Region har bogført lægers fritid som forskning i årevis

FORSKNINGSMIDLER: Fritiden for personalet på hovedstadens sygehuse er blevet omregnet til kroner og øre og inddraget i officielle statistikker som offentlig finansieret forskning. Det sår tvivl om regionernes forskningsindsats, mener DI.

Region Hovedstaden har medregnet forskning udført i fritiden for hospitalsansatte. Det skaber usikkerhed om størrelsen på det offentlige forskningsbudget, mener Dansk Industri.  
Region Hovedstaden har medregnet forskning udført i fritiden for hospitalsansatte. Det skaber usikkerhed om størrelsen på det offentlige forskningsbudget, mener Dansk Industri.  Foto: /ritzau/ Mads Claus Rasmussen
Toke Gade Crone Kristiansen

1,1 milliarder kroner – så meget opgør Region Hovedstaden, at den i 2016 har taget ud af egne ressourcer og brugt på forskning på regionens hospitaler.

Men det viser sig nu, at en del af disse midler ikke nødvendigvis er investeret af regionen i forskning, for regionen har regnet personalets fritid med i opgørelsen.

Det fremgår af Region Hovedstadens årlige forskningsevaluering:

”En del af de internt forbrugte ressourcer til forskning både for 2016 og tidligere opgøres på grundlag af forskernes samlede arbejdstid, der ofte udgør mere end 37 timer pr. uge – idet flere dedikerede forskere lægger en del af deres forskningsaktiviteter i ”fritiden”, skriver Region Hovedstaden

Det er vores vurdering, at statistikken giver et reelt billede af Region Hovedstadens samlede forskningsaktivitet,”

Rosa Klitgaard Andersen
Enhedschef Region Hovedstaden

Og det er altså ikke kun i 2016, at regionen har opgjort fritiden for hospitalsansatte som forskning, det er også sket i de foregående år.

Dermed er det uklart, om der er tale om reelle investeringer i offentligt finansieret forskning, mener DI, som er bekymret for, om fejlagtige registreringer i regionen betyder, at der bliver færre penge til offentlig finansieret forskning i det hele taget.

"Det er jo meget uklart, om der er tale reelle investeringer i forskning," 

Anders Hoff
Chefkonsulent, DI

Læger: Forskning udføres i fritiden
Hos lægeforeningerne genkender man problemstillingen med, at forskning på hospitalerne henvises til fritiden.

Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, forklarer, at forskning i det store hele er en fritidsaktivitet for læger i det danske hospitalsvæsen. 

”Forskning er i vid udstrækning noget, man må udføre i fritiden – for der gives ikke plads til forskning i det almindelige arbejde ude på hospitalerne,” siger Lisbeth Lintz.

Hun forklarer, at der er kommet så meget pres på det kliniske arbejde, at der simpelthen ikke er tid til forskning, så når der alligevel udføres forskning, så handler det om, at lægerne ikke kan lade være.

Også hos de yngre læger oplever man, at lægerne må lægge interessetimer til forskning uden for de normale arbejdsopgaver.

"Der en del af de yngre læger, som oplever, at de sideløbende med deres normale kliniske arbejde må lægge interessetimer i forskning udenfor arbejdstiden," forklarer Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger.

Camilla Rathcke mener, at opgørelsesmetoden må være forkert, hvis hendes medlemmers tid uden for det normale arbejde bliver brugt i officielle opgørelser som regionens forskningsindsats.

”Det er ikke rimeligt, hvis vores medlemmers fritid skal indgå som offentlig finansiering, hvis det handler om timer, vi lægger i vores fritid – uden at vi får løn for det,” siger Camilla Rathcke.

Region Hovedstaden: Giver det reelle billede 
Rosa Klitgaard Andersen, enhedschef hos Region Hovedstaden, mener dog ikke, der er noget galt med måden, forskningsindsatsen opgøres på.

”Vi følger Danmarks Statistiks vejledning, det har vi altid gjort. Det er vores vurdering, at statistikken giver et reelt billede af Region Hovedstadens samlede forskningsaktivitet,” forklarer Rosa Klitgaard Andersen. 

Hun forklarer, at regionen beder de ansatte om at opgøre den procentdel af deres samlede arbejdstid, som går til forskning, og at regionen på baggrund af de oplysninger udregner, hvor stor en andel af lønnen, der skal tages med i statistikken.

