der er parate til at investere i forskning og udvikling på sundhedsområdet.

Men det skaber en ubalance i dansk sundhedsforskning, når der er sygdomme og patientgrupper, som ikke oplever, at der udvikles og afprøves behandlinger til dem, fordi der ikke er kommercielle kilder til at finansiere den offentlige forskning.

Derfor er forskningen i Danmark nødt til at gå på to ben.

Som samfund må vi prioritere den offentlige sundhedsforskning, som ikke nødvendigvis har kommerciel interesse, men som kan udvikle, forbedre eller luge ud i eksisterende behandlinger, således at patienterne kan få den rigtige og relevante behandling.

Det er mit håb, at dette afspejles i næste års og de kommende års finanslove. For når man investerer i sundhedsforskning, giver det afkast på mange måder – ikke mindst i forbedringer for patienterne.