Om  
Tina Nedergaard

Tina Nedergaard skifter kreds

Tidligere undervisningsminister og nuværende folketingsmedlem for Venstre Tina Nedergaard skifter sin nordjyske kreds ud med Taastrupkredsen.
Anne Justesen
Ved næste Folketingsvalg stiller Tina Nedergaard op i Taastrupkredsen, som omfatter Høje-Taastrup og Albertslund kommuner. Det skriver Albertslund Posten. "Vi er overbeviste om, at med Tina Nedergaard som kandidat kan vi sikre kredsen repræsentation i Folketinget efter næste valg. Tina Nedergaard er en markant og rutineret politiker, der har nogle klare liberale holdninger, og hun udtrykker dem klart og tydeligt," siger Carl Futtrup, kredsformand for Venstre i Taastrupkredsen, til Albertslund Posten. Medlemmer skal træffe den formelle beslutning på et møde 6. maj. Tina Nedergaard var indtil august sidste år borgmesterkandidat for Venstre i Mariagerfjord Kommune, men trak sig inden kommunalvalget i november på grund af uenigheder om den politiske linje. Tina Nedergaard har siddet i Folketinget siden 2001, og hun var undervisningsminister fra 2010 til 2011.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tina Nedergaard

Administrativ leder, JH Planter, fhv. undervisningsminister (V), fhv. MF
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1997)

0:000:00