Region Hovedstaden har efter gentagne henvendelser fra Altinget ikke ønsket at be- eller afkræfte, om timer som ligger i fritiden tæller med i den procentsats, som den enkelte ansatte bruger på forskning og indgår i statistikken.

I stedet opstiller Region Hovedstaden et regneeksempel, der illustrerer, hvordan det foregår. Her fremgår det, at timer udenfor den normerede arbejdstid tæller med i regnskabet.

Den samlede arbejdstid kan altså være højere, end det, den er normeret til, og kan inkludere timer, som der ikke udbetales løn for, jævnfør regneeksemplet.

(Se Region Hovedstadens regneeksempel i faktaboksen.)

DI: Usikkerhed om forskningsindsats
Hos Dansk Industri mener chefkonsulent Anders Hoff, efter at have set Region Hovedstadens forklaring, at regionens opgørelsesmetoder skaber usikkerhed om regionens forskningsindsats. 

"Det er jo meget uklart, om der er tale reelle investeringer i forskning," konstaterer chefkonsulenten fra DI.

Og Dansk Industri efterlyser mere klarhed over, hvordan de offentlige forskningsinvesteringer opgøres. 

Læs hele artiklen på altinget: forskning (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Fakta: 
Region Hovedstaden oplyser at regionen brugte 2,2 milliarder i 2016 på forskning, hvoraf halvdelen blev finansieret af regionen selv. 

Samtidig fremgår det at "en del af de internt forbrugte ressourcer til forskning både for 2016 og tidligere opgøres på grundlag af forskernes samlede arbejdstid, der ofte udgør mere end 37 timer pr. uge – idet flere dedikerede forskere lægger en del af deres forskningsaktiviteter i ”fritiden”. 

Kilde: Region Hovedstadens Forskningsevaluering 2017

Sådan forklarer Region Hovedstaden opgørelsen:

”Grundlæggende så foregår opgørelsen på den måde, at ansatte, som udfører forskningsaktiviteter, vurderer, hvor stor en del af deres samlede arbejdstid de bruger på forskning. Det vil sige, hvis en forsker vurderer, at hun bruger 50 proecnt af sin samlede arbejdstid på forskning, så er det 50 procent, som medregnes, uanset hvor mange timer hun arbejder samlet set. Det omregnes til kroner ved at omregne det til 50 procent af hendes samlede løn, og det er så det beløb, der fremgår af forskningsstatistikken,”

Kilde: Rosa Klitgaard Andersen, enhedschef hos Region Hovedstaden.

Eksempel
En læge er ansat i en 37 timers stilling på en afdeling på et af Region Hovedstadens hospitaler, der alle er universitetshospitaler med opgaverne: behandling, forskning og uddannelse. Lægen bruger i gennemsnit 15 timer på forskning, fordi det er spændende og måske også karrierefremmende at forske eksempelvis – i alt har lægen en samlet arbejdstid til behandling, forskning og uddannelse på 45 timer om ugen, men uden at der figurerer overarbejde oven i den almindeligt normerede stilling på 37 timer.
 
Når vedkommende så bliver bedt om at opgøre sin forskningsindsats, så gør han/hun den op til 15 timer om ugen, svarende til 33 procent (100*15/45 %) af den samlede arbejdstid og løn, som så kommer til at figurere som regionens samlede finansierede forskningsindsats."

Kilde: Rosa Klitgaard Andersen, enhedschef hos Region Hovedstaden.

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Rudkjøbing

Direktør, Steno Diabetes Center Sjælland, formand, Den Nationale Videnskabsetiske Medicinske Komité 2
cand.med. (Københavns Uni. 2008), ph.d. i folkesundhed, M.Sc. i sundhedsøkonomi, politik og management (London School of Economics)

Camilla Noelle Rathcke

Formand, Lægeforeningen, overlæge, ph.d., Herlev-Gentofte Hospital
cand.med. (Københavns Uni. 2003), ph.d. (Københavns Uni. 2010), speciallæge i Intern medicin, Endokrinologi 2019

Lisbeth Lintz Christensen

Formand, Akademikerne
cand.med. (Københavns Uni. 1994), speciallæge i geriatri, speciallæge i intern medicin

0:000:00