Stadsarkitekt og forvaltningsgrenschef i By og Land - Aalborg Kommune

Er du en ambitiøs og visionær leder med en høj faglighed indenfor byudvikling, arkitektur og planlægning? Vil du sætte retningen og bidrage til en tværfaglig bæredygtig udvikling af det aalborgensiske by- og landskabsbillede? Kan du holde fokus på det store billede og se helheden i en kompleks udvikling af en af Danmarks største kommuner? Så er det måske dig vi leder efter.


Aalborg Kommune er i gang med en omorganisering af By- og Landforvaltningen, der forventes på plads den 1. januar 2025. De hidtil fire forvaltningsområder reorganiseres til fem nye forvaltningsgrene. I den forbindelse søger Aalborg Kommune en ny stadsarkitekt, der kan sætte retning for den strategiske by- og landskabsudvikling og planlægning og varetage den overordnede ledelse af den nye forvaltningsgren.

Opgaven

Som stadsarkitekt får du ansvaret for at sikre sammenhæng og helhed i den fysiske udvikling af by og land samt en række helt unikke opgaver i den forbindelse. I samarbejde med den politiske ledelse skal du sikre en bæredygtig udvikling af Aalborg Kommune med fokus på at sikre den rette balance mellem nytænkning og bevaring af den lokale identitet og kulturarv.

Din vigtigste opgave fra start bliver dog at sikre, at den rette grundstruktur for den nye forvaltning for Planlægning og Bykvalitet kommer på plads inden den 1. januar 2025. Du skal have blik for at indfri potentialet ved en ny forvaltningsgren, hvor byudvikling, mobilitet og det grønne i by og på land kobles sammen, og du skal være garant for en stærk faglighed om bystrategi, udvikling og planlægning.

Du skal sikre de rette rammer og vilkår, så der skabes synergier og effektivitet i sagsbehandlingen og i det tværgående samarbejde internt og med resten af kommunen. Du skal understøtte en kultur baseret på koordineret myndighedsbehandling, hvor man ser muligheder fremfor begrænsninger, og hvor den høje faglighed benyttes proaktivt og løsningsorienteret.

Personen

Vi forventer at du har en høj faglighed indenfor områderne arkitektur, (grøn) planlægning, mobilitet og byudviklingsstrategi og ser gerne at du har erfaring med at arbejde med disse felter i en kommunal forvaltning som ansat eller som ekstern rådgiver. Dertil skal du have udpræget politisk tæft og kunne begå dig i en politisk styret organisation som Aalborg Kommune. Du skal have en åben, nysgerrig og udadvendt personlighed, der med autoritet, troværdighed og begejstring kan formidle byrådets visioner og den strategiske retning, så der skabes følgeskab til udviklingen blandt de involverede målgrupper og øvrige interessenter.

Du skal kunne navigere i et bredt netværk og placere dig selv som en central figur i samspillet med kommunens alsidige interessenter - borgere, politikere, virksomheder og andre beslutningstagere. Du skal være imødekommende og invitere til nye samarbejder, hvor mulighedsrummet i et samlet by- og landskabsbillede i Aalborg Kommune udforskes og udvikles.

Du skal være en inkluderende leder, der evner at bringe medarbejdernes kompetencer i spil og opnår følgeskab gennem en tydelig oversættelse af retning og politiske budskaber. Du skal kunne inddrage og uddelegere med tillid under ansvar og sikre et trygt arbejdsmiljø med fokus på at understøtte en holdkultur og psykologisk tryghed.

Ansøgning

Du kan læse mere om stillingen og Aalborg Kommune i stillings- og kompetenceprofilen her.

Ansøgningsfrist: søndag den 25. august 2024. Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.

For yderligere information, kontakt gerne Alvaro Arriagada, direktør for By og Land, på tlf. 9931 2130 eller Chris E. Petersen, administrerende direktør I MUUSMANN, på tlf. 8171 7516. På grund af ferieperioden anbefales det at der fremsendes en SMS forud for en evt. telefonisk samtale. Ønskes en samtale med rådmand Jan Nymark Rose Thaysen, så kan dette koordineres via en henvendelse til Alvaro Arriagada.

Tiltrædelse: 1. november 2024.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024