Med sociale klausuler skal fremtiden bygges

Af Jens Jonatan Steen
Analysechef, Cevea

I dag står over 11.000 unge erhvervsskoleelever og mangler en lære- eller elevplads. Samtidig viser nye fremskrivninger, at Danmark i fremtiden vil stå og mangle op mod 32.000 faglærte arbejdere i arbejdsstyrken. Et tal, der yderligere kan forstærkes på grund af de meget små årgange.

Prisen for denne "læretid" kan vise sig at blive meget høj. Ikke kun for de unge mennesker, som gør et ihærdigt forsøg på at blive fremtidens kokke, automekanikere, håndværkere og så videre. Men den vil også blive dyr for danske virksomheder, der kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.

Lærlinge mister pladser
Lære- og elevpladser var i december 2012 et tema i DR1's magasin Penge. Her kunne ejeren af Vemmelev Tømmerforretning berette, at det nu var slut med at tage lærlinge, selvom det havde været praksis i forretningen siden 1970.

Det er konklusionen fra Vemmelev, når christiansborgpolitikerne aftrapper og fjerner præmieordningen for optag af lærlinge. Hvor virksomheder, der tog lærlinge, før fik et tilskud på 70.000, vil dette beløb halveres i 2013 og helt afskaffes i 2014. I stedet har politikerne opprioriteret "skolepraktikken" for at kunne sikre, at alle erhvervsskoleelever kan komme på et praktikforløb.

Store virksomheder løber fra ansvaret
Ejeren af Vemmelev Tømmerforretning må altså tørt og klart konstatere, at "nu gider vi ikke mere". Det er et kæmpe tab for Vemmelev Tømmerforretning, at man ikke længere kan prioritere at tage lærlinge ind, for "vi skal jo tage de der elever". Landets håndværksmestre vil jo helst ansætte nye svende, som de selv har oplært, og af samme årsag var de nuværende svende i Vemmelev også tidligere elever. I en nedgangstid, hvor det især er de små og mellemstore virksomheder, der har knappe ressourcer, så er der god grund til at beklage, at politikerne fjerner det skub i ryggen, der ellers har givet disse virksomheder mulighed for at tage lærlinge ind.

Når vi oplever, at metrobyggeriet i København kun har to lærlingepladser, så må alle alarmklokker ringe. Vi skal blive bedre til at stille krav, når vi investerer på fællesskabets vegne.

Jens Jonatan Steen
Analysechef, Cevea

Bør stille endnu hårdere krav
Alt imens mindre virksomheder som Vemmelev Tømmerforretning begræder tabet af lærlingepladser, så ser vi samtidig, hvordan store entreprenørvirksomheder som Pihl og Søn A/S løber fra deres samfundsansvar. På trods af at disse pengemaskiner er hyret til store profitgivende projekter i den offentlige sektor, så er ansvarligheden over for fremtidens arbejdsstyrke yderst begrænset.

Udviklingen viser, at vores forhåbninger og naive tiltro kommer til kort. Vi troede, at virksomhederne ville have så stor egeninteresse i at skabe en kompetent arbejdsstyrke, at de automatisk ville tage deres del af ansvaret. Det er imidlertid et billede af en tabt fortid: De skal have hjælp!

Sociale klausuler et helt rigtigt middel
I dag tager fællesskabet (hvilket i praksis vil sige staten) sig af uddannelsesforløbet for fremtidens generation, men skal de praktiske kompetencer styrkes, så må de store virksomheder melde sig ind i kampen igen. Det holder bare ikke, at fællesskabet poster millioner og milliarder i offentlige anlægsprojekter uden at holde fokus på fælleskabets brede interesser. Når vi oplever, at metrobyggeriet i København kun har to lærlingepladser, så må alle alarmklokker ringe. Vi skal blive bedre til at stille krav, når vi investerer på fællesskabets vegne.

Det bliver et langt og sejt træk, som kræver langt større anvendelse af sociale klausuler.

Og der er rigeligt med udfordringer. Gennem den seneste tid har vi oplevet, at danske byggeselskaber ikke blot undlader at tage lærlinge, men samtidig også spekulerer direkte i at ansætte udenlandsk arbejdskraft, der underminerer de danske overenskomster. Tendensen til at løbe fra sit lærlingeansvar tager hastigt fart, også for de allerstørste virksomheder, hvis ikke der bliver stillet hårde krav. Den slags svigt fra byggebranchen skriger på nye metoder og grundigere forberedelser fra kommunernes side.

Det koster dyrt for den danske samfundsøkonomi, hvis ikke vi tager hånd om ovenstående problematik. Et ikke let, men helt rigtigt middel er derfor at stille krav om brugen af sociale klausuler i alle danske kommuner. 34 kommuner har indført sociale klausuler, mens 16 kommuner har indgået partnerskaber med virksomhederne om at for eksempel at indføre flere praktikpladser.

Politikere tæt på virkeligheden ved godt, at det ikke kun har konsekvenser for de erhvervsskoleelever, der står uden erhvervspraktik, men i lige så høj grad bør være i danske virksomheder og samfundets interesse, at især entreprenørvirksomhederne igen begynder at løfte deres del af ansvaret.

Tid til handling
Beregninger fra fagforbundet 3F har vist, at hvis alle kommuner gjorde som København, så ville det kunne skaffe mellem 1.500 og 2.000 ekstra praktikpladser. Samtidig vurderer kun 1/4 af kommunalpolitikerne, at det vil blive dyrere for virksomheden at indføre sociale klausuler. Selv truslen om, at de vil blive indført, gør virksomhederne opmærksomme på deres ansvar.

Vi skal have kommunerne op af sofaen og ud af deres vinterhi, så vi kan få anvendt fællesskabets ressourcer bedste muligt. Og det samme gælder staten. Det er blot i 16 ud af 316 statslige udbud, at der blevet stillet sociale krav. Den dårlige nyhed er, at der sker for lidt og samtidig er den gode, at der er masser af plads til forbedring.

Sociale klausuler er en oplagt mulighed til at prioritere og stille krav for fællesskabets ressourcer. Come on - brug dem nu!