Partier søger kompromis om skævvridende valgmatematik

MANDATER: Regeringen og S blokerer forslag om at ændre mandatfordelingen ved kommunal- og regionsvalg og gøre op med store partiers fordele. Nu vil SF, DF og EL forsøge sig med et kompromis.

Diskussionen om mandatfordeling dukker op cirka hver fjerde år på Christiansborg, når et kommunalvalg nærmer sig.
Diskussionen om mandatfordeling dukker op cirka hver fjerde år på Christiansborg, når et kommunalvalg nærmer sig.Foto: Henning Bagger/Scanpix
Kim Rosenkilde

Et flertal i Folketinget afviste torsdag et forslag om at ændre matematikken bag mandatfordelingen ved kommunal- og regionsvalg. Nu søger partierne bag en alternativ løsning.

Forslag var fremsat af Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF i fællesskab og blev støttet af såvel Radikale som Alternativet.

I hovedtræk går forslaget ud på at ændre metoden, som omsætter et valgresultat til mandater i kommunalbestyrelser og regionsråd fra den såkaldte ’d’Hondts metode’ til den ’største brøks metode’ (jf. boks).

Det kan lyde teknisk, men valget af metode har direkte konsekvenser for adgangen til og sammensætningen af et byråd og kan i sidste ende være med til at vippe flertallet til den ene eller anden side.

Fakta
Ishøj Kommune
I Ishøj Kommune fik Socialdemokraterne 11 mandater. Største brøks metode ville blot have givet partiet 9 mandater.
Der er 19 pladser i byrådet, så dette er endnu et eksempel på, at et parti har opnået et flertal af pladserne i byrådet, selv om det havde fået under halvdelen af stemmerne.
Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti ville begge have fået et mandat ved brug af største brøks metode, men opnåede altså ikke repræsentation i byrådet ved valget.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Fakta
Eksempel: Billund Kommune
I Billund Kommune opnåede Venstre ved valget i 2013 13 mandater. Største brøks metode ville have givet partiet 12 mandater.
Kommunensbyråd har 25 pladser. Venstre fik således ikke blot et mandat for meget set i forhold til stemmetallet.
Partiet opnåede flertal, på trods af at man fik under halvdelen af stemmerne.
SF blev ikke repræsenteret i byrådet, men ville have fået et mandat ved brug af største brøks metode. Dansk Folkeparti fik 2 mandater, men ville have fået 3 med største brøks metode.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

”De store partier var ikke med på vores forslag. Men sammen med de øvrige forslagsstillere vil jeg nu prøve at formulere et ændringsforslag, som kan tage højde for nogle af indvendingerne mod forslaget,” siger Susanne Eilersen, kommunalordfører for Dansk Folkeparti.

Fordele og ulemper
Den nuværende metode til mandatfordeling har en indbygget skævhed, som favoriserer de større partier. Den skævvridning vil partierne bag det aktuelle beslutningsforslag gøre op med.

Fakta
Eksempel: Brøndby Kommune
I Brøndby Kommune fik Socialdemokratiet 10 mandater  ved valget i 2013. Med største brøks metode ville partiet kun have  fået 8.
Brøndby Kommunes byråd har 19 pladser. Socialdemokratiet opnåede således et flertal af pladserne med et mindretal af stemmerne.
Radikale Venstre, Det Konservative Folkepart og Demokratiske Socialister opnåede ingen repræsentation, men ville alle have fået et mandat, hvis største brøks metode havde været anvendt. 
Dansk Folkeparti fik 4 mandater, men ville kun have fået 3 ved anvendelse af største brøks metode.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Vi mener, at fordelene ved det nuværende system er dem, der vejer tungest.

Carl Holst (V)
Kommunalordfører

Et lignende forslag blev i 2012 støttet af Liberal Alliance med Simon Emil Ammitzbøll som varm fortaler. Men efter han og Liberal Alliance er indgået i regeringen, kan partiet ikke længere støtte forslaget. Helt klassisk er det først og fremmest Venstre og Socialdemokraterne, der spænder ben.

Det har de gjort, hver gang et lignende forslag i nogenlunde velovervejet timing i forhold til et forestående kommunalvalg er blevet trukket frem fra skuffen.

