Energinet: Sådan sætter vi strøm til Danmark smart og effektivt

Direkte elektrificering er vores stærkeste våben i jagten på at gøre det danske samfund helt grønt. Og strøm har allerede sat skub i mange elbiler og gang i udfasningen af oliefyr og gaskedler til fordel for varmepumper og elkedler i private hjem og i fjernvarmen. 

Men vi ved alle, at der skal flere elbiler på gaden, mere el i varmesektoren, ja generelt meget mere til, for at vi når de ambitiøse, danske mål. Vi ved også, at ingen enkeltindsats eller enkeltsektor kan gøre det. Vi er nødt til at samarbejde på nye måder, tænke på tværs af sektorer og være innovative for at sikre, at strøm fra vind og sol kommer ud i alle de hjørner af samfundet, hvor det kan fortrænge fossile brændsler. 

Analyser viser, at i 2030 kan vores elforbrug være vokset med 60 procent, og i 2040 være mere end fordoblet, fra 35 TWh i dag til 80 TWh. 

Det er en kæmpe forandring, der blandt andet medfører, at vi vender elsystemet på hovedet – i mere end én forstand. 

Smart og effektivt
Højspændingsnettet blev oprindeligt bygget med store, centralt placerede kraftværker som knudepunkter, ofte bygget ved de store byer. Inden for få år kommer langt det meste af vores strøm fra havet eller landmøller og solcelleanlæg placeret i egne, hvor der er god plads og færre naboer. Men her er der ofte hverken stort forbrug til at opsluge strømmen eller et elnet, der kan transportere de mange megawatt væk.  

 På en række områder kan vi som samfundets transmissionsselskab for el og gas understøtte den stigende elektrificering sektorkobling og skabe incitamenter for en effektiv udnyttelse af vind og sol.

Thomas Egebo
Administrerende direktør, Energinet

Ydermere bliver produktionen ikke længere planlagt præcist efter, hvad vi har brug for – den kommer med vind og vejr, så i fremtiden er det ikke bare produktionen, men også forbruget, der skal kunne skrues op og ned. 

Vi skal sørge for, at vi laver den enorme omstilling smart og effektivt. Eksempelvis må et fordoblet elforbrug ikke medføre dobbelt så mange nedgravede højspændingskabler eller luftledninger. Det vil hverken være godt for samfundsøkonomien eller de mange lodsejere, der skal lægge jord til.  

På en række områder kan vi som samfundets transmissionsselskab for el og gas understøtte den stigende elektrificering sektorkobling og skabe incitamenter for en effektiv udnyttelse af vind og sol: 

• Planlægning, digitalisering og kunstig intelligens skal sørge for, at vi kan køre det nuværende elnet tættere på grænsen og udnytte kapaciteten maksimalt. 
• Modernisering af tarifferne skal gøre det mere fordelagtigt at bruge strøm om natten, hvor forbruget er lavt, og elnettet mindre belastet. Og storforbrugere, der er villige til at lade sig afbryde ved lokal netutilstrækkelighed, skal have reduceret tarif. 
•  Vi skal døgnet rundt sende digitale signaler over elproduktionens aktuelle CO2-udledning, så virksomheder, der vil være grønne, både kan dokumentere deres præcise klimabelastning og løbende tilpasse forbruget.  
• Vi skal med nye samarbejder sikre, at storcentres køleanlæg, svømmehallers varmeanlæg og mange andre små anlæg i institutioner og industri nemmere kan deltage i balanceringen af elnettet og køre, når der er vind, eller vente til den er tilbage – noget som både vil gavne elnettet og virksomhedernes pengepung.  
• Geografisk differentierede indfødningstariffer skal tilskynde til, at nye elproduktionsanlæg bliver placeret steder, hvor der er kapacitet hi elnettet.
• Vi kan øge værdien af den grønne strøm ved at  fremme samplacering af grøn elproduktion og storskala-elforbrug, så for eksempel nye brintanlæg kommer til at ligge nær vindmølleparker eller solcelleanlæg. 

Indirekte elektrificering
Netop brintproduktion og Power-to-X kan i 2040 måske udgøre 15-20 procent af det samlede danske elforbrug. Lige så afgørende som den direkte elektrificering bliver, lige så uundgåelig bliver den indirekte elektrificering. 

Der er virksomheder, brancher og sektorer, der ikke kan køre på strøm eller batteri – eller hvor det er meget dyrt at få det til at ske. Nogle steder skal brint og Power-to-X-processer sikre grønne brændsler. Det gælder eksempelvis i omstillingen af skibs- og luftfart.  

Elektrificeringen påvirker derfor ikke kun elnettet. Vi får sandsynligvis brug for at kunne transportere og lagre brint, og blandt andet derfor har vi i Energinet med tyske kolleger netop undersøgt, hvor stor en del af det eksisterende grænseoverskridende gastransmissionsnet der kan konverteres til transport af brint og dermed skabe klimagevinster i blandt andet de industrier, der har svært ved at reducere CO2-udledningen, eksempelvis dele af den europæiske industri.  

Vi skal koble sektorer på nye grønne måder - ikke bare for at sikre, at vores egen forsyning bliver sikker, grøn og betalbar. Smarte og effektive løsninger kan eksporteres, så vi både bidrager til, at resten af verden hurtigere bliver grøn, og at danske virksomheder får nye eksporteventyr.