Borgerne skal inddrages i kommunernes budgetter

Af Jens Jonatan Steen
Analysechef i tænketanken Cevea

Den globale krise trækker dybe spor. I Grækenland og Italien har politikerne mistet herredømmet og måtte overgive staten i teknokraternes varetægt i længere perioder. Det er i den grad en falliterklæring for demokratitilhængere og de folkevalgte, som samtidig giver anledning til en øget ekstremisme i krogene.

Vi kan godt give Merkel, EU og IMF skylden, men over for borgerne er de demokratisk valgte ansvarlige, og derfor mister det politiske system legitimitet, når vi mister troen på, at politikerne kan løse problemerne.

Tilliden til demokratiet skal ikke kureres med mere teknokrati, men med mere demokrati. Derfor er der behov for, at politikerne rækker hænderne frem, inddrager borgerne og giver dem et medansvar. Vores stadig mere afkoblede, elitære og repræsentative demokrati, hvor borgerne alene inddrages hvert 4 år, når de kravler i stemmeboksene og sætter kryds, bør fornyes. Vi skal rykke demokratiet tættere på borgerne, og derfor er det også i kommunerne, at vi skal starte.

Borgerbudgetter er vejen frem
En måde at udvikle demokratiet og lade borgerne deltage mere direkte er gennem såkaldte 'borgerbudgetter'. Borgerbudgetter er et koncept, der er udfoldet over hele verden og særligt har opnået stor succes i Brasilien. Denne radikale model for borgerinvolvering kommer således fra millionbyen Porto Alegre, en industriby på landets østkyst. Her er tusindvis af borgere hvert år med til direkte at bestemme, hvad de kommunale midler skal bruges til.

Selvom metoden er forskellig fra by til by, så har deltagerbudgetterne typisk et forløb på fire trin:

1. Borgere i lokalsamfundet møder op til åbne møder i forskellige bydele og udpeger prioriteter for udgifter og vælger samtidig delegerede til budgetplanlægning.
   
   
2. De delegerede - 'almindelige' borgere, som vælges på borgermøderne - udvikler specifikke forslag omkring f.eks. investeringer i nye idrætshaller, trafiksikkerhed og nye uddannelsesprojekter for unge. Her kan de inddrage eksperter.
   
   
3. De delegerede vender tilbage til lokalsamfundene, som stemmer om, hvilke forslag der skal med i budgettet og dermed blive til virkelighed.
   
   
4. Kommunen, bydelen eller institutionen implementerer forslaget.
   

Det repræsentative demokrati er måske i midlertidig krise, men der er store potentialer i deltagelsesdemokratiet og de nye former for borgerinddragelse. Vi skal bare have flere modige kommuner på banen.

Jens Jonatan Steen
Analysechef i tænketanken Cevea

I Porto Alegre - en by med 1,5 million mennesker - deltager ca. 30.000 borgere direkte i processen. Det er klart mindretal, men langt flere end der normalt involveres i den kommunale planlægning. Det er derfor en radikal udvidelse af den politiske deltagelse, selvom den ikke kan erstatte lokale og nationale valg.

Borgerbudgetterne fordrer en offentlig og lokal debat om, hvilke ting der skal prioriteres, og giver samtidig borgerne medansvar og ejerskab over for outputtet. Nedskæringer foregår ikke hen over hovedet på borgerne, men er besluttet i tråd med disses ønsker. Pointen er altså, at man, selvom der er nedskæringer på programmet, godt kan spørge borgerne.

Dette sikrer en følelse af social retfærdighed, mindsker politikerleden og øger borgernes forståelse for de kommunale prioriteringer. Kommunikationen mellem politikere, administration og borgere styrkes, og man får skabt en helt ny fortælling om, hvad deltagelse i et demokrati egentlig er. Samtidig betyder det direkte samarbejde med borgerne, at der er en frugtbar vidensdeling mellem beslutningstagere og dem, som beslutningerne har konsekvenser for.

Kolding og Aarhus går forrest
Borgerbudgetter er på fremmarch over hele Europa, og Danmark har også fået sine miniudgaver, hvor progressive og dristige politikere i Kolding og Aarhus nu som firstmovere har kastet sig over den bundne opgave og eksperimenterne i forhold til at udvikle vores demokratiske institutioner. I Brændkjær i Kolding Kommune har man lagt et budget på 150.000 kroner ud til borgerne.

Således bringer man ressourcerne tættere på borgerne og spørger:

"Hvad ønsker borgerne i Brændkjær, at vi bruger penge på?"

Der er stadig tale om en forsøgsordning, men ikke desto mindre må man hylde et sådan initiativ, der fortjener at blive løftet op i en større skala.

Der er med andre ord tale om små miniprojekter i Danmark, som i takt med de forventede succeser fortjener at blive udbredt i en langt større grad i hele landet.

Hvis danskerne - som vi kan forvente på baggrund af erfaringer fra resten af verden - faktisk ønsker at blive engageret og påtage sig reel indflydelse, så vil borgerbudgetter blive en bragende succes i de danske kommuner.

Det repræsentative demokrati er måske i midlertidig krise, men der er store potentialer i deltagelsesdemokratiet og de nye former for borgerinddragelse. Vi skal bare have flere modige kommuner på banen.