”Der er fordele og ulemper ved de to metoder. Det har vi afvejet i Venstre. Og vi mener, at fordelene ved det nuværende system er dem, der vejer tungest,” sagde Venstres kommunalordfører ved førstebehandlingen af forslaget 30. marts.

Fakkeltog og demokratisk desperation
Partierne bag forslaget hæftede sig først og fremmest ved, at den nuværende fordelingsmetode i praksis kan være med til at forhøje spærregrænsen og gør det sværere for mindre partier at blive valgt ind.

Med stemmespild til følge.

Herudover hæfter partierne sig ved, at det nuværende system gør det muligt for et parti at opnå flertal i en kommunalbestyrelse, selv om partiet får under halvdelen af stemmerne. Ved kommunalvalget i 2013 skete det i eksempelvis Billund, Brøndby og Ishøj Kommune.

”Vi er af den opfattelse, at det i en given situation vil være bedst at favorisere de mindre partier. Og ikke at favorisere store partier på den måde, at et parti med et mindretal bag sig kan sætte sig på magten,” sagde Enhedslistens kommunalordfører, Finn Sørensen.

Omvendt fremhævede kritikerne af forslaget, at den skitserede model vil kunne føre til en situation, hvor et parti får et flertal af stemmerne, uden at få et flertal i kommunalbestyrelsen.

Så vil alle andre partier kunne rotte sig samme og sætte flertallet blandt vælgerne uden for indflydelse i kommunalbestyrelsen.

”Der tror jeg, at man vil se fakkeltog og desperation over et demokratisk system,” sagde Socialdemokratiets kommunalordfører, Magnus Heunicke.

Flertalsbeskyttelse som kompromis
Netop den bekymring vil partierne bag forslaget nu se, om de kan imødekomme.

Susanne Eilersen foreslår konkret, at man følger overgangen til ’største brøks metode’ op med en særregel, der sikrer, at hvis et parti får mere end halvdelen af stemmerne, så vil dette parti også være sikret et flertal i kommunalbestyrelsen.

”Hvis det er juridisk muligt, vil det kunne sikre, at et flertal blandt vælgerne altid vil blive afspejlet i et flertal i en kommunalbestyrelse,” siger Susanne Eilersen.

Hverken økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll eller Magnus Heunicke var parate til at omfavne eller afvise forslaget, da de stod på talerstolen i Folketinget.

”Det kan jeg ikke tage stilling til her og nu. Jeg kan godt forstå, hvor man vil hen med forslaget. Men vi må dykke længere ned i det,” sagde Magnus Heunicke.

Dokumentation

Valgmatematik og mandatafordeling

Den d'Hondtske metode og største brøks metode er to forskellige måder at omregne et partis stemmetal ved et valg til antallet af sæder partiet vil opnå i den forsamling, som valget angår.

Mens den d'Hondtske metode blandt andet benyttes ved fordelingen af mandater ved kommunal- og regionalvalget, så benyttes største brøks metode ved fordeling af tillægsmandater ved folketingsvalg.

d'Hondts metode
Mandaterne fordeles ved, at partiet med det største stemmetal først får det første mandat. Dette partis stemmetal divideres derefter med to.

Har det stadigvæk det samme parti, der har det største stemmetal, får dette parti også det andet mandat og partiet stemmetal divideres med 3. Er det et andet parti, der nu er det størat efter første division, få det parti det andet mandat og dets stemmetal divideres med 2. Øvelsens fortsætter indtil alle mandater er fordelt. 

Største brøks metode
Ved den største brøks metode betragtes stemmetallet for hver enkelt liste divideret med det samlede stemmetal, hvorefter dette ganges med det samlede antal pladser. Heltalsdelen af det fremkomne decimaltal er antallet af mandater.

Tilbage er dog en række mandater, der fordeles i rækkefølge svarende til størrelsen på de enkelte restbrøker. Heraf navnet "Den største brøks metode".

Kilde: Økonomi- og Indenrigsminsteriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Holst

Director, Influenter, højskolelærer, bestyrelsesformand, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning, Play the Game, Center for Grundtvigforskning, bestyrelsesmedlem i DigiRehab
lærer (Haderslev Statsseminarium 1996)

Finn Sørensen

Fhv. MF (EL), medlem, Enhedslistens hovedbestyrelse
student (1965)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

0:000:00