Frederikshavns borgmester: Skævdel finansieringstilskuddet

Af Birgit S. Hansen (S)
Borgmester, Frederikshavn Kommune

Engang vakte det opsigt, at en minister gik så vidt som til at aflyse kampen mod ulighed. Et skridt for vidt, viste det sig. Den fejl må ikke gentages.

Uligheden i Danmark vokser, og det skal den ikke. Derfor bliver vi i Frederikshavn Kommune nødt til at gøre regeringen opmærksom på, at hvis forhandlingerne om årets økonomiaftale beskærer finansieringstilskuddet, så betyder det dårligere velfærd her hos os.

Uanset, hvordan det bliver italesat, og ligegyldigt, hvad det bliver kaldt: Færre penge fra staten vil kunne mærkes direkte hos borgerne i Frederikshavn Kommune. For vi bruger pengene på service.

Forskelligt udfordret
Frederikshavn Kommune er danmarksmester i servicerammeoverholdelse i 2016. Vi kom tættest på centrum af skiven af alle kommuner. Men hvis ikke vi fortsat kan få samme andel i finansieringstilskuddet, må vi skære ned. Igen. Det bliver ikke godt for borgerne.

Frederikshavn Kommune HAR skåret 400 stillinger væk siden 2014. Vi er i en situation, hvor vores erhvervsliv er i vækst. Og hvis virksomhederne skal have mulighed for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft af både faglært og højtuddannet karakter, så kræver det, at Frederikshavn Kommune er en attraktiv bosætningskommune. Det handler om at have et acceptabelt niveau for skoler, ældre og anden service. At sikre sammenhængskraften.

For os er det også en sammenhængsreform. Nej, de fattige er ikke kedelige. Det er uligheden, der er kedelig.

Birgit S. Hansen (S)
Borgmester, Frederikshavn Kommune

Derfor er der et behov for at forhandle med udgangspunkt det faktum, at kommunerne er differentieret udfordret. Vi tilslutter os, at finansieringstilskuddet skævdeles i endnu større grad. I Frederikshavn Kommune er det den borgernære velfærd, der er på spil, hvis pengene reduceres.

Ny udligningsreform, tak
Det er efterhånden fortalt et par gange, at vi bliver færre i kommunerne uden for de større byer. Det er lige så evident, at det udfordrer os økonomisk.

Set med Frederikshavn Kommunes øjne er det derfor en mærkesag at få rettet op på den skævhed, der er i udligningssystemet. Det var også begrundelsen for, at vi fik et forslag vedtaget på KL's delegeretmøde.

Vi vil have regeringen til at love kommunerne en ny udligningsreform. Der skal tages højde for kommunernes forskellighed og vilkår for drift. Det er for let bare at sige ”gør som de billigste”. Vær mere effektive. Gør mindre rent hos de ældre. Eller lignende. Det kan godt være, at ”vi fattige” ikke bliver lige så gamle som de rige gør, men det er stadig uværdigt.

En misforståelse at spare på anlæg
Kommunerne har også forskellige behov på anlægsområdet. I Frederikshavn Kommune har vi 1.560 kroner pr. indbygger til anlæg, det tal kan næsten tale for sig selv. Men det får alligevel et argument med på vejen: uanset om man oplever tilflytning eller fraflytning, så er der behov for at tilpasse sin produktion for at kunne optimere den. Det er en misforståelse, at en kommune bare kan spare på anlæg. Det kan jo være både rationelt og nødvendigt at bygge nyt for at få råd til drift.

Det glemmer man tit, når fokus i stedet bliver på, at kommuner med vækst har brug for nye bygninger. Men vi har for eksempel både brug for midler til at vedligeholde vores bygningsmasse og brug for at afsætte penge til veje og infrastruktur for at bevare værdien af de penge, vi allerede har investeret.

Også en sammenhængsreform
Frederikshavn Kommune er langstrakt og derfor også geografisk udfordret på servicen. Vi kan ikke komprimere byerne. Vores beliggenhed betyder simpelthen, at nogle forhold koster mere: Det er umuligt at tilbyde en børnefamilie i Sæby en ledig dagplejeplads i Skagen – der er 53 kilometer mellem de to byer.

Behovet for udligningsreformen tydeliggøres yderligere, når man ser på kommunernes gennemsnitslikviditet. Vi har kæmpet og kæmpet for at få vores likviditet op. Ved udgangen af 1. kvartal i år havde vi alligevel den femte laveste likviditet pr. indbygger.

Ethvert husholdningsbudgets gode råd om at spare lidt op til uforudsete udgifter, ja, det gør ondt at praktisere her. Vi har 2.013 kroner liggende i kassen pr. indbygger. Vi bruger ikke mere, end vi får ind, men vi bruger til gengæld det hele for at få det til at løbe rundt.

For os er forhandlingerne om en udligningsreform ikke bare en akademisk regnearksdiskussion om, at nogle kommuner er bedre til at drifte end andre.

For os er det også en sammenhængsreform. Nej, de fattige er ikke kedelige. Det er uligheden, der er kedelig.